En beslutning

Jeg har taget en beslutning. Sammen med Kristian, men jeg har længe gået og overvejet, tænkt frem og tilbage. Skrevet mentale lister – for og imod. Pludselig gav det bare mening og jeg tog beslutningen. Jeg vil ikke længere dele Alfred så meget, som jeg hidtil har gjort.

Jeg er fuldstændig forelsket i min lille dreng. Alfred er min store kærlighed (og Kristian ligeså) og jeg er helt ny mor. Jeg synes at han er verdens kønneste og dejligste dreng, og derfor har jeg delt ham. Og jeg vil også dele ham fremadrettet – men ikke i så stort et omfang, som jeg har gjort. Den sidste uge har jeg droslet ned og slet ikke vist ham i et par dage nu. Jeg har i et stykke tid mærket, at jeg synes det er svært at dele ham så meget og til så mange, som følger med i mit liv. Men det har samtidig været enormt svært lade være, fordi jeg er helt forgabt i ham. Der er sket det med mig, som sker med de fleste (hvis ikke alle) mødre: hele verden drejer sig pludselig om sit barn. Sådan skal det være. Og sådan er det. Og jeg har altid delt meget på de sociale medier – derfor også Alfred. Samtidig holder jeg enormt meget af, at dele ham og mit nye liv som mor, med jer – for jeg skriver med mange af jer, som står i samme situation eller som følger med uden at have børn selv. Det lille fællesskab som jeg føler at vi har, på min profil, er jeg meget glad og taknemlig for – og jeg vil gerne værne om det, for det betyder meget for mig. Det gør at jeg synes at det giver mening, at leve af og på de sociale medier. For det giver mig enormt meget. Og det vil ændre sig lidt, fordi jeg ikke på samme måde som før, vil dele ham.

Hverken Alfred eller Kristian har bedt om, at blive delt. Kristian og jeg har en regel om, at jeg altid spørger ham når jeg deler noget med eller om ham. Ligeledes med Alfred. Men jeg kan ikke spørge Alfred, og derfor vil han ikke være så meget på mine sociale medier længere. Jeg ved ikke hvor længe og om det er for evigt, men sådan er det lige nu.

Men hvorfor denne kovending? Det hele kulminerede, da jeg fik et par beskeder hvor der stod, at jeg var en dårlig mor, fordi jeg ikke giver Alfred nok tøj på. Jeg synes egentlig, at jeg er en stærk mor – og jeg ved at jeg er en god mor – men jeg blev alligevel ramt, fordi jeg nu kan dømmes på hvordan jeg er som mor. Ikke kun hvordan jeg er og hvad andre synes om mig, men nu kan i også have en mening om, hvordan jeg er som mor. Og en mening om min søn. Og det har jeg ikke lyst til lige nu. Langt de fleste af jer er søde og rare og skriver så søde beskeder til mig. Tak! Min far siger altid at det er røvhullerne, som sætter standarden. Og det er også tilfældet her. Jeg orker simpelthen ikke at få dårlig energi og negative beskeder om, hvordan jeg er som mor og at Alfred fryser og ikke har nok tøj på, at jeg ammer for meget og for lidt, går for lange ture med ham, ikke har ham spændt fast i barnevognen, bruger forkerte bleer, bader ham i det forkerte, laver for meget babyrytmik, bruger ham til at tjene penge og så videre. Flere har sagt til mig, at jeg jo bare kan blokere de, som skriver sådan til mig. Men jeg vil ikke være en del af blokerings kulturen, som jeg synes hersker på instagram og andre sociale medier. Jeg har åben profil og alle må kigge med, men for at undgå at jeg skal tage stilling til, om jeg er en dårlig mor fordi, at jeg ikke har givet Alfred termodragt på, i 16 graders varme – dét kan jeg undgå ved, at dele ham i et mindre omfang.

Min beslutning er ikke skrevet i sten. Måske den ændrer sig og jeg kommer også til at vise Alfred igen, for jeg synes han er så dejlig og jeg er vildt stolt af ham. Han er jo min øjesten. Men for nu vil han ikke være så meget på mine sociale platforme og det håber jeg, at du har forståelse for. Jeg vil min dreng det bedste og det bedste for ham er ikke, at hans mor hele tiden skal tage stilling til, om hun gør det rigtige. Det er hårdt i forvejen at være nybagt mor, og jeg må passe lidt på mig selv, på ham og på os som familie. Jeg glæder mig til fortsat at dele min nye rolle som mor, men hvor Alfred vil spille en mindre rolle end hidtil. Tak for at læse med og forhåbentlig forstå <3

50 kommentarer til “En beslutning”

  1. Du er så sej. Og din lille familie er så vidunderlig at følge med i. Det er dejligt for dig og jer, at i har modet til og kan mærke jer selv i de her situationer.
    Jeg glæder mig til at følge med uanset hvad!
    Kærlighed og glimmer herfra.

  2. Stærk beslutning, hvor er du sej Matilde! Jeg har nydt at se ham, men du har 100% forståelse her fra. Hilsen en selv forholdsvis nybagt mor. ♡

  3. Jeg kan rigtig godt forstå din beslutning, men hvor er det bare træls, når de få, ødelægger det, for de mange,

  4. Åhhh, hvor jeg syntes det er ærgelig
    Og
    Åhhh, hvor jeg forstår dig ❤️
    Du er så inspirerende at følgelig og var jeg nybagt mor ville jeg elske at blive inspireret af dig og din måde at være mor på
    Må røvhullernes røvhul klø og deres arme være for korte – De burde skamme sig men det gør de desværre ikke for det vil kræve man besidder empati overfor andre
    Matilde, Kristian og Alfreda jeg hepper på jer 😘

  5. For det første – hvor er du stærk og sej! Jeg elsker, at følge dig og være med i dit univers, og at tage en sådan beslutning må ikke have været let! Men mega stor forståelse herfra! For det andet så wow hvor er der bare stadig mennesker i denne verden der skal lære at de har to ører og en mund. Hvor bliver jeg ærgeligt over at læse folk kan finde på at skrive alt det til dig! Du ved bedst om din søn og vi ved kun hvad vi på kort tid ser igennem en skærm. Jeg elsker at følge med, og jeg håber du også husker alle os som elsker dig ♥️♥️knus og kram

  6. Sejt, at du mærker og lytter efter i maven!
    Jeg selv er typen, der deler rigtig meget på Instagram. Jeg har godt nok også kun et minimalt antal følgere i forhold til dig, men jeg gør meget ud af både at dele det sure og det søde for at vise nuancerne. Derfor har folk også fået lov til at følge med i fertilitetsbehandling, en tidlig graviditetsannoncering i form af scanningsbilleder osv. Men pludselig en dag, da jeg havde delt et billede fra vores 3D/4D scanning, hvor vores datter jo pludselig ligner et ‘ægte’ menneske, føltes det forkert. Så jeg slettede det igen. Jeg følte, jeg udstillede hende, inden hun overhovedet er kommet ud. Jeg er spændt på, hvordan jeg får det med at dele hende, når hun først er ude af maven, men umiddelbart tror jeg, det bliver minimalt.

    Jeg synes, det er en så fair og i orden kovending, du har lavet, og jeg er sikker på, at langt de fleste vil følge med alligevel 😊

  7. Du den bedste mor. Følger med som kommende mor og må sige det ikke handler om at se Alfred men mere dig og dine tanker, gørende og virke omkring det at være mor og helseM. Hvis det ikke følelse rigtig i maven skal du gøre det rigtige for dig og sikker på det ik ændre noget da det er dig og ik A vi følger. Kun bonus at se en dejlig dreng 💙

  8. Kære Mathilde,
    Først og fremmest hvor er du sej for at mærke efter din mavefornemmelse!
    Men hvor er det kedeligt, at folk skal skrive, at du er en dårlig mor!
    Nu er det millioner af år siden jeg sidst så dig, men jeg husker dig kun som en sød, venlig og meget omsorgsfuld person – og det var dengang vi var unge og uden ansvar! 😁
    Jeg kunne ikke forestille mig, at du er blevet et dårligere menneske og det bekræfter dine blogs jo også kun!
    Jeg ved, at de kommentarer måske spøger, selvom du prøver at ryste dem af dig. Og det er nemt for mig at sige, at du ikke skal lytte på dem, men ja, prøv at lade vær! 😉

    Jeg glæder mig over, at du er blevet mor, har en sød mand og du har det dejligt! Bliv ved med det. 😜

    Kh en gammel H&M kollega

  9. Hvor gør det mig ked af at man har et behov for at komme med ens mening om alt. De, der selv har børn ved da hvor svært det er og at man er i tvivl om man gør det godt nok.
    Jeg bliver så glad når jeg ser kønne Alfred og jeg vil savne dine skønne billeder af ham og jer. Det er en fin beslutning du har taget. Jeg elsker stadig at følge dig. Du er sjov, skør, vidunderlig og så meget mere❤️

  10. Jeg er simpelthen så ked af læse at du får sådanne kommentar. Vi må da stole på hinanden at vi gør alt det bedste for vores børn, og vi må da kunne respektere at vi gør ting forskelligt og træffer forskellige valg uden at skulle irettesætte. Hvor er det en trist kultur at nogen føler at de skal hæve sig over andre. Jeg syntes du gør det så fint! Jeg har selv været førstegangsmor (nu mor til 3), og det er enormt sårbart, der skal ikke så meget til før man bliver usikker. Jeg forstår din beslutning men hvor er det altså trist at det skal være derfor at man deler mindre.

  11. Som nybagt mor får jeg helt ondt i maven over, at nogen kan finde på at skrive sådanne ting til dig. Man er jo så sårbar som førstegangsmor (jeg er i hvert fald), og der kan være mange tvivlsspørgsmål dagligt.

    Det er tydeligt for enhver, at du elsker din søn ubeskriveligt højt, og DU er den bedste til at bedømme DIN søns behov. Hvad fanden bilder folk sig egentlig ind?

  12. Kære Matilde

    Jeg synes du er sej, at du lytter til din mavefornemmelse og handler på den ❤️
    Jeg er så ualmindelig træt af, at vi har en kultur, hvor man bare lukker sin mening ud uden at overveje om modtageren har spurgt efter den eller kan bruge den til noget konstruktivt. 🙄
    Det er tydeligt at se, at Alfred trives! Du gør det SÅ godt!

  13. Jeg forstår din beslutning 100%, men øv hvor er det ærgerligt at det “er nødt til at komme dertil”. Jeg elsker at følge med. Jeg har selv har en baby på ca samme alder, og har virkelig “brugt” dig – og din tilgang – til Alfred meget. Særligt med at turde og komme ud og gå ture med ham, føj det synes jeg har været angstprovokerende. Men vil glæde mig til fortsat at følge med i det vi får at se i fremtiden <3

  14. Det er dig der kender dit barn bedst! Folk på den anden side af skærmen kender ham ikke de ved ikke hvor meget stimulering, tryghed og hvor meget tøj han har brug for at have på! Det ved kun du og Kristian 😉 alle børn er forskellige og lige det med at folk blander sig i hvor meget tøj han skal have på gør mig sku helt irriteret på dine vegne 😅 kan kun sige at du gør det godt og du bare skal blive ved med at lytte til din mavefornemmelse for det er i sidste ende det rigtige for jer ❤

  15. Kære Matilde <3
    Som flere andre skriver: Kun du og Kristian kender jeres drengs behov og ved, hvad der er bedst for ham. Punktum! Lad dig ikke slå ud – jeg ved det er svært, især omkring det at være mor. Selv har jeg den varmeste lille dreng.. han sover kun i body (uden ben) og kyse i barnevognen nu – godt pakket ind i sin dyne 😉 Og det er perfekt for ham. Det skal ingen andre bestemme. Stort virtuelt kram og highfive herfra. Tak for alt det du deler, og SÅ fint at du vælger noget fra. God onsdag!

  16. Stor respekt for din beslutning ❤️
    Min søn (på samme alder som Alfred) og jeg nyder babyrytmik med jer og jeg har nydt at se jeres lille Alfred – han er simpelthen så kær ♥️
    Jeg har fra starten besluttet at jeg ikke ligger billeder på op sociale medier, jeg kan af gode grunde heller ikke spørge min lille dreng om ok fra ham, så jeg forstår 100% hvad du skriver.
    Tusinde tak for at vi må være en del af din hverdag både som mor og som Matilde.

  17. Du er den dejligste mor – jeg ville ønske at jeg havde haft et forebillede som dig, da jeg selv fik børn. Jeg fulgte også min mavefornemmelse og ja, fejlede ind imellem. Men mine børn havde den gladeste og mest omsorgsfulde mor. Og hvis de frøs, gav jeg dem bare et extra langt kram. Ligesom du får her – fuld respekt for din beslutning.

  18. Som ny mor selv, er du en kæmpe inspirationskilde og jeg lærer rigtig meget af at følge med i din og Alfreds hverdag – så jeg synes det er brand ærgerligt, men helt klart mega forståeligt at du skruer ned. Det er herre træls at folk ikke bare kan lade dig være den mor du er, du kender trods alt Alfred bedst! Håber stadig du vil dele din hverdag som ny mor. Der er virkelig brug for autensitet og diversitet på Instagram så vi kan holde mommy police på afstand!

  19. Respekt til dig.
    Jeg er selv nybagt mor, og min søn er fra d. 12/12, så jeg har “brugt” dig enormt meget til at spejle mig i – fordi jeg synes, du virker som en fantastisk mor! Jeg synes, du sætter en høj mor-standard, men jeg forstår også, at du ikke ønsker at stå til mål (eller lade Alfred) for alle de haters, der skriver trælse beskeder.
    Men jeg har VIRKELIG nydt at følge med til babyrytmik og med i Alfreds udvikling, så tak for det ❤️

  20. Kæreste Matilde.
    Du er en god mor, en sej mor og ikke mindst en kærlig mor. PUNKTUM.
    Jeg husker tydeligt da jeg gik min første tur med min førstefødte, jeg mødte en af naboerne der som det første sagde “hun skal altså have en hue på, det der er alt for koldt.” Jeg vendte om og gik grædende hjem. Den kommentar sad I mig længe og gør det nok endnu. Man kan holde til mange grimme beskeder men når nogen rammer en som mor så gør det afsindigt ondt.
    Knus og kærlige tanker herfra.

  21. Det er en dejlig dreng I har, så nyd ham uden indblanding og sure opstød, men håber der kommer et billede en gang i mellem, for det er også dejligt at kunne dele sin glæde og stolthed med andre.

  22. Kære Matilde
    Jeg havde selv en Instagram med 9.000 følgere, da jeg fik min datter. Da hun var cirka 3 måneder besluttede jeg at lukke den og starte en lille privat med kun “kendte” følgere. Jeg levede ikke af de sociale medier og derfor var beslutningen nem for mig, så jeg kan virkelig godt forstå dine tanker og overvejelser. Man skal finde en balance, der fungerer ☺️

  23. Du er så sej. Og din lille familie er så vidunderlig at følge med i. Det er dejligt for dig og jer, at i har modet til og kan mærke jer selv i de her situationer.
    Jeg glæder mig til at følge med uanset hvad!
    Kærlighed og glimmer herfra.

  24. Stærk beslutning, hvor er du sej Matilde! Jeg har nydt at se ham, men du har 100% forståelse her fra. Hilsen en selv forholdsvis nybagt mor. ♡

  25. Jeg kan rigtig godt forstå din beslutning, men hvor er det bare træls, når de få, ødelægger det, for de mange,

  26. Åhhh, hvor jeg syntes det er ærgelig
    Og
    Åhhh, hvor jeg forstår dig ❤️
    Du er så inspirerende at følgelig og var jeg nybagt mor ville jeg elske at blive inspireret af dig og din måde at være mor på
    Må røvhullernes røvhul klø og deres arme være for korte – De burde skamme sig men det gør de desværre ikke for det vil kræve man besidder empati overfor andre
    Matilde, Kristian og Alfreda jeg hepper på jer 😘

  27. For det første – hvor er du stærk og sej! Jeg elsker, at følge dig og være med i dit univers, og at tage en sådan beslutning må ikke have været let! Men mega stor forståelse herfra! For det andet så wow hvor er der bare stadig mennesker i denne verden der skal lære at de har to ører og en mund. Hvor bliver jeg ærgeligt over at læse folk kan finde på at skrive alt det til dig! Du ved bedst om din søn og vi ved kun hvad vi på kort tid ser igennem en skærm. Jeg elsker at følge med, og jeg håber du også husker alle os som elsker dig ♥️♥️knus og kram

  28. Sejt, at du mærker og lytter efter i maven!
    Jeg selv er typen, der deler rigtig meget på Instagram. Jeg har godt nok også kun et minimalt antal følgere i forhold til dig, men jeg gør meget ud af både at dele det sure og det søde for at vise nuancerne. Derfor har folk også fået lov til at følge med i fertilitetsbehandling, en tidlig graviditetsannoncering i form af scanningsbilleder osv. Men pludselig en dag, da jeg havde delt et billede fra vores 3D/4D scanning, hvor vores datter jo pludselig ligner et ‘ægte’ menneske, føltes det forkert. Så jeg slettede det igen. Jeg følte, jeg udstillede hende, inden hun overhovedet er kommet ud. Jeg er spændt på, hvordan jeg får det med at dele hende, når hun først er ude af maven, men umiddelbart tror jeg, det bliver minimalt.

    Jeg synes, det er en så fair og i orden kovending, du har lavet, og jeg er sikker på, at langt de fleste vil følge med alligevel 😊

  29. Du den bedste mor. Følger med som kommende mor og må sige det ikke handler om at se Alfred men mere dig og dine tanker, gørende og virke omkring det at være mor og helseM. Hvis det ikke følelse rigtig i maven skal du gøre det rigtige for dig og sikker på det ik ændre noget da det er dig og ik A vi følger. Kun bonus at se en dejlig dreng 💙

  30. Kære Mathilde,
    Først og fremmest hvor er du sej for at mærke efter din mavefornemmelse!
    Men hvor er det kedeligt, at folk skal skrive, at du er en dårlig mor!
    Nu er det millioner af år siden jeg sidst så dig, men jeg husker dig kun som en sød, venlig og meget omsorgsfuld person – og det var dengang vi var unge og uden ansvar! 😁
    Jeg kunne ikke forestille mig, at du er blevet et dårligere menneske og det bekræfter dine blogs jo også kun!
    Jeg ved, at de kommentarer måske spøger, selvom du prøver at ryste dem af dig. Og det er nemt for mig at sige, at du ikke skal lytte på dem, men ja, prøv at lade vær! 😉

    Jeg glæder mig over, at du er blevet mor, har en sød mand og du har det dejligt! Bliv ved med det. 😜

    Kh en gammel H&M kollega

  31. Hvor gør det mig ked af at man har et behov for at komme med ens mening om alt. De, der selv har børn ved da hvor svært det er og at man er i tvivl om man gør det godt nok.
    Jeg bliver så glad når jeg ser kønne Alfred og jeg vil savne dine skønne billeder af ham og jer. Det er en fin beslutning du har taget. Jeg elsker stadig at følge dig. Du er sjov, skør, vidunderlig og så meget mere❤️

  32. Jeg er simpelthen så ked af læse at du får sådanne kommentar. Vi må da stole på hinanden at vi gør alt det bedste for vores børn, og vi må da kunne respektere at vi gør ting forskelligt og træffer forskellige valg uden at skulle irettesætte. Hvor er det en trist kultur at nogen føler at de skal hæve sig over andre. Jeg syntes du gør det så fint! Jeg har selv været førstegangsmor (nu mor til 3), og det er enormt sårbart, der skal ikke så meget til før man bliver usikker. Jeg forstår din beslutning men hvor er det altså trist at det skal være derfor at man deler mindre.

  33. Som nybagt mor får jeg helt ondt i maven over, at nogen kan finde på at skrive sådanne ting til dig. Man er jo så sårbar som førstegangsmor (jeg er i hvert fald), og der kan være mange tvivlsspørgsmål dagligt.

    Det er tydeligt for enhver, at du elsker din søn ubeskriveligt højt, og DU er den bedste til at bedømme DIN søns behov. Hvad fanden bilder folk sig egentlig ind?

  34. Kære Matilde

    Jeg synes du er sej, at du lytter til din mavefornemmelse og handler på den ❤️
    Jeg er så ualmindelig træt af, at vi har en kultur, hvor man bare lukker sin mening ud uden at overveje om modtageren har spurgt efter den eller kan bruge den til noget konstruktivt. 🙄
    Det er tydeligt at se, at Alfred trives! Du gør det SÅ godt!

  35. Jeg forstår din beslutning 100%, men øv hvor er det ærgerligt at det “er nødt til at komme dertil”. Jeg elsker at følge med. Jeg har selv har en baby på ca samme alder, og har virkelig “brugt” dig – og din tilgang – til Alfred meget. Særligt med at turde og komme ud og gå ture med ham, føj det synes jeg har været angstprovokerende. Men vil glæde mig til fortsat at følge med i det vi får at se i fremtiden <3

  36. Det er dig der kender dit barn bedst! Folk på den anden side af skærmen kender ham ikke de ved ikke hvor meget stimulering, tryghed og hvor meget tøj han har brug for at have på! Det ved kun du og Kristian 😉 alle børn er forskellige og lige det med at folk blander sig i hvor meget tøj han skal have på gør mig sku helt irriteret på dine vegne 😅 kan kun sige at du gør det godt og du bare skal blive ved med at lytte til din mavefornemmelse for det er i sidste ende det rigtige for jer ❤

  37. Kære Matilde <3
    Som flere andre skriver: Kun du og Kristian kender jeres drengs behov og ved, hvad der er bedst for ham. Punktum! Lad dig ikke slå ud – jeg ved det er svært, især omkring det at være mor. Selv har jeg den varmeste lille dreng.. han sover kun i body (uden ben) og kyse i barnevognen nu – godt pakket ind i sin dyne 😉 Og det er perfekt for ham. Det skal ingen andre bestemme. Stort virtuelt kram og highfive herfra. Tak for alt det du deler, og SÅ fint at du vælger noget fra. God onsdag!

  38. Stor respekt for din beslutning ❤️
    Min søn (på samme alder som Alfred) og jeg nyder babyrytmik med jer og jeg har nydt at se jeres lille Alfred – han er simpelthen så kær ♥️
    Jeg har fra starten besluttet at jeg ikke ligger billeder på op sociale medier, jeg kan af gode grunde heller ikke spørge min lille dreng om ok fra ham, så jeg forstår 100% hvad du skriver.
    Tusinde tak for at vi må være en del af din hverdag både som mor og som Matilde.

  39. Du er den dejligste mor – jeg ville ønske at jeg havde haft et forebillede som dig, da jeg selv fik børn. Jeg fulgte også min mavefornemmelse og ja, fejlede ind imellem. Men mine børn havde den gladeste og mest omsorgsfulde mor. Og hvis de frøs, gav jeg dem bare et extra langt kram. Ligesom du får her – fuld respekt for din beslutning.

  40. Som ny mor selv, er du en kæmpe inspirationskilde og jeg lærer rigtig meget af at følge med i din og Alfreds hverdag – så jeg synes det er brand ærgerligt, men helt klart mega forståeligt at du skruer ned. Det er herre træls at folk ikke bare kan lade dig være den mor du er, du kender trods alt Alfred bedst! Håber stadig du vil dele din hverdag som ny mor. Der er virkelig brug for autensitet og diversitet på Instagram så vi kan holde mommy police på afstand!

  41. Respekt til dig.
    Jeg er selv nybagt mor, og min søn er fra d. 12/12, så jeg har “brugt” dig enormt meget til at spejle mig i – fordi jeg synes, du virker som en fantastisk mor! Jeg synes, du sætter en høj mor-standard, men jeg forstår også, at du ikke ønsker at stå til mål (eller lade Alfred) for alle de haters, der skriver trælse beskeder.
    Men jeg har VIRKELIG nydt at følge med til babyrytmik og med i Alfreds udvikling, så tak for det ❤️

  42. Kæreste Matilde.
    Du er en god mor, en sej mor og ikke mindst en kærlig mor. PUNKTUM.
    Jeg husker tydeligt da jeg gik min første tur med min førstefødte, jeg mødte en af naboerne der som det første sagde “hun skal altså have en hue på, det der er alt for koldt.” Jeg vendte om og gik grædende hjem. Den kommentar sad I mig længe og gør det nok endnu. Man kan holde til mange grimme beskeder men når nogen rammer en som mor så gør det afsindigt ondt.
    Knus og kærlige tanker herfra.

  43. Det er en dejlig dreng I har, så nyd ham uden indblanding og sure opstød, men håber der kommer et billede en gang i mellem, for det er også dejligt at kunne dele sin glæde og stolthed med andre.

  44. Kære Matilde
    Jeg havde selv en Instagram med 9.000 følgere, da jeg fik min datter. Da hun var cirka 3 måneder besluttede jeg at lukke den og starte en lille privat med kun “kendte” følgere. Jeg levede ikke af de sociale medier og derfor var beslutningen nem for mig, så jeg kan virkelig godt forstå dine tanker og overvejelser. Man skal finde en balance, der fungerer ☺️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *