10 ting jeg har lært i de 10 minutter jeg har været mor

Jeg har været mor i 10 minutter (altså snart 13 uger) og jeg har allerede lært en del. Jeg mangler dog en hel del af pensum, som man jo aldrig bliver færdig med. Jeg har allerede lært 10 ting, som jeg lige vil dele med dig:

1. “Sov mens du kan” var små irriterende at få at vide, da jeg var gravid. Men de havde ret. Søvn. Det er ikke for sjov at søvn er noget som vi mødre taler meget om. For vi får det ikke. I hvert fald ikke sammenhængende. Og jeg er endda heldig får jeg fortalt, for Alfred vågner kun 2 gange om natten. Men 8 timers sammenhængende søvn, det har jeg ikke fået siden jeg var gravid i 2.trimester!
2. “Du har det aldrig bedre end dit barn” hørte jeg engang en sige. Og det er sandt. Alfred har en infektion lige nu og jeg føler at jeg også har en. Det gør ondt i hjerte og jeg tænker på den fucking infektion 60% af tiden.
3. “Jeg glæder mig til at få de der pornopatter!” hørte jeg mig selv sige, da jeg var gravid. En sagde: “rooolig nu. Du bliver klogere”. Og jeg tænkte: “Næ! Jeg har aldrig haft en stor barm, så jeg glæder mig!”. Jeg blev klogere. Jeg vågner med piv-spændte bryster om morgenen og de gør nas. Forleden sprøjtede jeg mig selv til, fordi den ene pat sprang læk. Ammeindlæg, ammebh’er og stofbleer skal være omkring mig konstant, ellers er der mælk overalt.
4. Tid. Tid er blevet en helt anden størrelse. Før brugte jeg gerne en time på at gå i bad, ordne hår, smører mig ind i alle mulige (og umulige) ting, vælge outfit, drikke (varm) kaffe og hygge med en serie. Nu når jeg alt dét på 12 minutter. Inklusiv balsam. Sommetider husker jeg deodorant i begge armhuler.
5. Varm mad. Det var en ting jeg prøvede før baby. I morges lavede Kristian havregrød til mig, som jeg spiste en time efter. Det mindede om tapetklister og jeg spiste med højre hånd (jeg er venstrehåndet) hvilket er ret udfordrende.
6. Planer…skal jeg øve mig på, ikke at lave for mange af. For Alfred styrer showet og det er hans dagsform som er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Jeg har altid haft enormt mange planer og aftaler og må sande, at jeg ikke kan lave så mange planer som jeg har gjort hidtil. Jeg savner særligt mine veninder, som jeg så rigtig meget før Alfred, men ser mindre nu. Overskuddet er mindre, men jeg savner dem meget. Men nu er jeg mor og Alfred kommer først. Jeg skal bare lige finde balancen og finde en ny formel på, hvordan jeg skal se mine veninder. Jeg trøster mig med at Alfred ikke bliver ved med, at være så afhængig af mig, som han er lige nu. Intet varer evigt og snart kan jeg besøge mine veninder, hvor Alfred hygger sig med Kristian.
7. Ambivalens.. for selvom at jeg glæder mig til at tage ud, uden Alfred, så er tanken nærmest også ubærlig. For jeg kan ikke undvære ham som det er lige nu, og jeg elsker at han er så afhængig af mig. Jeg har enormt mange ambivalente følelser og dét er sommetider svært at finde ud af (også for Kristian! Hæhæ..)
8. Jeg har også lært praktiske ting. Jeg kan drikke kaffe, skifte kanal på tv’et og amme på samme tid. Jeg kan skifte en..lad os sige tung ble – på 1,5 minut. Med højre hånd. Og uden lys, da jeg skifter i mørke om natten, så Alfred ikke opmuntres til fest. Jeg har dog en gadelygte, som hjælper mig lidt.
9. “Ej se nu mig, jeg har da helt glemt at spise i dag” – SAGDE INGEN NOGENSINDE. Eller.. jeg gjorde ikke, før jeg blev mor. Jeg elsker mad og er et madøre. Men efter at jeg er blevet mor er det sket mere end én gang, at jeg har glemt at spise. Favre nye verden.
10. Shopping. Jeg shopper mest online og må sande, at jeg ofte finder mig selv kigge på ting og sager til Alfred, gerne under natamningerne. Jeg finder ikke rigtig siderne med tøj til mig interessant længere. Men Alfred og hans garderobe er interessant. Derfor er Børneloppen også ét af de steder, som jeg besøger hyppigt. Jeg elsker at gå og kigge på tøj til ham, noget jeg havde svoret aldrig ville falde mig ind. Jeg blev klogere..

Og jeg bliver fortsat (heldigvis) meget klogere, dag for dag. Lige nu er udfordringen at Alfred har en infektion. Han er glad og vi mærker ikke at han er syg, men det er hårdt for mig mentalt. Og det er okay. Det skal jeg nok lære at rumme, for det er ikke sidste gang at han er syg. Alting har sin start.

Fortsæt endelig min liste i kommentarfeltet…og del da også gerne din største udfordring som mor. Det hjælper mig (og de som læser med) at vi kan se at vi ikke er alene. Det trøster mig enormt meget, så tak til jer som allerede har skrevet til mig på instagram at i godt kender til det, at være ked af det når ens barn er syg <3