Status på Spir

Kan du ikke skrive om andet end din graviditet?“. Tjo, det kunne jeg godt. Det gør jeg også. Men graviditet, Spir og rejsen til at blive mor fylder alting lige nu. Og sådan skal det være. I hvert fald for mig, sådan er det for mig. Det er ikke mange af jer, som virker til at være utilfredse med, at jeg skriver meget om maven for tiden. Sådan er det jo, når man følger en blogger eller en influent eller en skuespillerinde, sangerinde eller har en veninde, som er gravid. Det sker, ligesom så mange andre ting sker i livet: kærestesorg, depression, fortvivlelse, nyforelskelse, familieudvidelse, krise i parforholdet, karriere forvirring og hvad ved jeg. Det fylder i og for de mennesker, som du enter følger på de sociale medier, eller som du omgiver dig med i din hverdag.

Jeg synes nu også, at jeg skriver om andre ting, end babystuff. Men det er jo op til dig at afgøre, jeg skriver om det som sker i mit liv lige nu. Engang var det tinder-dates (og hvis du godt kunne lide dem, så er der et her, her, her og her), men lige nu sker baby, og det er det største der er sket i mit liv, derfor skriver jeg så meget om baby.

Men der er mange af jer, som trods babyspam, efterspørger status på maven, graviditeten og mig. Tak fordi i spørger, det er så dejligt at i følger med og er glade på vores vegne. Jeg laver podcast hver eneste uge, hvor jeg taler om graviditet og alt hvad dét omhandler – den kan du lytte til her eller her.

Jeg er nu i uge 25 (man er gravid i 40 uger, hvis du ikke ved det, jeg havde glemt det, da jeg blev gravid). Jeg har været ret generet af forstoppelse (lyt til podcast og få mere info, hvis du skulle have dét behov eller problem selv!), træthed og svimmelhed. Lidt ørleri, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har haft mange perioder, hvor jeg ikke har kunne træne på den måde, som jeg har været vant til. Og fair nok. Jeg bygger en baby, dét er pisse hårdt (for mig, i hvert fald). De sidste par uger har jeg dog fået motivation men også energi til, at træne igen. Gerne 3-4 gange om ugen, plus lidt yoga og det fungerer rigtig godt. De dage jeg ikke træner, forsøger jeg at cykle omkring 10-15 kilometer i roligt tempo, så jeg får pulsen lidt op og får bevæget kroppen. Det hjælper så jeg kan sove bedre, ikke får ondt i lænden og får mere energi.

Vi er begyndt at købe ind til Spir, som du måske har set på min instagram. Kristian har desuden lavet geniale skemaer, som vi bruger og som du måske kan gøre brug af. De er at finde på hans instagram profil (@kristianhebsgaard). Vi har også styr på puslebord og seng, som jeg glæder mig så meget til at vise jer! Det er så fint og så vildt at tænke på, at der kommer til at være en baby i vores lejlighed om 4 måneder!

Status pt: Jeg er lykkelig. Stadig lidt træt, stadig behov for flere hvil, men jeg er så lykkelig som jeg aldrig troede, at jeg skulle blive. Det håber jeg kan give dig håb, dig som måske sidder et helt andet sted i livet, måske hvor livet gør ondt og virkelig uretfærdigt. Jeg forstår dig. Jeg har været der. Men der er håb. Du må ikke give op.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *