Jeg er i krise. Det har jeg skrevet om før. Kærestesorg og savnet af min lillebror fylder rigtig meget lige nu og det er okay. For sådan er livet og jeg ved at jeg kommer igennem det. Men det er hårdt, det tapper mig for energi og jeg er ikke udpræget glad for tiden. Jeg er også ramt af dårlig samvittighed. Både overfor mine forældre som vil gøre alt for at gøre mig glad igen, overfor mine veninder som gang på gang skal trøste mig og overfor jer – jer som læser med. Jeg føler sommetider ikke at jeg kan tillade mig at være ked af det, nede i et hul. For der sker så mange gode ting i mit liv, ting som andre ville ønske skete for dem. Og det skal ikke forstås arrogant. Jeg er næsten færdig med at skrive min bog, noget som jeg har drømt om siden jeg var helt lille, jeg har en dejlig lejlighed, jeg har et fast job, jeg tjener penge på min blog, på at skrive, jeg er stærk og har, af uransaglige årsager, altid motivation til at træne – uanset hvor meget lort jeg befinder mig i. Der sker så mange gode ting i mit liv og alligevel er jeg ikke rigtig glad. Den dårlige samvittighed kan godt nage mig, jeg kan føle mig noget så forkælet og som et tudefjæs engang imellem. Men sagen er bare den at jeg er ked af det – på trods af alle de ting i mit liv som faktisk fungerer.
“Glæd dig over de små ting i livet” har forskellige mennesker sagt til mig. Og jeg prøver. Men på en eller anden måde er det sku’ bare svært (for ikke at skrive umuligt) at sidde og klappe i hænderne fordi man har en lækker lejlighed og et fast job. Hvis man (jeg) ikke er glad, så er man (jeg) ikke glad. Længere er den ikke. Dog kan jeg stadig føle et stik af dårlig samvittighed, når jeg skriver på bloggen og på min instagram at jeg er ked af det. Og føle mig forkælet. Men lige nu befinder jeg mig i en nedturs-periode, jeg har lidt ondt af mig selv og jeg er ked af det. På trods af alle de dejlige ting som rent faktisk sker i mit liv. Jeg kæmper videre til jeg når dertil, hvor jeg igen kan glæde mig over de små ting i livet.
10 kommentarer til “Ked af det, bare ked af det.”
Jeg tror man nogle gange skal acceptere at man rent faktisk er ked af det, men hold op hvor er det også bare meget nemmere at skrive og sige end rent faktisk at praktisere. Jeg håber du en dag kommer godt igennem det – nogle gange er det kun tiden der kan ændre og forandre <3
Hej Matilde
Jeg kender godt de tanker du har. Er der selv lige nu. Je har selv noget lort jeg kæmper med. En skillevej rent jobmæssigt da jeg er selvstændig og stressramt. Men har ellers dejlige børn, Mand og hus. Så hvad skal jeg blive ved med at flæbe over??
Det er en bitch at have det sådan, og jeg tror at det jeg vil sige er, at du ikke er alene i at være ked af det, selvom der er gode ting.
Du er sej at du står ved det og kæmper. Jeg bilder mig ind at alt det her en dag giver mening. Noget vil det bringe med sig. Det er bare svært at se lige nu.
Hæng i! Det gør jeg også. Og så må man være et tudefjæs!
Knus til dig
Hej sødeste Mathilde.
Da jeg mistede min kæreste sidste år, inden sommerferien var jeg også ked af det, og jeg var ked af det længe. Tror nogen gange man skal acceptere at man rent faktisk har lov til at være ked af det nogengange. Jeg håber du en dag kommer igennem det og bliver glad! Men husk på Mathilde, at selvom du har ramt en mur nu, så skal du nok komme forbi den, med oprejst pande og med et dejligt gå på mod!
Knus
http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk
Kære Mathilde,
Jeg kan SÅ godt forstå dig. Jeg befinder mig selv i en ‘nedtursperiode’ i mit liv. På trods af, at jeg – ligesom dig – også har mange ting , som burde gøre, at jeg er glad. Men det er jeg bare ikke. En klog kvinde, som jeg bruger til at sparre med har sagt nogle kloge ord til mig, som jeg husker på og prøver at tage med mig. Hun siger: ‘Intet lys uden mørk, ingen regnbue uden regn, ingen glæde uden sorg’. Der er med andre ord nødt til at være en modsætning til ‘glæden’, hvis vi skal kunne føle den. Det er helt normalt at føle tristhed. Det vigtige er bare, at du ikke lader den styre dig. Når du føler ‘tristhed’, selvom du ikke ‘burde’, så er det fordi, at ‘dit system’ prøver at fortælle dig noget. Og du er nødt til at mærke efter og finde ud af, hvad det er. Du skal ikke være bange for det, men omfavn/anerkend det. Det er ok, at være ked af det. Når jeg samtidig skriver, at det ikke må’styre dig’ er det fordi, at du – hvis du mærker efter – også har mulighed for at opnå en dybere forståelse af dig og, hvad du har brug for. Det er kun dig, der kan forstå det . Men det kræver tid. Til gengæld ligger der en mulighed for selvudvikling og det at kunne rumme dig selv – også i ‘nedtursperioder’.
De bedste tanker.
KÆMPE kram til dig
Søde Mathilde
Jeg nyder at følge med på din blog, det at du er så hudløst ærlig og ikke kun fortæller om de gode dage i dit liv er et kæmpe plus. Vi har alle hver især vores at kæmpe med og nogle tider i livet er meget hårdere end andre. Det er nogle gange svært at se retfærdigheden når man bare er dybt ulykkelig. Du har så mange der støtter dig og er der for dig – ikke at det gør at du bare skal være glad – slet ikke. Bare husk på at du stadig er elsket af rigtig mange selvom at du føler dig rigtig alene til tider.
Jeg håber at du kommer stærkere igennem alt det her!
Forresten så har lidt shopping af sportstøj det med at få et smil på mine læber på en knap så god dag. Vil bare lige tippe om at der er 25% på rigtig meget på Reeboks hjemmeside frem til den 12/10.
Varme tanker herfra!