Jeg har netop været på mit 3.modul på madmentor uddannelsen og sikke et modul. Du kan læse om min uddannelse i indlæggene her og her. Jeg bliver forhåbentlig færdig i november og jeg har valgt denne uddannelse fordi jeg synes at den er voldsomt interessant og fordi jeg ved at der er brug for madmentorer. Hvad kan man, som madmentor? Du kan mange ting og vi lærer utrolig mange ting. Men vores primære opgave er, at hjælpe dig med dit forhold til mad – hvis du har et forstyrret forhold til mad og til din vægt og til dig selv. Det handler ikke om kostplaner, diæter eller forbud. Det handler om, at finde ud af hvordan du kan få det bedre med dig selv, behandle dig selv bedre og blive glad for den du er – som du er. Jeg glæder mig meget til at prøve det af – selvom at jeg er meget nervøs og usikker. Men jeg skal nok lære det! Alting har jo sin start.
Vi bliver coachet meget undervejs på uddannelsen – både af professionelle og af de andre på uddannelsen. Det er i den grad en uddannelse, hvor du bruger dig selv. Jeg lærer så meget om mig selv og jeg lærer så meget om andre mennesker, som kæmper andre kampe end jeg, har andre baggrunde – men som alle vil have det bedre med sig selv, have et bedre liv.
Jeg har ikke et forstyrret forhold til mad, længere. Det kæmpede jeg med i mange år, men da min lillebror døde – blev mad ligegyldigt for mig. Ligesom tøjkriser, sure kollegaer og om jeg nu har til huslejen. Det plejer jeg jo at have, og hvis ikke jeg har – så finder jeg nok en løsning. Det betyder ikke så meget for mig længere. Det som betyder noget er min familie og mine veninder og mig selv. Om jeg har det godt. Og jeg fik det ikke godt af, at have struktur på min kost og planlægge og forbyde mig selv mad. Men jeg har et forstyrret forhold til mænd. Jeg er bange. Hunderæd, faktisk. For at blive ked af det og for at blive såret igen. Av hvor tager det lang tid at komme over et knust hjerte, sommetider er jeg i tvivl om jeg overhovedet er i mål. Det er jeg vist ikke helt, men jeg er tættere på end for bare få måneder siden. Så det er dét jeg arbejder på og med, også på uddannelsen. Vi skulle i en øvelse fortælle det, som fylder mest for os, som vi er bange for. Og mit var: “Jeg får aldrig en kæreste”. Da jeg sagde det højt kom jeg til at græde. For det er min største frygt. At jeg ender som hende der lugter lidt af hårbund og har kattehår på cardiganen. Du ved. Så det går jeg og siger til mig selv – mange gange om dagen. Jeg så pludselig mig selv udefra – og så hvor grimt jeg taler til mig selv på dét område. Så jeg blev coachet og jeg fandt ud af, at jeg skal fjerne “aldrig” fra sætningen og i stedet sige: “Jeg får en kæreste”. Og denne meget lille og samtidig gigantiske forskel har gjort en verden til forskel for mig. For det har jeg sagt til mig selv siden – og det hjælper. Det giver ro indeni. Jeg kan trække vejret når jeg siger det til mig selv. Og jeg kan se frem til det. Nu glæder jeg mig til alt det som venter mig. For det gør det. Nu glæder jeg mig til at blive forelsket igen. Og være syg i hovedet af kærlighed, sove 1 time i døgnet, smile så meget at det syrer i kinderne og kun tænke på ham. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg får en kæreste.
Der er introaften på madmentor uddannelsen d.29 august fra 18.00-19.30 – læs mere her.