Sidste fase i kærestesorgen
Når jeg tænker på min ekskæreste gør det ikke længere fysisk ondt. Jeg får ikke længere problemer med at trække vejret, jeg får ikke ondt i maven mere. Jeg kan falde i søvn, uden at det er ham jeg tænker på som det sidste inden jeg lukker øjnene. Jeg kan være alene i min lejlighed uden at skulle drikke vin. Jeg begynder langsomt at kunne leve mit liv igen. Det betyder alt for mig – og for dem som er omkring mig og som elsker mig. Jeg er ved at blive glad igen. Og dét troede jeg ikke at jeg ville blive igen. Sådan er det med sorg og kriser – du vil på et tidspunkt miste håbet og tænke at det altid vil være sådan, at du altid vil være ulykkelig. Jeg har oplevet sorg nogle gange og troet at mit liv skulle være ulykkeligt. Men når du først er begyndt at sørge over et tab, så betyder det også at du er på vej videre.
Jeg tror at jeg befinder mig i sidste fase af den forbandede kærestesorg. Den fase hvor jeg så småt kan begynde at tænke på alle de gode minder vi havde sammen, alt det han har lært mig, sætte pris på al den kærlighed som han gav mig igennem næsten 7 år. Jeg begynder langsomt at føle en varme nede i maven, når jeg tænker på ham og jeg ønsker oprigtig ham alt godt. Jeg håber at han bliver lykkelig. Også selvom det er uden mig. Det er rart at være dér i kærestesorgen. Og den kræver ikke længere så meget energi. Den kræver ikke længere så meget af mig. Så kan jeg begynde at tænke på mig selv igen, på mit liv, hvad jeg vil opnå, hvad jeg ønsker mig og jeg kan arbejde på at komme det sted hen, hvor jeg vil opnå lykken igen.
Hvis du er i kærestesorg så er mit bedste råd at give dig selv tid. Du kan ikke fremskynde processen, du kan ikke drikke eller træne det væk. Det hjælper ikke at gemme det eller undertrykke det. Du skal igennem det hele. Tør at være i det, mærk at du er ked af det, vid at det ikke vil vare for evigt. For det kan jeg love dig at det ikke vil. Jeg troede det ikke, men jeg ved bedre nu. Det vil ikke vare evigt, du vil komme igennem det! Når mine forældre og veninder sagde det tænkte jeg “de ved ikke en skid, det er fordi de aldrig har elsket så højt, som jeg har“. Og det tænker du måske også. Men den er altså god nok. Det tager bare lang tid. Men du vil komme igennem det <3
