For jer som kender bloggen og mig, kommer det nok ikke som en særlig stor overraskelse: Jeg er fars pige. Virkelig fars pige. På trods af at jeg snart fylder 29 år (jesus!) sidder jeg stadigvæk på skødet af min far, holder ham i hånden og vi taler om nærmest alting. Han er min store kærlighed og han kan alt. Måske ikke alt, men det er tæt på!
Forleden besøgte min far mig og hængte ting op for mig, ordnede og gjorde min lejlighed endnu finere, end han allerede har gjort den. Min mor har virkelig hjulpet mig med at indrette og min far har lavet det grove arbejde. De er et godt team på mange måde, de to gamle nisser..
Min far og jeg holdt en pause undervejs (eller, min far gjorde, jeg havde holdt pause det meste af tiden..) og talte om kærlighed, som vi så ofte gør. Selvom jeg ikke har et kærlighedsliv lige nu, så finder jeg altid emnet interessant. Min far synes at jeg bliver nødt til at være modig og kaste mig ud i kærligheden igen, det synes jeg ikke at jeg vil lige nu. Det talte vi om. Om det at elske jo også er enormt risikofyldt og dødsens farligt. For tænk hvis du bliver forladt. Jeg blev forladt af min ekskæreste. Efter syv år sammen, forsvandt han og han ville bestemt ikke findes. Jeg har lært at leve med det, men det vil for altid være en stor sorg for mig – og jeg vil aldrig nogensinde forstå hans beslutning. Det talte min far og jeg også om. Selvom jeg helst ikke taler om min ekskæreste, han har allerede fået alt for meget tid i mit liv. Min far sagde noget, som gjorde at en stor brik faldt på plads i mit hjerte.
Han sagde: “Jeg kan godt forstå at du ikke tør at elske igen, efter at være blevet svigtet så voldsomt“
Dér faldt noget på plads i mit hjerte. Fordi min kærestesorg har været så uendelig ensom. Jeg har haft mine forældre og mine tætte veninder, og de har i den grad støttet mig og trøstet mig på mærkelige tidspunkter af døgnet. Da min far sagde dét følte jeg mig i den grad mødt i min sorg. Jeg følte mig forstået. Jeg følte omsorg og medfølelse. Og der, lige dér var der endnu en brik som faldt på plads, endnu et skår af mit hjerte som blev slebet blødt igen.
Derfor er det så vigtigt at blive forstået, når sorgen og tristheden rammer. Hvis du ikke bliver mødt i din sorg og din krise, så vil ensomheden vælte indover dig og dét vil kun gøre det hele mere sort og svært. Hvis du lige nu har en person i dit liv som er i krise, så har jeg skrevet mere end rigeligt om emnet. Læs f.eks. hvad du ikke skal sige til en i kærestesorg, hvordan du kan hjælpe en som har oplevet et dødsfald eller det at miste og du kan læse første del af min historie her, anden del her, tredje del her og sidste og fjerde del her.
Skriv gerne hvis du har flere spørgsmål, jeg vil altid gerne hjælpe. Jeg er, ufrivilligt, ekspert på området sorg og krise – og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe andre som står i samme situation. For de sidste fire år har været forfærdelige for mig, og hvis jeg kan gøre en forskel for andre, så står jeg altid til rådighed. #dueraldrigalene