Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft voldsomme hjertesorger. I virkeligheden er der ikke så mange hemmeligheder om mig, de er i hvert fald få. Jeg hader alt der er tabubelagt og jeg vil være relaterbar og almindelig. Det er dét jeg vil vise dig som læser med og som følger mig. At jeg er helt almindelig, ligesom du er og det er faktisk ret fedt at være almindelig. For det er du allerede – ergo skal du ikke kæmpe for at blive noget andet, end det du allerede er. Hashtag smart, hashtag nemt.
Nå – men altså tilbage til hjertesorgerne. Dem har jeg lidt af – mere end jeg troede muligt. Inden det ramte mig, tænkte jeg, at de piger jeg kendte som påstod, at de havde et knust hjerte -de overdrev. Og at der jo er mange fisk i vandet og kom nu videre, for faen. Nu. Er jeg blevet klogere. For hvem gider at fiske efter andre fisk, når den fisk du har øjnene på, er blevet fisket op af en anden? Og hvem kan?
Og jeg får så mange henvendelser fra piger og kvinder, som står midt i katastrofen. Som står midt i at være blevet forladt. Det gør ondt i hjertet bare at skrive. For jeg kender følelsen, følelserne. Jeg kunne skrive en bog om hjertesorg. Jeg gik ned af hjertesorg. Jeg kom på psykiatrisk afdeling, jeg drak mig fuld, ofte alene. Jeg var destruktiv med mænd og jeg sejlede. I to år. To år. Og. Nu er der snart gået 3 år. Og jeg har endnu ikke været lykkelig endnu. Jeg ved at følelsen kommer, men jeg har ikke set noget til den eller følt den, siden mit hjerte blev knust. Det handler ikke så meget om min ekskæreste, det handler om at jeg har mistet troen på mænd. Jeg har mistet troen på kærligheden. Jeg har mistet min naivitet. Det kender du sikkert alt sammen, hvis du har fået dit hjerte knust. Men hvad skal du stille op? Hvad kan man gøre? Hvad gjorde jeg?
Jeg skriver altid til de piger og kvinder som skriver til mig, at jeg ikke har nogle råd. Eller nogle løsninger. Men alligevel prøver jeg her at skrive, hvad der hjalp på smerten, da det var værst for mig:
- Del dine tanker og din sorg. Med dine forældre og dine veninder og venner og hvad du ellers har i din omgangskreds. Det er ikke pinligt og de fleste kender det eller har været der hvor du er, engang. Alle kender til hjertesorger – mere eller mindre. Så du må gerne sige det højt og det hjælper. Det hjælper at dele det og det gør ensomhedsfølelsen mindre. Tal så meget om det, så du til sidst er ved at kaste op af at høre på dig selv.
- Slet ham/hende fra samtlige medier. Ja – også instagram og snapchat. Du får intet ud af at se, hvad han/hun laver. Det gør ondt at se at han/hun hygger sig og er ude. Det er selvpineri på niveau med selvskadende adfærd. Lad være. Det er svært, men få det gjort hurtigst muligt. Det er så sjældent at man kan være venner, efter et parforhold.
- Få tankerne væk så meget som muligt. Træning var i lang tid min lykkepille og det eneste frirum, jeg havde i mit liv. Udover alkohol. Og det er ikke holdbart i længden. Træn hvis du kan lide det. Dans, gå ture, drik kaffe med dine veninder og venner. Tegn, mal, ryd op i dine skuffer. Alt der kan få tankerne væk. For mig handlede det om, at få så mange, små pusterum som muligt. En løbetur på 30 minutter var mange dage det eneste frirum jeg fik – men det var også nok. En lille pause.
- Date, men mærk efter om det gør noget godt for dig. Jeg datede for vildt, i perioder. Det hjalp ikke altid, men det fik tankerne væk og jeg så, at der fandtes andre mænd. Faldgruberne er dog, at du kan blive endnu mere ked af det, hvis den eller de mænd du ser – er douchebags. Så vælg med omhu. Og vid at du gør det for at komme lidt videre. Og for at komme lidt ud.
- Vid at altid har en ende og intet varer evigt. Heller ikke kærestesorg, selvom at det kan føles sådan. Jeg sagde mange gange til mine veninder: “Det går aldrig over“. Og jeg følte at det aldrig ville gå over. Men det bliver nemmere og det bliver muligt at rumme og det bliver muligt at bære indeni. Og husk at du hverken er den første eller sidste, som har fået hjertet kørt i smadder.
- Kropsterapi reddede mig. Jeg bruger Christian og han er genial. Skriv hvis du har spørgsmål om dét.
- Forkæl dig selv. Gammelt og brugt råd. Men det virker. Køb lidt nyt tøj, spis god mad, spis slik, kage, is. Det dulmer lidt og selvom du ikke skal overspise, så spis hvad du har lyst til. Hvem gider at tænke på kropsideal, når alt er kaos indeni? Jeg spiste en hel kasse småkager en aften – sammen med en flaske vin. Det hjalp mig lige i øjeblikket. Selvom at det ikke er sundt på sigt.
- Læs om kærestesorg – det hjælper altid at vide at man ikke er alene. Der er masser af stof her på bloggen, søg på kærestesorg i søgefeltet i toppen af bloggen, til højre.
Det går over, det ved jeg. Men jeg ved også hvor ondt det gør. Jeg er her – så skriv hvis det er helt galt. Skriv på min mail, så taler vi om det. Du er aldrig alene <3