Ting du ikke skal sige
hvis du forsøger at trøste en, som lige har (ufrivilligt) aborteret.
Det er sagt i den bedste mening. Det er (forhåbentlig) sagt i kærlighed. Men det trøster ikke – det trøstede i hvert fald ikke mig, lige da jeg aborterede. Måske det trøster senere, men ikke i situationen. En tommelfingerregel når det kommer til mennesker i sorg, som er kede af det, i chok, som har mistet, som har kærestesorg: mød mennesket hvor det er. Der findes ingen løsninger i øjeblikket. Lad dem græde, lad dem kigge tomt ud i luften, lad dem råbe.
Læs hvad du ikke skal sige til et menneske, som er i kærestesorg. Du kan også læse hvad du ikke skal sige til singlekvinden, som gerne vil have en kæreste! Eller til kvinden som er over 30…
Men dette indlæg skal handle om de ting, som du siger med kærlighed, men som jeg synes at du skal vente med at sige, til det værste har lagt sig. Det er ikke sikkert at det er alle som aborterer, som har det som jeg. Men jeg bliver ked af det når nogen siger:
- “godt du ikke var længere henne!“
- “op på hesten igen, du. Som man siger!” (efterfulgt af et blink og et “høhø“).
- “Jamen så kan i jo også bare nyde hinanden og leve livet lidt!“.
- “Det sker for mange. Det er helt normalt! Min nabo mistede vist 3 eller 4 gange før at den var dér!“.
- “Ved du hvad, de kan så meget i dag. Du skal nok få et helt fodboldhold!“.
- “Så kan i også nå at finde et større sted at bo!“.
- “I har jo heller ikke kendt hinanden så længe“.
- “Det gode er jo at du blev gravid!“.
- “Tænk på dem som slet ikke bliver gravide!“.
- “Du er så ung. Du har ikke travlt!“.
- “Det var da bedre at du aborterede end hvis du fik et handicappet barn!“.
- “Det er meget nemmere at blive gravid lige når du har aborteret!“.
Sig i stedet (gælder i øvrigt i alle former for kriser og sorger):
- “Jeg føler med dig“.
- “Det gør mig ondt“.
- “Har du/I brug for noget?“.
- “Det kan jeg godt forstå“.
- “Jeg er her for dig“.
- “Jeg elsker dig“.
- Lyt.
- Vær stille sammen med mig.
- Bare vær sammen med mig.
Har du flere bud på, hvad du ikke syntes hjalp dig – og hvad der hjalp dig? Så skriv dem endelig i kommentarfeltet. De ting som ikke hjælper os, bliver sagt i kærlighed og med omsorg og det er vores ansvar – os som er i sorg – at guide og hjælpe dem som er omkring os. Og det kan sådan et indlæg her, hjælpe med. Så del endelig i kommentarfeltet.
108 kommentarer til “Ting du ikke skal sige”
Jeg er desværre blevet én af dem der åbenbart har såret ved at sige det forkerte til dig i en kommentar til dit opslag.
Jeg havde selv en abort sidste år og har selv kommet igennem ved at relatere mig selv til naturens gang. Det det eneste jeh kan forholde mig til da jeg selv har arbejdet med dyr og vidner det ved dem. ❤️
Så jeg er ked af vis jeg har skrevet noget der har været ufølsomt overfor dig. Det var bestemt ikke min hensigt.
Jeg er bare uendeligt ked af det på dine vegne. En abort er så hård og jeg ønsker det ikke for nogen ❤️❤️❤️
Hørte sætningen sidste år da jeg havde en graviditet uden for livmoderen og fik fjernet min ene æggeleder: da jeg mistede var det meget værre, for jeg skulle 6 mdr igen med at prøve, det var min svigermor der sagde det. Blev vred for jeg ganske rogtig ikke hvad hun følte, men alle skal have plads til deres sorg og ingens er mere værd ellee vigtigere end andres.
At glemme det…. Jeg ved godt det er svært at sætte sig ind i, men at vi ikke negligere at der er sket noget forfærdeligt for os, det er faktisk nogle gange ubærligt. Vi mistede vores søn i uge 23, han har efterfølgende fået to raske søskende, en bror og en søster, men han vil for ALTID være en stor del af vores sorg.
At få af vide man bare skal hurtigt igang med at prøve igen..
Tænkte så meget på det da jeg så nogle af kommentarerne til din Instagram opdatering. Har selv stået i situationen og der var så mange af de sikkert velmenende kommenterer der fik lige i hjertet! De hjælper bare ikke når man står i det. Man har bare ikke brug for alle de ‘gode råd’. I er så stærke og seje fordi i deler her midt i mens i står i jeres store sorg. Det er bare et tabu der skal brydes! Endnu en gang er du et forbillede. Jeg kunne først efter jeg var blevet gravid igen og tilpas langt henne. Det er pissehårdt det i går igennem, lige meget hvor langt man er henne og jeg sender så mange tanker og kærlighed!
“Du har i det mindste to raske børn, bare se på dem, så skal du nok få det bedre” Øhh ja fordi de minder mig slet ikke om, hvad jeg lige har mistet..
Det rammer mig dybt når nogen går igennem det, som dig og Kristian er igennem lige nu. Det gør det, fordi jeg selv har stået der.
Vores udviklede sig ikke, men jeg fortsatte med at være gravid. Jeg blev sendt hjem fra NF- scanning beskeden om at gå hjem og ‘bløde det ud.’ Det gik så hurtigt, at min mand ikke vidste vi ikke skulle have et barn alligevel, da vi bagefter sad i bilen.
Hun kaldte vores baby for det – ‘jeg var jo ikke længere henne, og det var (rigtig nok) aldrig blevet til et egentligt menneske.’ Men det var vores baby fra det sekund streg nummer to kom på testen.
Den allerværste jeg blev mødt med er dog ‘så var det jo nok et meget sygt barn’ – igen, det er logisk set helt korrekt. Noget er gået galt, og cellerne har ikke delt sig korrekt. Men det var vores baby og jeg var SÅ ulykkelig, og følte mig straffet. Det gør stadig ondt…
Vi mistede en lille dreng i februar. Det har været frygtelig hårdt. Vi har to piger, og det har været dejligt, at de har været der og har fået vores tanker væk fra sorgen, så der også er andet, der fylder. Men det fjerner ikke sorgen. Så: “Tænk på at du heldigvis har to sunde børn”. Det tænker jeg på – men det fjerner som sagt ikke sorgen. Man har brug for at sørge. Det allerbedste er, at give plads til sorgen og ikke prøve at fjerne den ved at huske en på de gode ting.
Hvis man ikke ved, hvad man skal sige, så sig lige præcis det. Det er forståeligt! Og det anerkender, at det er en svær situation…
“Nu skal du også passe på med ikke at dvæle ved det, du bliver ikke gravid igen hvis du hele tiden tænker på det og er ked af det”
Tak for råddet svigermor! Sagt en måned efter jeg fik en udskrabning, missed abort opdaget i uge 11.
Eller veninder som selv havde mistet og sagde “jeg helede først da jeg var gravid igen” godt så!
Fra mig til dig Matilde! Kærligheden blev så meget stærkere, meningsfuld og livsbekræftende mellem min kæreste og jeg da vi gik gennem det i gør! Jeg tænker virkelig på jer❤️
Det er mere almindeligt at abortere end at blive succesfuld gravid med det samme… 🤷🏼♀️🤦🏼♀️🔫
Det hårdeste ved at abortere var for mig at ingen omkring mig havde prøvet det og forstod, hvorfor jeg var så ked af det, ‘for det er jo noget der sker for de fleste på et tidspunkt’. I det sekund man ser to streget, begynder man jo at fantasere om det her lille menneske. Man drømmer, forestiller sig og planlægger og når man så aborterer, uanset om det er i 4., 5. Eller 11. Uge, er det en drøm og en fremtid der brister og det skal man fandeme have lov til at være ked af! Man skal have lov til at spise Ben & Jerry’s direkte ud af bægeret til morgen, middag og aften, til at spise en hel bakke flødeboller til man kaster op, til at blive i sengen en hel dag indtil man føler at man er klar til at være lidt ovenpå igen. Indtil man kan rumme den nye situation og til man kan rumme den slags mennesker der bagatalliserer en knust drøm.
Mange varme tanker til jer – det er hårdt, og det tager tid at komme ovenpå igen ❤️
‘så kan I også finde ud af om det nu er det, I gerne vil’ (vi havde været sammen i fire år, forsøgt at blive gravide i 1 år, hvor jeg så mistede i uge 9 – og det vidste vedkommende godt!). Lad os tage vores valg i fred og brug aldrig sørgelige hændelser som argument for at vi har mulighed for yderligere overvejelse, bare fordi du ikke er enig!
Da jeg begyndte at bløde i min anden graviditet, var jeg i uge 6 og min læge ville ikke gøre noget – ingen undersøgelse, ingen henvisning, intet! ‘fordi hvis det er en abort, så kan vi alligevel ikke gøre noget og er det ikke en abort, finder du ud af det om nogle uger ved næste undersøgelse – du er ung og det skal nok komme’ (det var næsten et år efter den første abort og hun kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg efterfølgende stortudede. Jeg købte en privat skanning, der viste liv og så skiftede jeg læge med det samme)
Istedet:
-Giv et kram
-Vis mig at du er der for mig, selvom du ikke forstår hvorfor jeg sørger over noget ‘så lille’.
– lad mig og min mand være bekymrede næste gang. Lad være med at komme med ‘ej, denne gang er alt fiiint’ det ved ingen, så lad være med det!
– lad os gøre det, vi finder bedst – hvis vi siger nej til byture eller fester, så lad os sige nej. Vi har brug for at fordøje hændelsen på vores måde og skal nok komme tilbage, når vi er klar ❤️
Og derudover synes jeg det er dejligt at se, at du deler det her. Da jeg mistede første gang i en alder af 25, troede jeg at der var noget galt med mig og det var kun gamle damer og folk der levede vildt usundt, der mistede. Først når det kom frem, at jeg havde haft en abort, væltede det ind fra alle sider fra venner, familie og kollegaer, der havde oplevet det samme – hvorfor er der ingen, der taler om det?? Det er så ønt et emne, men SÅ hårdt at føle sig alene i sorgen! At vide, at det er ‘normalt’ gør det ikke mindre hårdt, men det gjorde alligevel, at jeg ikke følte mig SÅ alene og forkert.
Alt det bedste til jer ❤️❤️❤️❤️❤️
Det gør mig så ondt, det I går igennem. Og sorgen kan være lige stor hvad enten man er i uge 5 eller uge 35.. det er jo ens lykke, lige fra man ser de to streger ❤️😢 jeg har selv oplevet en graviditet udenfor livmoderen. Dog uvidende om det, før jeg nærmest akut lå på operationsbordet.. men jeg var knust! Mange var så uforstående, over at noget jeg ikke vidste kunne have så stor en betydning for mig.. men ingen kan sætte sig ind i den sorg man går igennem, og vi går igennem sorgen på hver vores måde.. jeg er sikker på, at jeres kærlighed er så stærk, at i sammen kommer igennem jeres sorg, på JERES måde, og står endnu stærkere på den anden side ❤️❤️❤️
Noget man bare heller ikke vil høre er:
Der var nok en mening med det, det kunne nok ikke have overlevet udenfor livmoderen.
Eller:
Har du ikke også været lidt hård ved dig selv og trænet for meget.
Et virkelig fint og vigtigt indlæg. Det kan godt være en svær ting at trøste “korrekt” i denne slags situationer, for der er så mange følelser involveret og jeg tror at sådan et her indlæg kan fungere meget fint som guide. Dog vil jeg gerne komme med et lidt andet perspektiv. Jeg skrev nemlig noget i stil med “det viser at i kan blive gravide og det er dejligt” til dit opslag og det var ment med al verdens kærlighed og støtte. Jeg har nemlig selv aborteret 2 gange og forsøgt i over 1.5år at blive gravid. Jeg forstår fuldt ud følelserne, frustrationerne, det hele. For mig gav den kommentar mig håbet tilbage efter min anden abort og det var derfor jeg skrev den til dig. Jeg mente intet ondt med den. Jeg tror at det er meget individuelt hvad der trøster og det skal vi huske at der skal være plads til. For nogle mennesker virker den slags kommentarer rigtig godt nemlig og det er der intet galt i. Så måske andre der har skrevet den slags til dig, har tænkt i samme baner som mig ? I al fald sender jeg en masse kærlige tanker til Kristian og dig og tak for ærligheden og åbenheden ❤️❤️
Jeg oplevede det samme som dig. Var i uge 11 og alle gik rundt og sagde det forkerte til mig hele tiden. Som om det trøster en at man får at vide at det sker for mange. Og hvad så!! Det er pisse hårdt. Desværre var der også mange der bare endte med at være konfliktsky og slet ikke spurgte hvordan jeg havde det 🙁
Jeg kan se at min kommentar til dit insta opslag ang aborten er på din “liste”
over ting man ikke skal/ bør sige. Det er jeg selvfølgelig ked af at høre, men det var lige nøjagtig den kommentar og den sætning fra lægen “ det er nemmere at blive gravid lige efter en sa” der fik mig til at se lysere på tingene, men kan forstå at det så ikke var tilfældet hos dig, for det beklager jeg.
Ønsker jer alt det bedste
Havde du arbejdet for hårdt? – med andre ord var det min egen skyld
Det gjorde det nok heller ikke bedre, at du tog de Panodil. – jeg gik med en fibersprængning, som gjorde ondt af helvede til, og lægen havde sagt god for Panodiler.
For mig hjalp det at vide, at det sker for mange! Ar jeg ikke var alene.. Det ændrede ikke sorgen over at miste, men at det er mere almindeligt end man tror gør at skylden ikke var så stor. At jeg ikke kunne have gjort noget anderledes. Måske er der bare mig?
Godt det ikke var blevet en baby endnu
Jeg fik en sms hvor der stod “Bedre held næste gang”. Som om jeg havde tabt i lotto. Realiteten var, at jeg skulle begrave min lille pige som jeg fødte i 5. måned.
Masser af tanker til jer i den svære tid Matilde og K ❤️
Det var nok også for det bedste.
Det er også meget nemmere med en(sagt da jeg mistede den ene tvillinge under graviditeten).
“ er du sikker på, at du nu har spist ordentligt?/været for stresset/trænet for meget eller for lidt?
Syntes de værste råd og kommentarer, er dem hvor der bliver stillet spørgsmål, ved din livsstil. For som om man, ikke bebrejder sig selv nok, i forvejen.😢 suk altså
Tak. Sådan en ‘liste’ har jeg mangler. Man vil så gerne sige og gøre det rigtige, når ens veninder og bekendte skal gå igennem noget som dette.
Det gør mig ondt, at I har mistet. Tak for at dele, så andre i samme situation ikke føler sig alene! Tak.
Tak for at vide at jeg ikke selv går i gennem dette. Det er så hårdt!
Den her er også træls: “Du var jo så kort henne, at mange slet ikke ville have nået at opdage, de var gravide”. Nå. Men det nåede jeg altså.
Jeg har været gennem både en abort og en graviditet uden for livmoderen. Til den sidste der kom min svigermor med følgende kommentar til min mand: “nok godt det ikke blev til et rigtigt barn, måske du bør overveje om du skal være sammen med hende? Hun kan jo tydeligvis ikke finde ud af at blive gravid! Altså du fortjener jo en der kan finde ud af det og som ikke taber dit barn”
Jeg blev chorkeret og enormt ked og vred. Jeg sad i bilen og kunne høre hende da min mand fortalte hende om graviditeten udenfor livmoderen, og hvad der for os var et kæmpe tab. Han blev ligeså målløs og smækkede bare på. Men vi har aldrig fået en undskyldning eller lign. Hun holder stadig ved at “det var nok godt i ikke blev forældre der, naturen bakkede nok bare op om at I to ikke skal have et barn sammen” osv. Heldigvis har vi en masse andre fantastiske mennesker omkring os, som Gav og ro og plads til at være kede, pirreligere og have brug for at være lidt fjerne.
Vi mistede vores søn i uge 23 i Juni sidste år, vi skulle selv tage det svære valg efter at vi fik besked om henholdsvis hjertefejl & kromosomfejl ved MD scanningen. Efter fødslen og den kæmpe sorg vi stadig bearbejder er der også mange situationer hvor jeg ville ønske at folk ikke prøvede at hjælpe eller lette sorgen, de vil så gerne sige noget som trøster, men det findes ikke. Derfor er det så nemt at komme til at sige noget forkert eller sårende. Synes at dit råd om at møde andre i kriser, lige dér hvor de nu er, vil være det bedste udgangspunkt. Vi har heldigvis også en masse skønne mennesker i vores liv, som har samlet op og rakt ud. De kærligste tanker til jer♥️
Jeres sorg gør mig så ondt. Jeres dybe kærlighed rør mig og jeg ønsker jer alt det bedste! Min kæreste så sin første kæreste falde i døden og det værste for ham er når folk siger ‘det skal nok gå’ eller ‘alt skal nok blive godt igen’ 💔
Min mand og jeg mistede i uge 9 her i december. Det var hårdeste, vi nogensinde har oplevet. Vi græd og græd. Selvom folk siger de ting, de siger, af kærlighed, så skal man ikke altid sige noget – nogen gange skal man bare lytte.. Vi fik også de samme ting at vide, som du skriver. Da vi blev gravide, sagde vi det til de nærmeste venner og familie, fordi vi var så glade, men vi sagde det også for, at vi havde nogen at snakke med, hvis det ikke lykkedes. Jeg synes, at vi skal blive bedre til at snakke sammen om graviditetstab, sorg og ulykke. Jeg synes, at du er så pissesej og modig, at du deler jeres oplevelse og er med til at bryde tabuet <3
‘Det skal gøre ondt før det kan blive godt’.. ‘Det var nok bare ikke dit barn’ og ‘tænk hvis du havde fået barnet, og det så fejlede noget – så var du da blevet endnu mere ked af det. Naturen sorterer jo de svage fra’… Det er nok de sætninger som har gjort allermest ondt. Jeg har mistet tre gange ligesom dig ❤️
Vi har en datter og har sidenhen tabt 5 gange, vi har prøvet ihærdigt de sidste 4 år at få en til, og det værste jeg faktisk kan høre er “ Men I skal jo være glade for I allerede har fået en. Det viser jo i kan få børn”
De fleste vil jeg nikke genkende til.. (har mistet 3 gange ud af 5) Men jeg SYNTES faktisk det hjalp at tænke på at jeg KUNNE blive naturligt gravid. For mange kæmper for de 2 streger så følte mig lidt hævet over det trin hvis du forstår.. Så jeg følte ikke jeg startede helt på bunden.. men fuck hvor jeg kender smerten og jeg føler med dig.. Jer… knus
“Nå, kunne du ikke holde på skidtet?” Det er 17 år siden at jeg tabte mit barn og den kommentar bor stadig i de mørke afkroge af mit sind. Jeg har ikke haft modet til for alvor at forsøge igen fordi tabet ødelagde mig dengang.
Jeg håber du er omgivet af støttende kærlige mennesker som giver dig plads til at sørge og hele i dit eget tempo. Masser af kærlighed herfra
Jeg ventede tvillinger, og havde hyperemesis, så var meget syg. Tvillingen gik til i uge 12, men blev i maven, da jeg jo stadig var gravid. Mange sagde: i det mindste er der den anden.
Det trøstede ikke.
Jeg har også lige været det igennem. Det gjorde pisse hamrende ondt. Fortalte svigermor, at jeg aldrig har prøvet noget så smertefuldt (fysisk). Til det siger hun: “Det er meget værre at føde”…
Ja tak, det ville jeg sgu også hellere igennem end de her meningsløse smerter.
Da jeg selv har haft en spontan abort, er jeg bare så enig med dig. Trøst og forståelse er det, der hjælper.
Hvis vedkommende ikke vil snakke… så lad være med at presse på….
Jeg blev kaldt til samtale hos min chef hvor hun først tvang mig til at fortælle hvad der var galt…. (jeg havde ikk offentlig gjort min graviditet) Dernæst tvang hun mig til at sige det højt foran alle mine kollegaer… ALDRIG NOGENSINDE har jeg følt mig så nedværdiget…
…. Imens jeg stod udstillet løb tårerne ned af mine kinder….ikke én af mine kollegaer sagde noget.
Med en på på 14 måneder der har en genfejl der påvirker hende ret alvorligt, var vi lykkelige da vi fandt ud af at vi skulle have en mere, et sundt og raskt barn. Genfejlen viste sig at være arvelig, så vi valgte at afbryde graviditeten. Det seneste år har livet vist tænder, og det værste man kan sige til mig er at det nok skal gå.
Tak for det indlæg. Jeg tror jeg har hørt hver eneste kommentar i indlægget (undtagen den med den lille lejlighed og kort forhold). Skulle igennem 2 spontane aborter i uge 8 før min datter skulle komme til verden. Sorgen er der stadig.
Det var mig ubegribeligt så dårligt mange af mine venner håndterede at støtte efter abort. Mistede en ellers nær venindegruppe på det, da de fokuserede meget på “at jeg skulle lade være med at tro jeg kunne kontrollere alt” og “at nu kunne jeg komme med i byen” . Jeg er stadig chokeret over at de aldrig sagde undskyld, men bare lod forholdet til mig glide ud i en tid hvor jeg i dén grad havde brug for dem. Jeg kan se på sociale medier at de stadig ses og tænker om de mon har fortrængt det.
De venner og familie der reagerede på en god måde husker jeg heldigvis også endnu og jeg ved de har mig og min lille families ryg ♥️
Det er altid svært at miste. Og ikke mindst miste noget man virkelig drømmer om. Jeg blev helt rørt da jeg læste at i havde miste og ikke mindst at du havde mistet endnu engang. For det er sku hårdt når det ikke lykkes. Har selv været der på en måde. Jeg fik fjernet det efter nakkefoldscanningen. Det var den sværeste beslutningen jeg nogensinde har måtte tage. Jeg følte mig så alene. Så hvor det dejligt at du deler ud, så andre i samme situation ikke føler sig alene. Håber i for jeres ønsker opfyldt en dag.
Smukke Matilde! Du skal eddermame lægge øre til meget mundlort og grimme ting altså! Her, på IG og det der Jodel (hvad det end er)! Jeg tager hatten af for at du bare holder hovedet højt og er dig selv! Bliv ved med det! Du fortjener al lykke og kærlighed i hele verden <3
Det gør mig ondt. Generelt er vi mennesker ikke så gode til at håndtere sorg, vores egen eller andres. Derfor, tror jeg, søger vi nærmest i panik at trøste, få alt ubehaget til at gå væk,gå væk, gå væk. For vi véd ikke, hvad vi skal stille op. Jeg har lært lidt af egne fejl, og nøjes nu med at sige, at ‘jeg lytter, og jeg tænker på dig.’
Eksempel på upassende ting sagt til mig i en krisesituation – brystkræft. Til vedkommendes forsvar søgte hun nok bare at finde en logisk forklaring på brystkræft, fordi hun var angst for selv at blive ramt. 1. ‘Det kan jo skyldes, at der sidder noget fra dengang, du røg’ (FYI rygning er ikke sundt, men der er ingen korrelation til brystkræft, og jeg røg meget lidt), 2.’Prøv at spise økologisk’ (FYI jeg har spist økologisk og sundt altid, og der er ingen dokumentation for, at kost kan forhindre kræft, men det er overordnet vigtigt at spise sundt, men brystkræft er genetisk og biologisk betinget). De to udtalelser kom fra én og samme person. Som jeg i øvrigt ikke ser længere, for senere i forløbet gav hun med rigeligt med årsager til at afslutte relationen. Ofte er det i en krise, man finder ud af, hvad en relation består af, og om rejsen med et andet menneske skal afsluttes..
Har netop aborteret for 3. Gang og allerede nu har de første 2 kommet med kommentaren “og du er sikker på at det ikke er fordi du har overtrænet” Dén kommentar der, den gør mig så gal! Ufatteligt at mennesker kan sige det i den mest sårbare situation! Nej jeg har ikke overtrænet. Har ligget vandret pga kvalme of opkast desuden er jeg uddannet personlig træner så jeg er ikke helt tabt bag en vogn når det kommer til træning eller at kende til egne begrænsninger! Folk skal simpelthen tænke sig om inden de åbner munden
Vi mistede vores datter i uge 17+6 hvor vi måtte afbryde graviditeten pga en alvorlig kromosomfejl. Jeg har måtte høre på kommentarer som det havde været værre, hvis vi kendte hende og det var jo heller ikke rigtigt barn jeg skulle dyrke. At vi nok skulle få masser af børn efter. Men svært at føde sit planlagte ønskebarn som man havde mærket liv fra og så bare glemme det.
Jeg var gravid med et foster, der gik til grunde i uge 9 efter vi havde set hjerteblink i foråret. Vi var knuste og helt uforberedte på det til skanningen, da jeg ingen symptomer havde haft på abort. Jeg skulle derfor igennem en medicinsk abort. Vi havde en bekendt, som ringede for at spørge til mig. Da jeg sagde, at det havde gjort vanvittigt ondt, var hendes svar, at “Så skulle jeg prøve at føde..”. Den kommentar gjorde næsten lige så ondt som aborten.
Jeg havde en graviditet uden for livmoderen, og 3 måneder efter operationen blev jeg gravid igen, som dog endte i en spontan abort. Jeg havde en kollega, som mente at det var hvad jeg kunne forvente når jeg valgte at få børn så sent .. jeg var 28 år.
Jeg er desværre blevet én af dem der åbenbart har såret ved at sige det forkerte til dig i en kommentar til dit opslag.
Jeg havde selv en abort sidste år og har selv kommet igennem ved at relatere mig selv til naturens gang. Det det eneste jeh kan forholde mig til da jeg selv har arbejdet med dyr og vidner det ved dem. ❤️
Så jeg er ked af vis jeg har skrevet noget der har været ufølsomt overfor dig. Det var bestemt ikke min hensigt.
Jeg er bare uendeligt ked af det på dine vegne. En abort er så hård og jeg ønsker det ikke for nogen ❤️❤️❤️
Hørte sætningen sidste år da jeg havde en graviditet uden for livmoderen og fik fjernet min ene æggeleder: da jeg mistede var det meget værre, for jeg skulle 6 mdr igen med at prøve, det var min svigermor der sagde det. Blev vred for jeg ganske rogtig ikke hvad hun følte, men alle skal have plads til deres sorg og ingens er mere værd ellee vigtigere end andres.
At glemme det…. Jeg ved godt det er svært at sætte sig ind i, men at vi ikke negligere at der er sket noget forfærdeligt for os, det er faktisk nogle gange ubærligt. Vi mistede vores søn i uge 23, han har efterfølgende fået to raske søskende, en bror og en søster, men han vil for ALTID være en stor del af vores sorg.
At få af vide man bare skal hurtigt igang med at prøve igen..
Tænkte så meget på det da jeg så nogle af kommentarerne til din Instagram opdatering. Har selv stået i situationen og der var så mange af de sikkert velmenende kommenterer der fik lige i hjertet! De hjælper bare ikke når man står i det. Man har bare ikke brug for alle de ‘gode råd’. I er så stærke og seje fordi i deler her midt i mens i står i jeres store sorg. Det er bare et tabu der skal brydes! Endnu en gang er du et forbillede. Jeg kunne først efter jeg var blevet gravid igen og tilpas langt henne. Det er pissehårdt det i går igennem, lige meget hvor langt man er henne og jeg sender så mange tanker og kærlighed!
“Du har i det mindste to raske børn, bare se på dem, så skal du nok få det bedre” Øhh ja fordi de minder mig slet ikke om, hvad jeg lige har mistet..
Det rammer mig dybt når nogen går igennem det, som dig og Kristian er igennem lige nu. Det gør det, fordi jeg selv har stået der.
Vores udviklede sig ikke, men jeg fortsatte med at være gravid. Jeg blev sendt hjem fra NF- scanning beskeden om at gå hjem og ‘bløde det ud.’ Det gik så hurtigt, at min mand ikke vidste vi ikke skulle have et barn alligevel, da vi bagefter sad i bilen.
Hun kaldte vores baby for det – ‘jeg var jo ikke længere henne, og det var (rigtig nok) aldrig blevet til et egentligt menneske.’ Men det var vores baby fra det sekund streg nummer to kom på testen.
Den allerværste jeg blev mødt med er dog ‘så var det jo nok et meget sygt barn’ – igen, det er logisk set helt korrekt. Noget er gået galt, og cellerne har ikke delt sig korrekt. Men det var vores baby og jeg var SÅ ulykkelig, og følte mig straffet. Det gør stadig ondt…
Vi mistede en lille dreng i februar. Det har været frygtelig hårdt. Vi har to piger, og det har været dejligt, at de har været der og har fået vores tanker væk fra sorgen, så der også er andet, der fylder. Men det fjerner ikke sorgen. Så: “Tænk på at du heldigvis har to sunde børn”. Det tænker jeg på – men det fjerner som sagt ikke sorgen. Man har brug for at sørge. Det allerbedste er, at give plads til sorgen og ikke prøve at fjerne den ved at huske en på de gode ting.
Hvis man ikke ved, hvad man skal sige, så sig lige præcis det. Det er forståeligt! Og det anerkender, at det er en svær situation…
“Nu skal du også passe på med ikke at dvæle ved det, du bliver ikke gravid igen hvis du hele tiden tænker på det og er ked af det”
Tak for råddet svigermor! Sagt en måned efter jeg fik en udskrabning, missed abort opdaget i uge 11.
Eller veninder som selv havde mistet og sagde “jeg helede først da jeg var gravid igen” godt så!
Fra mig til dig Matilde! Kærligheden blev så meget stærkere, meningsfuld og livsbekræftende mellem min kæreste og jeg da vi gik gennem det i gør! Jeg tænker virkelig på jer❤️
Det er mere almindeligt at abortere end at blive succesfuld gravid med det samme… 🤷🏼♀️🤦🏼♀️🔫
Det hårdeste ved at abortere var for mig at ingen omkring mig havde prøvet det og forstod, hvorfor jeg var så ked af det, ‘for det er jo noget der sker for de fleste på et tidspunkt’. I det sekund man ser to streget, begynder man jo at fantasere om det her lille menneske. Man drømmer, forestiller sig og planlægger og når man så aborterer, uanset om det er i 4., 5. Eller 11. Uge, er det en drøm og en fremtid der brister og det skal man fandeme have lov til at være ked af! Man skal have lov til at spise Ben & Jerry’s direkte ud af bægeret til morgen, middag og aften, til at spise en hel bakke flødeboller til man kaster op, til at blive i sengen en hel dag indtil man føler at man er klar til at være lidt ovenpå igen. Indtil man kan rumme den nye situation og til man kan rumme den slags mennesker der bagatalliserer en knust drøm.
Mange varme tanker til jer – det er hårdt, og det tager tid at komme ovenpå igen ❤️
‘så kan I også finde ud af om det nu er det, I gerne vil’ (vi havde været sammen i fire år, forsøgt at blive gravide i 1 år, hvor jeg så mistede i uge 9 – og det vidste vedkommende godt!). Lad os tage vores valg i fred og brug aldrig sørgelige hændelser som argument for at vi har mulighed for yderligere overvejelse, bare fordi du ikke er enig!
Da jeg begyndte at bløde i min anden graviditet, var jeg i uge 6 og min læge ville ikke gøre noget – ingen undersøgelse, ingen henvisning, intet! ‘fordi hvis det er en abort, så kan vi alligevel ikke gøre noget og er det ikke en abort, finder du ud af det om nogle uger ved næste undersøgelse – du er ung og det skal nok komme’ (det var næsten et år efter den første abort og hun kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg efterfølgende stortudede. Jeg købte en privat skanning, der viste liv og så skiftede jeg læge med det samme)
Istedet:
-Giv et kram
-Vis mig at du er der for mig, selvom du ikke forstår hvorfor jeg sørger over noget ‘så lille’.
– lad mig og min mand være bekymrede næste gang. Lad være med at komme med ‘ej, denne gang er alt fiiint’ det ved ingen, så lad være med det!
– lad os gøre det, vi finder bedst – hvis vi siger nej til byture eller fester, så lad os sige nej. Vi har brug for at fordøje hændelsen på vores måde og skal nok komme tilbage, når vi er klar ❤️
Og derudover synes jeg det er dejligt at se, at du deler det her. Da jeg mistede første gang i en alder af 25, troede jeg at der var noget galt med mig og det var kun gamle damer og folk der levede vildt usundt, der mistede. Først når det kom frem, at jeg havde haft en abort, væltede det ind fra alle sider fra venner, familie og kollegaer, der havde oplevet det samme – hvorfor er der ingen, der taler om det?? Det er så ønt et emne, men SÅ hårdt at føle sig alene i sorgen! At vide, at det er ‘normalt’ gør det ikke mindre hårdt, men det gjorde alligevel, at jeg ikke følte mig SÅ alene og forkert.
Alt det bedste til jer ❤️❤️❤️❤️❤️
Det gør mig så ondt, det I går igennem. Og sorgen kan være lige stor hvad enten man er i uge 5 eller uge 35.. det er jo ens lykke, lige fra man ser de to streger ❤️😢 jeg har selv oplevet en graviditet udenfor livmoderen. Dog uvidende om det, før jeg nærmest akut lå på operationsbordet.. men jeg var knust! Mange var så uforstående, over at noget jeg ikke vidste kunne have så stor en betydning for mig.. men ingen kan sætte sig ind i den sorg man går igennem, og vi går igennem sorgen på hver vores måde.. jeg er sikker på, at jeres kærlighed er så stærk, at i sammen kommer igennem jeres sorg, på JERES måde, og står endnu stærkere på den anden side ❤️❤️❤️
Noget man bare heller ikke vil høre er:
Der var nok en mening med det, det kunne nok ikke have overlevet udenfor livmoderen.
Eller:
Har du ikke også været lidt hård ved dig selv og trænet for meget.
Et virkelig fint og vigtigt indlæg. Det kan godt være en svær ting at trøste “korrekt” i denne slags situationer, for der er så mange følelser involveret og jeg tror at sådan et her indlæg kan fungere meget fint som guide. Dog vil jeg gerne komme med et lidt andet perspektiv. Jeg skrev nemlig noget i stil med “det viser at i kan blive gravide og det er dejligt” til dit opslag og det var ment med al verdens kærlighed og støtte. Jeg har nemlig selv aborteret 2 gange og forsøgt i over 1.5år at blive gravid. Jeg forstår fuldt ud følelserne, frustrationerne, det hele. For mig gav den kommentar mig håbet tilbage efter min anden abort og det var derfor jeg skrev den til dig. Jeg mente intet ondt med den. Jeg tror at det er meget individuelt hvad der trøster og det skal vi huske at der skal være plads til. For nogle mennesker virker den slags kommentarer rigtig godt nemlig og det er der intet galt i. Så måske andre der har skrevet den slags til dig, har tænkt i samme baner som mig ? I al fald sender jeg en masse kærlige tanker til Kristian og dig og tak for ærligheden og åbenheden ❤️❤️
Jeg oplevede det samme som dig. Var i uge 11 og alle gik rundt og sagde det forkerte til mig hele tiden. Som om det trøster en at man får at vide at det sker for mange. Og hvad så!! Det er pisse hårdt. Desværre var der også mange der bare endte med at være konfliktsky og slet ikke spurgte hvordan jeg havde det 🙁
Jeg kan se at min kommentar til dit insta opslag ang aborten er på din “liste”
over ting man ikke skal/ bør sige. Det er jeg selvfølgelig ked af at høre, men det var lige nøjagtig den kommentar og den sætning fra lægen “ det er nemmere at blive gravid lige efter en sa” der fik mig til at se lysere på tingene, men kan forstå at det så ikke var tilfældet hos dig, for det beklager jeg.
Ønsker jer alt det bedste
Havde du arbejdet for hårdt? – med andre ord var det min egen skyld
Det gjorde det nok heller ikke bedre, at du tog de Panodil. – jeg gik med en fibersprængning, som gjorde ondt af helvede til, og lægen havde sagt god for Panodiler.
For mig hjalp det at vide, at det sker for mange! Ar jeg ikke var alene.. Det ændrede ikke sorgen over at miste, men at det er mere almindeligt end man tror gør at skylden ikke var så stor. At jeg ikke kunne have gjort noget anderledes. Måske er der bare mig?
Godt det ikke var blevet en baby endnu
Jeg fik en sms hvor der stod “Bedre held næste gang”. Som om jeg havde tabt i lotto. Realiteten var, at jeg skulle begrave min lille pige som jeg fødte i 5. måned.
Masser af tanker til jer i den svære tid Matilde og K ❤️
Det var nok også for det bedste.
Det er også meget nemmere med en(sagt da jeg mistede den ene tvillinge under graviditeten).
“ er du sikker på, at du nu har spist ordentligt?/været for stresset/trænet for meget eller for lidt?
Syntes de værste råd og kommentarer, er dem hvor der bliver stillet spørgsmål, ved din livsstil. For som om man, ikke bebrejder sig selv nok, i forvejen.😢 suk altså
Tak. Sådan en ‘liste’ har jeg mangler. Man vil så gerne sige og gøre det rigtige, når ens veninder og bekendte skal gå igennem noget som dette.
Det gør mig ondt, at I har mistet. Tak for at dele, så andre i samme situation ikke føler sig alene! Tak.
Tak for at vide at jeg ikke selv går i gennem dette. Det er så hårdt!
Den her er også træls: “Du var jo så kort henne, at mange slet ikke ville have nået at opdage, de var gravide”. Nå. Men det nåede jeg altså.
Jeg har været gennem både en abort og en graviditet uden for livmoderen. Til den sidste der kom min svigermor med følgende kommentar til min mand: “nok godt det ikke blev til et rigtigt barn, måske du bør overveje om du skal være sammen med hende? Hun kan jo tydeligvis ikke finde ud af at blive gravid! Altså du fortjener jo en der kan finde ud af det og som ikke taber dit barn”
Jeg blev chorkeret og enormt ked og vred. Jeg sad i bilen og kunne høre hende da min mand fortalte hende om graviditeten udenfor livmoderen, og hvad der for os var et kæmpe tab. Han blev ligeså målløs og smækkede bare på. Men vi har aldrig fået en undskyldning eller lign. Hun holder stadig ved at “det var nok godt i ikke blev forældre der, naturen bakkede nok bare op om at I to ikke skal have et barn sammen” osv. Heldigvis har vi en masse andre fantastiske mennesker omkring os, som Gav og ro og plads til at være kede, pirreligere og have brug for at være lidt fjerne.
Vi mistede vores søn i uge 23 i Juni sidste år, vi skulle selv tage det svære valg efter at vi fik besked om henholdsvis hjertefejl & kromosomfejl ved MD scanningen. Efter fødslen og den kæmpe sorg vi stadig bearbejder er der også mange situationer hvor jeg ville ønske at folk ikke prøvede at hjælpe eller lette sorgen, de vil så gerne sige noget som trøster, men det findes ikke. Derfor er det så nemt at komme til at sige noget forkert eller sårende. Synes at dit råd om at møde andre i kriser, lige dér hvor de nu er, vil være det bedste udgangspunkt. Vi har heldigvis også en masse skønne mennesker i vores liv, som har samlet op og rakt ud. De kærligste tanker til jer♥️
Jeres sorg gør mig så ondt. Jeres dybe kærlighed rør mig og jeg ønsker jer alt det bedste! Min kæreste så sin første kæreste falde i døden og det værste for ham er når folk siger ‘det skal nok gå’ eller ‘alt skal nok blive godt igen’ 💔
Min mand og jeg mistede i uge 9 her i december. Det var hårdeste, vi nogensinde har oplevet. Vi græd og græd. Selvom folk siger de ting, de siger, af kærlighed, så skal man ikke altid sige noget – nogen gange skal man bare lytte.. Vi fik også de samme ting at vide, som du skriver. Da vi blev gravide, sagde vi det til de nærmeste venner og familie, fordi vi var så glade, men vi sagde det også for, at vi havde nogen at snakke med, hvis det ikke lykkedes. Jeg synes, at vi skal blive bedre til at snakke sammen om graviditetstab, sorg og ulykke. Jeg synes, at du er så pissesej og modig, at du deler jeres oplevelse og er med til at bryde tabuet <3
‘Det skal gøre ondt før det kan blive godt’.. ‘Det var nok bare ikke dit barn’ og ‘tænk hvis du havde fået barnet, og det så fejlede noget – så var du da blevet endnu mere ked af det. Naturen sorterer jo de svage fra’… Det er nok de sætninger som har gjort allermest ondt. Jeg har mistet tre gange ligesom dig ❤️
Vi har en datter og har sidenhen tabt 5 gange, vi har prøvet ihærdigt de sidste 4 år at få en til, og det værste jeg faktisk kan høre er “ Men I skal jo være glade for I allerede har fået en. Det viser jo i kan få børn”
De fleste vil jeg nikke genkende til.. (har mistet 3 gange ud af 5) Men jeg SYNTES faktisk det hjalp at tænke på at jeg KUNNE blive naturligt gravid. For mange kæmper for de 2 streger så følte mig lidt hævet over det trin hvis du forstår.. Så jeg følte ikke jeg startede helt på bunden.. men fuck hvor jeg kender smerten og jeg føler med dig.. Jer… knus
“Nå, kunne du ikke holde på skidtet?” Det er 17 år siden at jeg tabte mit barn og den kommentar bor stadig i de mørke afkroge af mit sind. Jeg har ikke haft modet til for alvor at forsøge igen fordi tabet ødelagde mig dengang.
Jeg håber du er omgivet af støttende kærlige mennesker som giver dig plads til at sørge og hele i dit eget tempo. Masser af kærlighed herfra
Jeg ventede tvillinger, og havde hyperemesis, så var meget syg. Tvillingen gik til i uge 12, men blev i maven, da jeg jo stadig var gravid. Mange sagde: i det mindste er der den anden.
Det trøstede ikke.
Jeg har også lige været det igennem. Det gjorde pisse hamrende ondt. Fortalte svigermor, at jeg aldrig har prøvet noget så smertefuldt (fysisk). Til det siger hun: “Det er meget værre at føde”…
Ja tak, det ville jeg sgu også hellere igennem end de her meningsløse smerter.
Da jeg selv har haft en spontan abort, er jeg bare så enig med dig. Trøst og forståelse er det, der hjælper.
Hvis vedkommende ikke vil snakke… så lad være med at presse på….
Jeg blev kaldt til samtale hos min chef hvor hun først tvang mig til at fortælle hvad der var galt…. (jeg havde ikk offentlig gjort min graviditet) Dernæst tvang hun mig til at sige det højt foran alle mine kollegaer… ALDRIG NOGENSINDE har jeg følt mig så nedværdiget…
…. Imens jeg stod udstillet løb tårerne ned af mine kinder….ikke én af mine kollegaer sagde noget.
Med en på på 14 måneder der har en genfejl der påvirker hende ret alvorligt, var vi lykkelige da vi fandt ud af at vi skulle have en mere, et sundt og raskt barn. Genfejlen viste sig at være arvelig, så vi valgte at afbryde graviditeten. Det seneste år har livet vist tænder, og det værste man kan sige til mig er at det nok skal gå.
Tak for det indlæg. Jeg tror jeg har hørt hver eneste kommentar i indlægget (undtagen den med den lille lejlighed og kort forhold). Skulle igennem 2 spontane aborter i uge 8 før min datter skulle komme til verden. Sorgen er der stadig.
Det var mig ubegribeligt så dårligt mange af mine venner håndterede at støtte efter abort. Mistede en ellers nær venindegruppe på det, da de fokuserede meget på “at jeg skulle lade være med at tro jeg kunne kontrollere alt” og “at nu kunne jeg komme med i byen” . Jeg er stadig chokeret over at de aldrig sagde undskyld, men bare lod forholdet til mig glide ud i en tid hvor jeg i dén grad havde brug for dem. Jeg kan se på sociale medier at de stadig ses og tænker om de mon har fortrængt det.
De venner og familie der reagerede på en god måde husker jeg heldigvis også endnu og jeg ved de har mig og min lille families ryg ♥️
Det er altid svært at miste. Og ikke mindst miste noget man virkelig drømmer om. Jeg blev helt rørt da jeg læste at i havde miste og ikke mindst at du havde mistet endnu engang. For det er sku hårdt når det ikke lykkes. Har selv været der på en måde. Jeg fik fjernet det efter nakkefoldscanningen. Det var den sværeste beslutningen jeg nogensinde har måtte tage. Jeg følte mig så alene. Så hvor det dejligt at du deler ud, så andre i samme situation ikke føler sig alene. Håber i for jeres ønsker opfyldt en dag.
Smukke Matilde! Du skal eddermame lægge øre til meget mundlort og grimme ting altså! Her, på IG og det der Jodel (hvad det end er)! Jeg tager hatten af for at du bare holder hovedet højt og er dig selv! Bliv ved med det! Du fortjener al lykke og kærlighed i hele verden <3
Det gør mig ondt. Generelt er vi mennesker ikke så gode til at håndtere sorg, vores egen eller andres. Derfor, tror jeg, søger vi nærmest i panik at trøste, få alt ubehaget til at gå væk,gå væk, gå væk. For vi véd ikke, hvad vi skal stille op. Jeg har lært lidt af egne fejl, og nøjes nu med at sige, at ‘jeg lytter, og jeg tænker på dig.’
Eksempel på upassende ting sagt til mig i en krisesituation – brystkræft. Til vedkommendes forsvar søgte hun nok bare at finde en logisk forklaring på brystkræft, fordi hun var angst for selv at blive ramt. 1. ‘Det kan jo skyldes, at der sidder noget fra dengang, du røg’ (FYI rygning er ikke sundt, men der er ingen korrelation til brystkræft, og jeg røg meget lidt), 2.’Prøv at spise økologisk’ (FYI jeg har spist økologisk og sundt altid, og der er ingen dokumentation for, at kost kan forhindre kræft, men det er overordnet vigtigt at spise sundt, men brystkræft er genetisk og biologisk betinget). De to udtalelser kom fra én og samme person. Som jeg i øvrigt ikke ser længere, for senere i forløbet gav hun med rigeligt med årsager til at afslutte relationen. Ofte er det i en krise, man finder ud af, hvad en relation består af, og om rejsen med et andet menneske skal afsluttes..
Har netop aborteret for 3. Gang og allerede nu har de første 2 kommet med kommentaren “og du er sikker på at det ikke er fordi du har overtrænet” Dén kommentar der, den gør mig så gal! Ufatteligt at mennesker kan sige det i den mest sårbare situation! Nej jeg har ikke overtrænet. Har ligget vandret pga kvalme of opkast desuden er jeg uddannet personlig træner så jeg er ikke helt tabt bag en vogn når det kommer til træning eller at kende til egne begrænsninger! Folk skal simpelthen tænke sig om inden de åbner munden
Vi mistede vores datter i uge 17+6 hvor vi måtte afbryde graviditeten pga en alvorlig kromosomfejl. Jeg har måtte høre på kommentarer som det havde været værre, hvis vi kendte hende og det var jo heller ikke rigtigt barn jeg skulle dyrke. At vi nok skulle få masser af børn efter. Men svært at føde sit planlagte ønskebarn som man havde mærket liv fra og så bare glemme det.
Jeg var gravid med et foster, der gik til grunde i uge 9 efter vi havde set hjerteblink i foråret. Vi var knuste og helt uforberedte på det til skanningen, da jeg ingen symptomer havde haft på abort. Jeg skulle derfor igennem en medicinsk abort. Vi havde en bekendt, som ringede for at spørge til mig. Da jeg sagde, at det havde gjort vanvittigt ondt, var hendes svar, at “Så skulle jeg prøve at føde..”. Den kommentar gjorde næsten lige så ondt som aborten.
Jeg havde en graviditet uden for livmoderen, og 3 måneder efter operationen blev jeg gravid igen, som dog endte i en spontan abort. Jeg havde en kollega, som mente at det var hvad jeg kunne forvente når jeg valgte at få børn så sent .. jeg var 28 år.