Min lillebror har skrevet på mig

rasmus

Jeg fik den lavet i december, men jeg har ikke vist den frem før nu. Sådan rigtigt i hvert fald. Min veninde P og jeg fik tatoveret vores brødres navne lidt før jul. P har også mistet sin elskede lillebror og vi deler således samme skæbne. Det har bragt os sammen og jeg er meget glad for P, som på kort tid har fået stor betydning for mig. Vi forstår hinanden som ingen andre. Vi deler samme smerte, samme savn, vi ved hvordan det er at blive enebarn, hvordan det er at miste vores eneste søskende, hvordan det er at være i chok, hvordan det er at leve med, at vi aldrig fik sagt farvel. P fik skrevet sin brors navn og jeg fik skrevet Rasmus. Vi fik det begge skrevet med vores brødres skrift. Jeg fandt en tegning, som min lillebror lavede da han var lille. Der havde han skrevet Rasmus på og jeg fik det kopieret og tegnet på min arm. Det er virkelig som om, at det er ham som har skrevet på mig og jeg er usandsynlig glad for den. Den er så fin og jeg føler at han er med mig, når jeg kigger på den. Jeg troede aldrig at jeg skulle have en tatovering, men jeg fik et stort behov for at få blæk i huden, da jeg mistede. Fordi tatoveringer for mig er minder og symboler. Jeg savner dig kære lillebror, men du er altid med mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.