Farvel elskede. Farvel min bedste ven.

Min søde far spillede dette nummer for mig, for nogle uger siden. Det er oldgammelt og kvaliteten er ikke den bedste. Men teksten er virkelig fantastisk. Læs den eventuelt her.

Jeg er ved at rejse mig igen. Sidste år gjorde nas på alle måder. Kærestesorg er edderbroderemig ikke for sjov – jeg håber aldrig at du skal igennem det. Jeg ville ikke ønske min værste fjende den rutsjebanetur, som rummer flest nedture, kvalme og angst. Av for en omgang. Men – jeg er ved at være videre og jeg er faktisk ved at have det helt godt igen. Noget som virkede som utopi for bare få måneder siden. Jeg har fundet ud af, i denne proces, at det som gør så ondt ved at slå op og miste sin elskede er, at du samtidig mister din allerbedste ven. Den som står dig nærmest. Den som kender dig allerbedst. Så i virkeligheden er det to tab i ét. Så er det sku’ da klart at det gør så ondt. Jeg boede sammen med min ekskæreste i næsten 7 år og jeg skulle også vænne mig til at bo alene, leve alene, efter vores forhold gik itu. Jeg tror at jeg sørgede over mit knuste hjerte i nogle måneder og så havde jeg faktisk også nogle måneder hvor jeg sørgede over tabet af min bedste ven, som jeg jo også havde sagt farvel til.

Jeg tror ikke på at du kan blive god til at sige farvel, til mennesker som du elsker og holder af. Jeg har sagt farvel til min lillebror og min kæreste, som jeg troede var manden i mit liv og jeg synes bestemt ikke at jeg er blevet bedre til at sige farvel. Tværtimod er jeg blevet langt mere bekymret for, at skulle sige farvel til mennesker som jeg elsker i mit liv. Og det er egentlig en styrke, efter min mening. For så lærer jeg også at sætte pris på dem, mens jeg har dem og virkelig fortælle dem jeg elsker, at jeg elsker dem og har svært ved at leve uden dem. Det er en visdom som jeg har fået med mig. Den har kostet dyrt, men den er utrolig kostbar for mig. Jeg hader at sige farvel og jeg håber ikke at jeg skal sige farvel til flere som jeg elsker lige i den nærmeste fremtid.