Kæreste.
Det er ikke sjældent, at jeg får spørgsmålet. Om jeg har en kæreste. Og om jeg går på dates, har tinder, happn og hvad det nu ellers hedder. Jeg har hverken tinder eller happn eller nogen andre former for datingapp’s. Når jeg så svarer, at jeg ingen kæreste har – får jeg ofte svaret: “Ej, hvorfor ikke??“. Det er jo i den bedste mening at folk omkring mig siger sådan, for det er da måske lidt mærkeligt. Eller er det? Er det fordi at jeg snart er 30 år, at det er mærkeligt at jeg ingen kæreste har?
Jeg dater ikke. Som i slet ikke. Jeg kan ikke. Jeg vil ikke. Jeg har som sådan ikke kærestesorg længere, men mit hjerte er i den grad ødelagt og jeg skal ikke nyde noget af, at have nogen mand tæt på mig igen. Så sådan ligger landet altså. Jeg bliver ofte inviteret ud, og det bliver jeg meget, meget glad for og jeg tager det som en kompliment, men jeg har altså ikke lyst. Jeg ved ikke hvornår jeg bliver klar, om jeg bliver klar (det gør jeg nok, det siger min mor i hvert fald), men lige nu er det altså bare mig, mine projekter og ingen mænd på dén måde. Selvfølgelig ses jeg med mænd i ny og næ, man er vel bare et menneske (!), men for mig handler det hverken om kærlighed eller følelser. Og sådan ligger landet. Mit hjerte er stadigvæk lukket, hermetisk.
Hvis jeg en dag får en kæreste, så vil du ikke være i tvivl. For jeg er håbløs romantiker, dybt, dybt inde. Og så kan du tro at jeg vil flashe min forelskelse (om han vil det eller ej..). Og jeg vil ikke leve alene resten af mit liv og jeg vil da gerne være forelsket igen, men det kommer altså ikke bare over natten. For mig, i hvert fald. Og jeg er nok slet heller ikke åben for dét, så jeg skræmmer nok de mænd væk, som egentlig gerne vil mig det godt.
Men lige nu: ingen mænd, ingen kærlighed til mænd (udover til min far), ingen dating, ingenting i dén dur. Og dét er faktisk helt okay. Og sundt for mig – for jeg har fundet ud af, at jeg kan klare mig selv. Og dét er verdens bedste følelse. Ensomt, sommetider. Men også fedt.
En mand skal ikke afgøre min lykke og lige nu – står jeg for min egen lykke. Og det går faktisk helt okay, de fleste dage. Du er aldrig alene, husk det.
KYS!
