Årets nedture

Vanen tro: årets nedture. Imorgen kommer årets opture. Læs sidste års nedture her.

Det har faktisk været svært at finde årets nedture. Hvilken befrielse! De sidste mange år har det været svært at vælge hvilke, jeg skulle skrive om. Men 2018 har på mange måder været et godt år. Et år som startede hårdt og ensomt, men som slutter med en masse kærlighed, sommerfugle og mange, mange gode oplevelser. MEN! Indlægget her er dedikeret til alt det lortede. De ting, oplevelser og mennesker som gjorde mig ked af det, sårede mig men som også gjorde mig stærkere. Jeg forsøger at gøre det så kronologisk som muligt:

  • for præcis et år siden mødte jeg “Hånden“. Hans navn kom aldrig på bloggen og det kommer det aldrig til. En hæsblæsende romance som varede mindre end 3 måneder. Jeg var dybt forelsket i ham, men det skulle ikke være ham og jeg. Det tog mig lang tid at forstå. Længe slikkede jeg mine sår, savnede ham og jeg følte pludselig ensomheden hårdere og langt mere brutal, end før ham. Jeg lå på min sofa i en uge og kiggede op i loftet. Jeg græd ikke. Jeg mærkede ingenting. Jeg skrev et par indlæg om ham. Fordi det altid hjælper at skrive. Sådan får jeg tingene ud af mit system. Bearbejdet. 3 måneders kærlighed er ét af de mest læste, i år. Jeg lærte nemlig at det ikke er tiden som definerer mængden af kærlighed. Jeg elskede kort og hårdt, men jeg elskede ikke mindre. Hånden var et hårdt kapitel i 2018.
  • Ensomhed har igen været en følelse, som har spillet en stor rolle i mit liv. Ensomhed er en svær størrelse. Den kommer altid uanmeldt og kan virke altomsluttende. Efter romancen døde i marts, blev Ensomheden en fast gæst i mit hjem. I mit hjerte. Ensomhed er noget af det, som jeg finder mest udfordrende. Det er så svært at forklare, det kan være svært at rumme og ensomhed kan føles fysisk. Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg er sluppet af, med ensomheden. Du kan ikke slippe af med ensomheden. Den er et grundvilkår. For os alle. Og den er en naturlig del af vores liv. Men jeg har lært at rumme den, for det meste. Men ensomhed har igen været en del af mit 2018. Husk min gruppe på facebook: “Find en veninde #dueraldrigalene“, hvor du kan møde andre som mangler en veninde eller en at træne sammen med.
  • Efter Hånden gik der et par måneder, før jeg turde at kaste mig ud i dating igen. Men i begyndelsen af sommeren tog jeg en beslutning. Jeg ville date amok. For jeg ville gerne have en kæreste. Jeg installerede en dating app og gik til makronerne. Inviterede mænd ud til en øl og en svømmetur på Amager Strand. I øvrigt en udmærket måde at date på – afslappet og du får ham samtidig at se i badetøj.. Jeg mødte en sød mand. Vi kan kalde ham for.. Suitet. For sådan et bar han tit. Det kan jeg rigtig godt lide, når mænd er iklædt. Vi datede henover sommeren. Jeg blev aldrig forelsket i ham. Men jeg blev glad for ham og vi hyggede os og tilbragte meget tid sammen. Efter 2,5 måned opdagede jeg, at han igen var aktiv på Tinder. Uden at sige det til – vel at mærke. Jeg gav mig selv lov til at græde i én dag. Mere skulle han ikke koste. Jeg græd ikke over ham, men over den måde, som han behandlede mig på. Jeg skrev indlægget her, som du måske kan nikke genkendende til. Jeg har efterhånden skrevet mange indlæg om dating. Tinder indlæggene er legendariske og dem kan du finde her, her og her. Jeg har skrevet om hvordan du dater seriøst, hvad mænd kan finde på at sige under sex og et indlæg som du kan læse, hvis du lige er blevet droppet brutalt.
  • Bryster. I november fandt jeg knuder i mit bryst. Jeg ved endnu ikke, hvordan det ender. Jeg skal på brystkirugisk på onsdag. Og jeg ser frem til, at få vished, ro i maven og til at jeg igen kan trække vejret helt ned i maven.

Hvad var dine nedture i 2018?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.