Kærlighed kan få os ud på kanten

heartbrokenHjertesorg er et evigt tema her på bloggen – ikke at jeg selv ville vælge netop dét emne, hvis jeg havde fået mulighed for at vælge. Men mit hjerte er, ligesom dit måske også er, ramt af hjertesorg. Og det har været ramt længe. Min lillebror knuste det for snart 5 år siden, da han pludselig døde og senere sprang min ekskæreste det til atomer, da vi gik fra hinanden for snart 3 år siden. (hvis du er nysgerrig på enten det ene eller det andet, så søg på “Lillebror” eller “Kærestesorg”, der er tonsvis af læsning)..

Jeg hørte forleden den smukke sætning: “Kærligheden kan få os ud på kanten” og jeg kan ikke huske hvorfra jeg hørte det eller hvem der sagde det. Men ordene ramte mig lige i brystet, der hvor mit hjerte, eller resterne, sidder. For hvor er det sandt – og har du prøvet at få dit hjerte knust eller har du knust en andens hjerte, så kender du det nok. Det der med at du står helt ude på kanten, kigger ned i afgrunden og ikke aner hvad der er bedst: at springe eller at træde tilbage.

Jeg stod på kanten længe. Og jeg faldt vel egentlig også – da jeg måtte forbi psykiatrisk afdeling. Min mor hentede mig efter arbejde, eller ventede på mig, faktisk. For jeg ville ikke afsted, jeg havde det jo godt nok. Men hun troede mig ikke og havde set på, mens jeg sejlede. Hun ville ikke mere og jeg er så taknemmelig for, at hun kørte mig derhen. For da jeg kom derhen og så, hvor triste og ulykkelige de andre piger var – så vågnede jeg op. Det var begyndelsen og jeg “tog mig sammen”. Jeg ville ikke have medicin og jeg ville ikke længere finde mig i, at være ulykkelig. Særligt ikke i mine 20’ere, som gerne skal være fulde af liv og lange, lyse nætter. Jeg tør ikke tænke på hvad der var sket med mig, hvis min mor ikke havde ventet foran mit arbejde og kørt mig afsted.

Derfra var kampen lang og jeg er ikke i mål. Hvis jeg nogensinde kommer det. Sorgen over at have mistet min ekskæreste skal jeg nok komme igennem, på et eller andet tidspunkt. Sorgen over at miste min eneste lillebror, det kommer jeg aldrig over eller igennem. Men jeg vil lære at rumme det og jeg har lært at rumme det, bedre.

Ordene “kærligheden kan få os ud på kanten” ramte mig, fordi jeg er blevet ramt af kærligheden – den ulykkelige kærlighed. Både i forhold til min ekskæreste og i forhold til min lillebror. Og jeg vil egentlig prøve at omfavne det og sætte pris på, at jeg har fået mit hjerte knust. Det viser mig nemlig at jeg har et hjerte og det viser mig samtidig at når jeg elsker, så er det for evigt. Og selvom at det er en hård pris, så er sorg kærlighedens pris. Og det er der noget fint og smukt over, synes jeg. Selvom at jeg hader det til tider, så er jeg glad for mit hjerte. Det elsker fuldt ud og for evigt og det er smukt. Hjertesorg og kærestesorg er det mest sørgelige i hele verdenen – men også det smukkeste.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *