Glæden ved at stå på egne ben

Nu er det ikke fordi at jeg skal reklamere for at blive single. Dét er bestemt ikke hensigten med det her indlæg. Men når det nu ikke kunne være anderledes, at jeg skulle blive single efter 7 års samliv – så gælder det om at få vendt det til noget positivt. Og det synes jeg faktisk at jeg har formået at få gjort.

Jeg har altid haft kærester og de har nærmest overlappet hinanden. Jeg fik min første rigtige kæreste som 13 årig og siden dengang har jeg ikke været alene i ret lang tid af gangen. Jeg er tryghedsnarkoman og jeg har det godt med at være i forhold. Men nu har jeg været single i 4 måneders tid og det er faktisk rigtig rart. Jeg har lært at jeg godt kan være glad – uden at lykken skal afhænge af en anden person. Jeg har lært at have det godt i mit eget selskab og jeg har lært at der ikke altid er nogen derhjemme som venter og jeg har lært at have det godt med det. Jeg synes stadig at det kan være svært at stå helt på egne ben, fordi jeg skal ordne og klare alting selv – fra regninger til den tilstoppede vask. Det er ikke fordi at jeg kun har haft kærester som har sørget for mig og jeg intet har lavet. Men min ekskæreste og jeg fordelte opgaverne og jeg stod for nogle ting, han for nogle andre. Men hold nu kæft hvor er det altså også rart at opdage, at jeg godt kan selv! Det har altså givet mig en del selvværd og stolthed og dét vil gerne reklamere for: Glæden ved at kunne selv! Dén følelse er helt ny for mig og den kan jeg godt vænne mig til.