Sorg ekspert
Det er nu ikke noget som jeg går og kalder mig selv til dagligt. Men sandheden er, at jeg er ekspert i sorg. Desværre. Jeg kan komme på hundrede andre ting, som jeg hellere ville være ekspert i. Men det bestemmer jeg jo ikke selv. Jeg har haft to store sorger i mit liv. Da jeg mistede min lillebror nytåret 2012/13 og da min kæreste flyttede fra mig i januar i år. Dén sorg er jeg stadig midt i, jeg ser den i øjnene hver eneste dag og arbejder mig langsomt videre.
Da min elskede lillebror døde troede jeg, at det skulle være mit livs værste krise. Jeg tog grueligt fejl. Mit livs værste krise (indtil videre, håber dog ikke på flere af denne kaliber) var og er min kærestesorg. Og det lyder nok lidt underligt, for der er jo ikke nogen som er døde nu. Men sorgen over at min ekskæreste ingen kontakt vil have med mig, har lukket mig ude af sit liv, er kommet over mig puster liv i min gamle sorg over tabet af min lillebror. Endnu engang skal jeg sige farvel til et menneske som jeg elsker ubetinget og som jeg har levet sammen med i mange år.
Forskellen på sorgen over tabet af en afdød og sorgen over en kæreste som går fra en er, at der er håb i kærestesorgen. Jeg kan gå og håbe på, at min ekskæreste kommer tilbage til mig, vil have mig igen, vil være i mit liv igen. Jeg ved at min lillebror aldrig kommer igen, det er hårdt, absurd hårdt – ingen tvivl om det. Men det er på en eller anden måde nemmere at have med at gøre, fordi der intet er at stille op. Kærestesorg er hårdere på dén måde, fordi jeg har håbet. Det er hårdt. Det ville være nemmere hvis håbet var væk, så jeg kunne koncentrere mig om den eneste vej som der er uden håb: fremad. Lige nu befinder jeg mig et sted mellem fortvivlelse og håb. Det er samme tilstand som mennesker der er kidnappet befinder sig i, hørte jeg en psykolog tale om forleden. Det var interessant.
Jeg får arbejdet voldsomt med mig selv lige nu, jeg kan mærke at jeg bliver stærkere hele tiden, selvom det er skidehamrende hårdt. Jeg er 27 år og jeg har indtil videre oplevet to store sorger, som vil påvirke mit liv for altid. Men jeg kan, på de gode dage, være taknemlig for, at jeg er så stærk i så ung i en alder, jeg ved at jeg kan klare alting – for jeg har indtil videre klaret tabet af min elskede, dejlige og eneste lillebror, levet med det traume det var at finde ham død. Jeg har fået revet min store kærlighed fra mig, min bedste ven som var min kæreste i 7 år, som var hos mig før, under og efter min lillebrors død. Jeg har klaret dét. Jeg kan klare alting og det giver mig en styrke – jeg kan alt.
22 kommentarer til “Sorg ekspert”
Du kan alt, det er jeg ikke i tvivl. Tak, for at være dig og at være møg sej!
Meget bevægende at læse Havde du fortalt mig din historie mens vi sad overfor hinanden ville min første umiddelbare indskydelse være at stikke dig en varm og kærlig krammer ❤️ Det må være den største fejl ved medierne
Kære matilde. Jeg har så inderligt ondt over at høre om din sorg. Jeg håber snart at du kommer ud på den anden side for det fortjener ingen andre mere end dig. Du får et virtuelt knus herfra.
Jeg var engang så heldig at lande lige i armene på den mest fantastiske psykolog (nope, dem er jeg ellers heller ikke så god til, men hende her var noget særligt) – og hun lærte mig en fin øvelse om at tage afsked.
Jeg brugte det i forbindelse med min fars død, men kunne så også bruge det, da netop den helt store kærlighed bare ikke ville lykkes kort efter.
– lav en liste med de gaver du har fået fra personen. Gode som dårlige, fx havde jeg fået hhv. meget vrede og evnen til at tale med alle / oplevet mange svigt og mange store oplevelser. Een person ad gangen:)
– gennemgå dem og vælg hvilke gaver du ønsker at beholde og hvilke du ønsker at tage afsked med.
-Formuler en sætning med fx: ‘ jeg siger farvel til min ekskærestes svigt/løgne/nedladenhed’
eller
‘Jeg tager X’s omsorg for mig som person med mig’ / ‘X’s måde at få mig til at føle mig smuk på med’ – tænk over hvad det har lært dig og giver dig af styrke. Du er et menneske, der er værd at drage omsorg for/du er dejlig/du er smuk osv
Skriv dine sætninger ned og husk dig selv på dem hver dag/hæng dem op eller hvad du er til.
For mig rykkede det altså noget i sorgprocessen som der netop skal være plads til. Det virker til du gør noget rigtig fint for dig selv. Syv år er mange år af ens liv og et brud betragtes psykologisk ligesom et tab. Men som du skriver er det så komplekst. Det tog mig lang tid selvom jeg nok selv var ret afklaret da vi brød og her to år efter har jeg det rigtig godt. Har endda været forelsket en gang efterfølgende, men lærte at mærke mig selv så meget igen at jeg opdagede jeg ikke ønskede et forhold nu.
Ønsker dig alt det bedste
Hørte engang en klog dame sige, at ‘Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs’.
Du så stærk, at du træder ud i lyset og er hudløs ærlig overfor os alle. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men vil bare gerne have, at du skal vide, at vi er mange, der føler med dig og det du går igennem. Og ‘Ja’ du kan klare alt!
Stort kram
Hej Mathilde. Du på ingen måde alene i det du står i – og det var rart for mig i dag at vide jeg heller ikke er alene 🙂 tak for det.
Jeg har selv været igennem en del og er også i noget nu. Nogle dage har man bare lyst til at græde, og andre dage kan sorgen bedre klares. Jeg lærte af en meget klog kvinde, at det er ok at sige, at jeg ikke er ok. Det er ok at svare ‘det ved jeg ikke’, når folk spørger, hvordan jeg har det. Fordi det lærer mig at være i det.
Jeg vil helst løbe fra det og træne mig ud af det.. Det har bare gjort, at jeg har løbet mig til to knæskader, dårlig ryg osv. Så den strategi forsøger jeg at lægge fra mig.
Du er et stærkt menneske, som er åben over for din sorg og har taget imod den. Lige præcis derfor, er jeg sikker på, at du kommer igennem den. STORT kram herfra.
Du er super sej Matilde! Du er en stor inspiration
Matilde, jeg er så enig! Jeg mistede min far for snart 10 år siden, og dengang troede jeg heller ikke der fandtes noget værre – MEN.. præcis som du beskriver det, så selvom sorgen var tung, og jeg var ked af det hver dag så var det på en helt anden måde. Jeg vidste jeg absolut intet kunne gøre ved det, og der var derfor ikke så mange spørgsmål og tvivl i mit hoved. Ikke noget ‘hvad nu hvis jeg skriver sådan her, mon så ikke han kommer tilbage?’, ‘nu har han skrevet det her, betyder det så der er en chance?’. Min eks kæreste gik fra mig sidste år uden nogensinde at sætte mig ned og fortælle mig at han ikke længere trives i forholdet, og fra den ene dag til den anden havde jeg mistet min kæreste, min bedste ven og ham jeg troede jeg skulle dele livet mit. Jeg har efterhånden fundet ud af at dét at blive forladt uden en chance for at gøre noget for at forhindre det, velvidende om at den anden person stadig er derude men BEVIDST har valgt dig fra er langt sværere at håndtere end døden. I hvert fald for mig. Så, jeg vil blot sige at du er bestemt ikke alene, og tro mig… en dag kommer du over det, og er glad igen, og det bliver helt uden du opdager det. Det sker bare. Desværre, så vil dette brud altid være et sår som sidenhen bliver til et ar du må bære med dig i din færding gennem livet. Men, jeg har heldigvis også erfaret at når jeg har det allerværst så er det også der jeg udvikler mig allermest. Og tro mig, den dag du er kommet igennem det, så vil du kigge dig i spejlet og tænkte ‘Hah! Jeg klarede den sgu, og hvis jeg kan overleve det her så kan jeg klare hvad som helst’.
Held og lykke fremover <3
Elsker at læse dine indlæg! Håber på det bedste for dig <3 Så fedt at du skriver om lige det du har på hjerte!
Hej søde Matilde
Hver gang jeg læser dine indlæg om dine kærestesorger og nu her sammenligningen af dem med tabet af din bror, så ser jeg mig selv i stort set alt det, du skriver. Mistede min far for nogle år tilbage, og for et halvt år siden forlod min kæreste mig brat. Forskellen er dog, at han i tiden efter har været en virkelig stor klaphat (og det er pænt sagt). Men når det så er sagt, så vil jeg bare sige, at du ikke er den eneste, der har brug for tid til at komme ovenpå igen og finde glæden. Jeg har utrolig svært ved at finde livsglæden igen – træner enormt meget, fordi jeg får frirum fra mine dumme tanker, og prøver at have jævnlige aftaler, fordi jeg stadig har svært ved at være alene for længe. Tårene kommer jævnligt, og nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor fanden jeg ikke snart kommer videre (han har jo ovenikøbet været en lort, så burde være taknemmelig for, at han er ude af mit liv), og føler også, at folk omkring mig tænker det samme. Men jeg tror, at ked-af-det-heden for mig handler om, som en af de andre kommentarer også nævner, at jeg har svært ved at acceptere, at man her i livet uden videre kan blive forladt uden selv at have nogen som helst indflydelse på det. Det gør mig skidebange. Jeg er ikke så pessimistisk, at jeg tror, at alle fyre nu er nogle klaphatte, men er så bange for, om jeg igen skal opleve den følelse. Man føler sig så magtesløs i situationen, og hvis man er lidt skrøbelig og sårbar, kan det nemt give ens selvværd et nøk nedad.
Når jeg læser dine indlæg, tænker jeg hver gang, for dælen hvor ville jeg ønske at have en som dig i min omgangskreds at kunne dele det med, fordi det ofte kan føles, som om man er helt alene med sine sorger, og det er en ond spiral. Men det lyder til, at der er mange rundt omkring, der går igennem det samme, og det hjælper lidt at føle, at det er ok at have det, som man har det. Vi må stole på, at der stadig venter os en masse godt i årene frem – vi er i 20’erne og har et helt liv foran os. Håber det bedste for dig.
Du kan alt, det er jeg ikke i tvivl. Tak, for at være dig og at være møg sej!
Meget bevægende at læse Havde du fortalt mig din historie mens vi sad overfor hinanden ville min første umiddelbare indskydelse være at stikke dig en varm og kærlig krammer ❤️ Det må være den største fejl ved medierne
Kære matilde. Jeg har så inderligt ondt over at høre om din sorg. Jeg håber snart at du kommer ud på den anden side for det fortjener ingen andre mere end dig. Du får et virtuelt knus herfra.
Jeg var engang så heldig at lande lige i armene på den mest fantastiske psykolog (nope, dem er jeg ellers heller ikke så god til, men hende her var noget særligt) – og hun lærte mig en fin øvelse om at tage afsked.
Jeg brugte det i forbindelse med min fars død, men kunne så også bruge det, da netop den helt store kærlighed bare ikke ville lykkes kort efter.
– lav en liste med de gaver du har fået fra personen. Gode som dårlige, fx havde jeg fået hhv. meget vrede og evnen til at tale med alle / oplevet mange svigt og mange store oplevelser. Een person ad gangen:)
– gennemgå dem og vælg hvilke gaver du ønsker at beholde og hvilke du ønsker at tage afsked med.
-Formuler en sætning med fx: ‘ jeg siger farvel til min ekskærestes svigt/løgne/nedladenhed’
eller
‘Jeg tager X’s omsorg for mig som person med mig’ / ‘X’s måde at få mig til at føle mig smuk på med’ – tænk over hvad det har lært dig og giver dig af styrke. Du er et menneske, der er værd at drage omsorg for/du er dejlig/du er smuk osv
Skriv dine sætninger ned og husk dig selv på dem hver dag/hæng dem op eller hvad du er til.
For mig rykkede det altså noget i sorgprocessen som der netop skal være plads til. Det virker til du gør noget rigtig fint for dig selv. Syv år er mange år af ens liv og et brud betragtes psykologisk ligesom et tab. Men som du skriver er det så komplekst. Det tog mig lang tid selvom jeg nok selv var ret afklaret da vi brød og her to år efter har jeg det rigtig godt. Har endda været forelsket en gang efterfølgende, men lærte at mærke mig selv så meget igen at jeg opdagede jeg ikke ønskede et forhold nu.
Ønsker dig alt det bedste
Hørte engang en klog dame sige, at ‘Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs’.
Du så stærk, at du træder ud i lyset og er hudløs ærlig overfor os alle. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men vil bare gerne have, at du skal vide, at vi er mange, der føler med dig og det du går igennem. Og ‘Ja’ du kan klare alt!
Stort kram
Hej Mathilde. Du på ingen måde alene i det du står i – og det var rart for mig i dag at vide jeg heller ikke er alene 🙂 tak for det.
Jeg har selv været igennem en del og er også i noget nu. Nogle dage har man bare lyst til at græde, og andre dage kan sorgen bedre klares. Jeg lærte af en meget klog kvinde, at det er ok at sige, at jeg ikke er ok. Det er ok at svare ‘det ved jeg ikke’, når folk spørger, hvordan jeg har det. Fordi det lærer mig at være i det.
Jeg vil helst løbe fra det og træne mig ud af det.. Det har bare gjort, at jeg har løbet mig til to knæskader, dårlig ryg osv. Så den strategi forsøger jeg at lægge fra mig.
Du er et stærkt menneske, som er åben over for din sorg og har taget imod den. Lige præcis derfor, er jeg sikker på, at du kommer igennem den. STORT kram herfra.
Du er super sej Matilde! Du er en stor inspiration
Matilde, jeg er så enig! Jeg mistede min far for snart 10 år siden, og dengang troede jeg heller ikke der fandtes noget værre – MEN.. præcis som du beskriver det, så selvom sorgen var tung, og jeg var ked af det hver dag så var det på en helt anden måde. Jeg vidste jeg absolut intet kunne gøre ved det, og der var derfor ikke så mange spørgsmål og tvivl i mit hoved. Ikke noget ‘hvad nu hvis jeg skriver sådan her, mon så ikke han kommer tilbage?’, ‘nu har han skrevet det her, betyder det så der er en chance?’. Min eks kæreste gik fra mig sidste år uden nogensinde at sætte mig ned og fortælle mig at han ikke længere trives i forholdet, og fra den ene dag til den anden havde jeg mistet min kæreste, min bedste ven og ham jeg troede jeg skulle dele livet mit. Jeg har efterhånden fundet ud af at dét at blive forladt uden en chance for at gøre noget for at forhindre det, velvidende om at den anden person stadig er derude men BEVIDST har valgt dig fra er langt sværere at håndtere end døden. I hvert fald for mig. Så, jeg vil blot sige at du er bestemt ikke alene, og tro mig… en dag kommer du over det, og er glad igen, og det bliver helt uden du opdager det. Det sker bare. Desværre, så vil dette brud altid være et sår som sidenhen bliver til et ar du må bære med dig i din færding gennem livet. Men, jeg har heldigvis også erfaret at når jeg har det allerværst så er det også der jeg udvikler mig allermest. Og tro mig, den dag du er kommet igennem det, så vil du kigge dig i spejlet og tænkte ‘Hah! Jeg klarede den sgu, og hvis jeg kan overleve det her så kan jeg klare hvad som helst’.
Held og lykke fremover <3
Elsker at læse dine indlæg! Håber på det bedste for dig <3 Så fedt at du skriver om lige det du har på hjerte!
Hej søde Matilde
Hver gang jeg læser dine indlæg om dine kærestesorger og nu her sammenligningen af dem med tabet af din bror, så ser jeg mig selv i stort set alt det, du skriver. Mistede min far for nogle år tilbage, og for et halvt år siden forlod min kæreste mig brat. Forskellen er dog, at han i tiden efter har været en virkelig stor klaphat (og det er pænt sagt). Men når det så er sagt, så vil jeg bare sige, at du ikke er den eneste, der har brug for tid til at komme ovenpå igen og finde glæden. Jeg har utrolig svært ved at finde livsglæden igen – træner enormt meget, fordi jeg får frirum fra mine dumme tanker, og prøver at have jævnlige aftaler, fordi jeg stadig har svært ved at være alene for længe. Tårene kommer jævnligt, og nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor fanden jeg ikke snart kommer videre (han har jo ovenikøbet været en lort, så burde være taknemmelig for, at han er ude af mit liv), og føler også, at folk omkring mig tænker det samme. Men jeg tror, at ked-af-det-heden for mig handler om, som en af de andre kommentarer også nævner, at jeg har svært ved at acceptere, at man her i livet uden videre kan blive forladt uden selv at have nogen som helst indflydelse på det. Det gør mig skidebange. Jeg er ikke så pessimistisk, at jeg tror, at alle fyre nu er nogle klaphatte, men er så bange for, om jeg igen skal opleve den følelse. Man føler sig så magtesløs i situationen, og hvis man er lidt skrøbelig og sårbar, kan det nemt give ens selvværd et nøk nedad.
Når jeg læser dine indlæg, tænker jeg hver gang, for dælen hvor ville jeg ønske at have en som dig i min omgangskreds at kunne dele det med, fordi det ofte kan føles, som om man er helt alene med sine sorger, og det er en ond spiral. Men det lyder til, at der er mange rundt omkring, der går igennem det samme, og det hjælper lidt at føle, at det er ok at have det, som man har det. Vi må stole på, at der stadig venter os en masse godt i årene frem – vi er i 20’erne og har et helt liv foran os. Håber det bedste for dig.