Om at have bikini på – og hade det

ass1 ass2 ass3

INDLÆGGET HER UDGAV JEG SIDSTE ÅR – MEN JEG FINDER NU STADIG TEMAET RELEVANT. JEG HAR IKKE ÆNDRET I TEKSTEN, DET BLEV FOR OMSTÆNDIGT I OG MED AT JEG IKKE HAR EN KÆRESTE MERE. JEG HÅBER AT I KAN LIDE DET!

Jeg er lige kommet hjem fra en uge på Kreta med min kæreste og min forældre. Jeg elsker at rejse, jeg elsker at have ferie, jeg elsker at slikke sol og jeg elsker at det eneste problem der kan være på ferien er, hvor man skal indtage sit næste måltid. Men. Jeg. Hader. Bikini. Det er noget af det værste jeg ved og jeg har i mange år kæmpet for at undgå det. Jeg var for 2 år siden i Egypten med min kæreste og hans familie og selvom det var næsten 40 grader havde jeg lange badeshorts på og kom hjem med ret blege lår. I år sagde min kæreste derfor til mig, at jeg skulle tage mig lidt sammen og have bikini på. Hmm. Min kæreste er sådan en der oftest har ret og jeg vidste at han også havde det omkring den skide bikini. Jeg købte den dagen før jeg rejste, uden at prøve den. Pakkede den og håbede på at den blev væk i min bagage undervejs. Det gjorde den ikke og den lå og gloede dumt på mig da jeg åbnede kufferten på Kreta. Jeg tog den på og gik modvilligt ned på stranden. Den første time lå jeg i bikini OG en strandkjole. Til sidst tog min kæreste kjolen af mig og hev mig i vandet. Plasteret var revet af og der var hul på bylden.

Og det var faktisk ikke så slemt. Jeg var i vandet flere gange om dagen i min bikini og lå på stranden i min bikini. Og der skete ingenting! Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde regnet med – at folk råbte af mig? Buhede? Kastede med råddent frugt? Jagtede mig væk fra stranden med høtyve og brændende fakler?

Jeg har tænkt meget over det, og jeg tror at jeg var bange for hvad folk ville tænke om mig og min krop. Jeg kigger jo selv på mennesker i badetøj og jeg skal da ikke sige mig fri for at tænke ting som “hold da op en stor mave”, “hvad er det for nogle knopper hun har der?” eller “wow nogle bryster, de er da vist ikke helt naturlige..” Og jeg var fandeme bange for at andre ville tænke noget om MIG. Lidt ego-agtigt ikk? Det er ikke fordi jeg går og er flov over den måde jeg ser ud på – selvom jeg da selvfølgelig har nogle ting jeg gerne vil lave om på – det har alle. Men som min kloge veninde sagde til mig da jeg stod og vrangede næse til de bikinier hun foreslog: “Man lægger altså meget mere mærke til dig hvis du går og er flov over din krop, det kan alle se. Lad som om du elsker din krop og lad andre tænke lige hvad de vil. Og få så lidt sol på den store røv”. Og sol fik den. Jeg vil ikke sige at jeg glæder mig til at hoppe i bikini og jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver pigen der elsker at rende rundt i bikini på stranden – men alting har sin start og jeg har fået taget min bikini mødom. Og det var slet ikke så slemt som jeg troede.

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.