Mit hjerte brister. Jeg som troede at sommeren var indbegrebet af nye forelskelser, kys på bænkene omkring søerne i byen, lyse nætter med lange snakke og sommerfugle i maven. Jeg har aldrig fået så mange mails fra knuste hjerte, som jeg får lige nu. Både fra kvinder og mænd. Jeg bliver så trist hver gang jeg læser dem. Mange gange kan jeg mærke at tårerne har løbet ned af kinderne, mens de stakkels mennesker har skrevet til mig. Og jeg svarer alle – med det samme hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Jeg har lært én vigtig, vigtig ting i alt mit eget kaos: du er aldrig alene og dén tanke kan redde dig fra at springe ud fra en bro. Eller ud foran et tog, som var min faste følgesvend i nogle måneder, da jeg virkelig var nede og se krisen dybt i øjnene. Og jeg er glad for at du skriver, hvis du er ked af det, knust, forladt, har forladt, såret, svigtet, i krise. Det må du altid!
Forleden aften fik jeg endnu en mail. Fra en ung pige som var så forfærdelig trist. Og i stor sorg. Hendes kæreste har forladt hende til fordel for en anden. Efter 6 år sammen, fælles hjem, fælles økonomi, hund og babydrømme. Jeg fik så ondt i maven og jeg blev så uendelig ked af det på hendes vegne. Jeg ved præcis hvad hun føler. Som at blive skudt i maven med en pistol, på klods hold. Hvis du har prøvet at smage på kærlighedens mørke side, så ved du hvad jeg taler om. Hvis ikke – så håber jeg aldrig at det sker for dig.
Da jeg havde læst mailen havde jeg brug for, lige at tænke lidt over mit svar. Jeg gik ned i min vaskekælder og da jeg stod og lagde karklude sammen ramte listen mit hovede. En “det-gør-jeg-når-jeg-græder”-liste. Det er bestemt ikke den dybe tallerken jeg har opfundet, det er ikke et fancy studie jeg har læst – det er bitter erfaring. Det som virker og som virkede for mig, når jeg igen sad en hverdagsaften i min vindueskarm, grædende og havde ondt i hjertet. (Det var enormt sørgeligt – tiden er din ven. Det bliver bedre. Det lover jeg!):
- Kliché men alligevel: vær god ved dig selv. Et langt varmt bad, fodbad, smør din krop ind i en lækker creme, hårkur, ansigtsmaske, neglelak, pluk dine øjenbryn, fil død hud af fødderne, øv dig i at tag lækker make up på (til når du igen er klar til at indtage festerne. Tip: måske vandfast mascara er en god investering i denne periode).
- Chokolade. Chips. Bland selv slik. Kage. Is med ske. (når man græder er kalorier fandeme ligemeget. Du spiser for at dulme, det er ikke holdbart på sigt, men lige nu skal du tyre så meget ind som muligt). Bonusinfo: Jeg havde en lang periode med chokoladekiks, derefter chokoladesmåkager og til sidst chokolade müsli og well, rødvin.
- Når du er klar: byture. Men først når du er klar. Jeg har stået og grædt på et dansegulv med en eller anden fyrs hånd på ryggen, jeg har grædt i adskillige Über’s og jeg har vist også tudet foran ham bag skanken på Burger King. Du skal være klar. Men så hjælper det også at dulle sig op, tage høje sko på, iføre sig sine bedste veninder og venner og gå amok i byen. Dans på bordene hvis du får lov. Tip: Lad eventuelt din telefon være derhjemme. Det gjorde jeg i en periode. Så sendte jeg ikke ynkelige beskeder eller foretog pinlige opkald.
- Bevægelse. Kliché igen. Men jeg har overlevet fordi jeg har trænet. Det var og er mit frirum og min pause. Tag din veninde med og græd mens du sveder, der er der ingen som lægger mærke til det. Og jeg taler igen af egen erfaring.
- Oprydning. Smid ud i dit hjem eller på dit værelse. Jeg har smidt stort set alting ud, som jeg havde sammen med min ekskæreste. Det er en lidt dyr affære, men jeg gad ikke glo på den stol han havde siddet i og som vi havde købt sammen en eftermiddag i IKEA. Det hjælper. Ud med dårlig energi. Få ryddet op. Udover at det er rart at få smidt gamle ting ud, så er det også rart at lave noget fysisk og være optaget af noget andet, end at sidde og tude og kigge på gamle billeder.
- Sleepovers med veninder og venner er rart. Det kan være svært at sove alene, særligt hvis du var vant til at sove sammen med din kæreste hver nat. Det tog mig nogle måneder at vænne mig til det og der var mine veninder en rigtig god hjælp. Sleepovers med fremmede kan også være en hjælp.. (undskyld mor og far).
- Aften snak. Min bedste veninde og jeg havde i de måneder, hvor jeg virkelig var nede en aftale om, at tale sammen hver aften inden vi skulle i seng. Ofte talte vi i telefon i en time eller mere. Det hjalp og det var virkelig noget som jeg så frem til. Det hjalp at fortælle hende om min dag, græde lidt og få et godnat med på vejen. Hun reddede mig.
- Chick-flicks. Se Netflix, Viaplay, HBO og hvad der ellers er. Se det til du segner. Tag dem med i seng og fald i søvn til det. Helst film hvor det ender godt på trods af, at hovedrollen går forfærdelig meget igennem. Det giver håb, når du er helt nede. Selvom det er en dårlig amerikansk film.
Du kan og du vil klare det. Jeg troede ikke at jeg ville. Jeg troede virkelig at jeg skulle være ulykkelig resten af mit liv, gå rundt med et kronisk hul i hjertet, altid tænke på min ekskæreste og hvad vi havde sammen men aldrig ville få igen. Det har taget tid, rigtig lang tid. Men jeg er ved at være dér, hvor jeg har lyst til livet igen. Appetit. Og jeg glæder mig til alt det som livet har at byde på. Jeg ved nemlig nu at jeg kan klare alting – og det kan du også. Jeg tror på dig.
Billedet tog jeg få uger efter at min lillebror døde. Jeg var ulykkelig og det kan ses på mine øjne. Hvis jeg vidste at jeg havde fire hårde og ulykkelig år foran mig, ved jeg ikke om jeg havde overlevet. Men nu er der glæde i mine øjne igen. Det har taget tid, selvfølgelig har dét det. Men jeg kom igennem det værste. Og det gør du også. Kys.