Jeg burde være lykkelig.
Det her er sådan et indlæg, som jeg egentlig ikke magter at skrive. Fordi jeg føler mig komplet arrogant, forkælet og utaknemlig. Alligevel skriver jeg det – fordi det spøger i mig og fordi jeg har tænkt ordene så mange gange nu.
Jeg burde være lykkelig, jeg burde være glad, jeg burde være på toppen. Og jeg er da også både glad, tilfreds og jeg føler mig enormt privilegeret. Virkelig. Jeg har bloggen, som jeg har knoklet for og som jeg virkelig nyder at have. Jeg elsker at skrive og hvor er jeg dog heldig at have så mange som vil læse med, det er så fedt at have en platform hvor jeg kan komme af med de ting, som ligger mig på sinde. Jeg har en røvfed lejlighed i byen – med et helt ny renoveret badeværelse og jeg skal snart have lavet helt nyt køkken, entre og walk in. Jeg udgav i sidste måned en bog – som blev taget rigtig godt imod (og tak af hjertet for det!). Jeg er sund og rask, jeg har de bedste forældre som jeg kunne ønske mig, veninder som både støtter og hjælper mig og får mig til at grine. Jeg har et skønt arbejde. Jeg er styr på min økonomi. Jeg kan købe de ting som jeg mangler, de ting som jeg gerne vil have. Jeg går aldrig sulten i seng. Og alligevel. Fuck. Alligevel så mangler jeg noget. Jeg mangler stadig at få et helt hjerte igen, at komme helt igennem krisen og sorgen. Tiden er din bedste ven – var der en sød mand som skrev til mig forleden. Og hvor har han ret. Jeg kan bare godt blive utålmodig – jeg har sørget over tabet af min lillebror i snart 3,5 år og har de seneste 15 måneder også sørget over tabet af min ekskæreste. De to mennesker, som jeg savner hver eneste dag gør, at jeg ikke kan være lykkelig. Ikke som tingene er lige nu. Jeg ved at tiden vil hjælpe mig, jeg ved at jeg engang igen vil føle lykke – lykke helt nede fra maven. Men lige nu fylder savnet til dem. På trods af, at jeg burde være lykkelig. På trods af, at det udadtil virker som om at jeg har det hele.
Jeg skriver det her indlæg for at fortælle dig, at succes aldrig kommer uden sorg. I hvert fald ikke i min verden. Jeg har opnået så utrolig mange ting, jeg har nået mine mål, fået opfyldt mine drømme. Og alligevel kan jeg ikke være fuldstændig lykkelig. Jeg ved at tiden er min ven og jeg venter blot på, at tiden vil hele mig og at lykken igen vil berige mit liv. Indtil da vil jeg kæmpe videre, kæmpe for at få det liv som jeg ønsker mig.
#dueraldrigalene
