Årets opture

Igår kunne du læse om mit års nedture – mange af jer delte også jeres nedture i kommentarfeltet. De rørte mig og særligt den måde i bakker hinanden op på. Tak <3

Indlægget er dedikeret til opture – dem var der mange af, det forgangne år. Det er skægt med de her indlæg, som jeg har lavet siden 2014, for hver gang jeg laver dem, kan jeg se hvilket slags år jeg har haft. Udover en del halv-slatne mænd, så har året burde på kolosalt meget arbejde og mange rejser:

Jeg har rejst så utrolig meget i år. Jeg har et atlas i min stue og har sat mange flag i mange nye lande, i år. Jeg har været besøgt: Vermont, San Francisco, Island, Azoerne, Sicilien, Bologne, Schweiz, Paris (gange 2), Hamborg, Stockholm, Bremen, Berlin og sikkert et par stykker, som jeg ikke kan huske. Jeg har været et CO2 svin med hensyn til fly – men jeg har fået så mange oplevelser og jeg har mødt så mange nye, søde mennesker. Om under en måned tager jeg til Thailand med elskede Maja. Derefter skal jeg en tur til Costa Rica og så tror jeg at jeg smutter en længere tur til USA. Jeg elsker at rejse og jeg vil gerne rejse så meget som muligt, mens jeg kan.
Jeg blev nomineret til Fællesskabsprisen med min facebook gruppe “Find en veninde #dueraldrigalene” og jeg blev nummer 2 ud af næsten 100 initiativer. Jeg er stadig så stolt og glad for nomineringen, men jeg vil gerne gå efter 1.pladsen næste år. Gruppen vokser med 300 medlemmer om ugen – og den giver så meget mening for mig. Du er velkommen til at melde dig ind hvis du mangler en veninde eller en at træne med.
Jeg deltog på Folkemødet igen i år. Jeg blev ansat som politisk reporter (ja, jeg var også lidt chokeret!) og fik lov til at interviewe blandt andet Bertel Haarder. Som også gik med til en faaaake snapchat. Det var en legendarisk uge!
Jeg var på Musik i Lejet med pigerne. Sommer, strand, sand, kolde G&T’s og så meget grin, at jeg fik ondt i kinderne. Det var en oplevelse for livet.
Jeg designede min egen t-shirt og afholdt i den forbindelse en ensomhedsfest – hvor der kom over 100 mennesker. En aften som krævede hårdt arbejde, søvnløse nætter og hamrende hjerte. En aften som gav mig glæde direkte i sjælen.
Jeg var på ferie med elskede Vibe, hvor vi slikkede sol og drak iskold rødvin. Det er faktisk det eneste ferie jeg har afholdt, hele året. Senere besøgte jeg Vibe mens hun var i praktik i Bologne. Hende og jeg er gode til at holde ferie sammen og jeg er meget, meget glad for mit venskab med hende.
Min skade i lænden forsvandt eller..forsvandt og forsvandt. Jeg knoklede med genoptræning og massage og træning, for at det kunne gå i sig selv. 15 måneders skade blev væsentlig forbedret i foråret og jeg tænker på det, hver eneste dag. Læs hvordan jeg fik skaden her. Jeg lærte hvordan konstante fysiske smerter kan påvirke dit liv negativt – og jeg forsøger at huske mig selv på, at passe godt på min krop. For jeg vil helst gerne undgå at få skader igen. Det var et helvede!
Jeg blev glad igen. Sådan rigtigt. Uden en mand ved min side. I mit eget selskab. Det har været godt for mig at være alene i mange år. Jeg har lært ensomheden at kende, jeg har lært at klare mig selv (læs: tømme afløb og og installere internet) og at det er muligt at være glad – selvom at man er single!
(men så mødte jeg) K. Jeg laver et indlæg kun med K. Så kan du scrolle over det eller æde det råt. Det kommer så snart jeg får tid til, at skrive det! K står for Kristian. K står for kærlighed. K får mig til at grine helhjertet igen, han gør mig sårbar som aldrig før og han fik mig til at føle igen. Men mere om ham og pladderromantik i et andet indlæg.