Det her er posen som du skal kende, når du bliver gravid. Jeg har altid syntes, at den er lidt fjollet. Det synes jeg nok egentlig stadig at den er, men det er svært at lade være. Jeg rører så meget ved min mave, som overhovedet muligt. Og jeg er ved at have overgivet mig fuldstændig til den her graviditet. Jeg er langsomt ved at tro på det. Jeg tror sgu at den er god nok. Jeg skal være mor i december.
Jeg har lavet en liste med alle de ting, som jeg hader ved, at være gravid. Hader er et stærkt ord. Men så måske ting som jeg ikke udpræget er fan af. Der er en del. Det er faktisk kommet bag på mig, hvor træls det kan være, at være gravid. Men mere om dét i et andet indlæg, jeg skriver listen ned, og deler den her på bloggen en af dagene. Men her er først listen med alle de ting, som jeg elsker ved at være knocked up:
- Brysterne. Damerne. The ladiiieeeees. Taskerne. Babs og nutte. Og jeg kunne blive ved. Jeg kalder mine bryster det meste – igår udbrød jeg henvendt til Kristian: “ej skat tjek lige mine store tasker!“. Han grinede højt og tilføjede, at meget få kvinder kalder deres egen barm for tasker. Men det gør jeg altså. Men det er altså et plus. Eller de er et plus. Jeg har aldrig været udstyret med store bryster, eller bare halv-store bryster. De har faktisk nægtet at vokse mere, end de 2-3 uger som 15 årig, så gad de sgu ikke dét pis mere. Jeg elsker min lille, faste barm. Men de her bryster! Shit! De er mega runde og meget større end en håndfuld. De volder lidt problemer, når jeg skal sjippe og når jeg vender mig om, på siden. Men jeg elsker dem og jeg nyder dem! Kæft de er lækre!
- Den voksende mave. Er jeg oppustet? Forstoppet? Har jeg spist lige rigeligt, eller er jeg bare gravid? Alle tænker, at jeg er gravid (mest fordi at jeg så ofte, har hænderne placeret på maven), men den dækker altså også over, når jeg er oppustet AF og dét er praktisk. Ingen suge-maven-hårdt-ind. Hold kæft jeg har suget den mave ind. Det er noget, som er gået op for mig, efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det håber jeg virkelig, at jeg bliver mere afslappet med, når jeg har født. Måske giver det ovenikøbet sig selv.
- Alkohol. Ærligt. Jeg savner det. Det er nok det, jeg savner mest. Et stort, fedt glas rødvin. En iskold, kæmpe stor fadøl. Rosé. Gin & Tonic. Mange gin & tonics. Men ak. Det må man ikke. Jeg kører totalt nul-tolerance, og det er faktisk også det som anbefales. Ingen alkohol. Og altså. Det er 9 måneder. Det går nok. Men for fanden, jeg elsker at drikke. Ikke nødvendigvis for at være stiv, men det er bare hyggeligt for mig. Jeg kan lide smagen af alkohol. Men, det skal jo være positivt: det gode er, at jeg ikke har tømmermænd (men igen, jeg fik aldrig tømmermænd). Men det får jeg så slet ikke nu.. Det jeg bedst kan lide ved, ikke at drikke som et svin er, at jeg ikke kommer til, at dumme mig og lave noget pis. Det sgu meget fedt. No more damage control for me! (for nu).
- Hensyntagen. “Skal jeg lige tage den der?“, “Det kan jeg da gøre“, “Er du noget du mangler?“. Kristian er den sødeste mand (og kommende far) og han passer så godt på mig. Det gjorde han nu også, inden jeg blev gravid. Jeg mangler bestemt ikke noget. Og det er dejligt. Alle omkring mig, hjælper mig og aflaster. Jeg nyder det. Jeg er ikke besværet af min mave (endnu), men jeg lader dem ofte hjælpe. Det er dejligt, jeg føler mig elsket og jeg elsker også selv, at hjælpe andre, så ved også, at det at hjælpe altid giver en selv noget. Det skal de da få. Mens jeg ligger på sofaen og bliver vartet op. Jeg kunne godt vænne mig til det.
- Toiletbesøgene. Du har altid en undskyldning for, at komme væk fra a) akavede situationer, b) akavede personer, c) kedelige ting, d) kedelige mennesker ELLER hvis du bare gerne vil ud og stene lidt for dig selv, på lokummet med din telefon. Ingen stiller spørgsmål. Du er jo gravid. Du kan jo være forstoppet, have kvalme eller hvad ved jeg. Nemt!
- Mave nus. Jeg elsker det. Jeg hørte engang et dilemma i Mads & Monopolet. En kvinde var gravid og magtede simpelthen ikke, at fremmede og ikke-fremmede mennesker, rørte ved hendes mave. Jeg elsker det. Måske bliver jeg træt af det, måske vil det ændre sig. Men lige nu kan jeg ikke få nok fremmede hænder, på min mave!
- Gode råd. Du får dem uanset om du har bedt om dem, eller ej. Og de kommer i spandevis. De fleste er nytteløse. Du ved sådan “nyd det så længe det varer, mine bryster hænger helt nede ved skinnebenene nu“, “sex? Jeg har ikke haft sex i flere år, nyd du det, så længe det varer“, “husk at lave bækkebundsøvelser. Jeg har en veninde som tisser i bukserne dagligt” eller “hvis du ikke smører dig med mandelolie på mellemkødet, så sprækker du hele vejen op mellem skuldrebladene“. Det er bare ikke råd (eller sætninger) som jeg orker at få, hvis jeg skal være helt ærlig. Men gode råd til barnevogn, puslebord, hvor man køber bleer og om der er et særligt mærke som er godt og hvad man kan smøre på sine brystvorter, når de er ved at falde af. Dém kan jeg bruge.
- Dagdrømmeri. Om Spir. Om 3-somheden. Jeg dagdrømmer om at amme, midt om natten, mens Kristian sover. Jeg dagdrømmer om at nusse mit barn, hele tiden. Kysse hver eneste dag. Jeg dagdrømmer om at gå lange ture med en sovende, glad baby (lad mig nu lige dagdrømme), jeg dagdrømmer om, at jeg har en dejlig fødsel, Kristian tager imod Spir og fortæller mig, hvad vi har fået. Jeg dagdrømmer rigtig meget om, hvordan Spir bliver. Det er næsten det bedste. Jeg er begyndt at glæde mig. Sådan rigtigt. For jeg tror sgu, at den er der denne gang. Endelig.
Har du flere? Knald dem endelig af i kommentarfeltet! Jeg har muligvis brug for flere fordele, når de træls dage dukker op, og når jeg er godt træt af, at være gravid.