Om at bebrejde sig selv når kærligheden går itu

Min far er en meget klog mand og jeg går altid til ham (og min elskede mor) når jeg har problemer, ting jeg gerne vil have vendt, set anderledes på, diskuteret. Mine forældre og jeg har talt meget om mit kærlighedsliv og om mit brud med min ekskæreste. Jeg har været ked af det længe og jeg har virkelig været nede og ramme bunden. Flere gange. Jeg har drukket alt for meget i år og jeg har måtte få professionel hjælp. To store tabuer og noget som jeg ikke er specielt stolt af – men sådan ligger landet nu engang. Jeg er på vej videre og jeg er godt på vej.  

Noget som min far sagde til mig, mange gange da jeg var i den værste fase af krisen var, at jeg ikke måtte føle mig skyldig. “I er to om det her, Matilde. Du kan aldrig stå alene med ansvaret. I to har ikke passet på jeres parforhold. Det er ikke kun din skyld. Du må ikke bebrejde dig selv, min lille skat“.

Og dét hjalp mig virkelig meget. For det er ikke kun min skyld og jeg kan ikke bruge selvbebrejdelsen til noget som helst. Forholdet er slut – vi var to om det.

Hvis du nu sidder i samme situation – eller måske en dag kommer til, så husk på det som min far fortalte mig. Det hjalp mig rigtig meget, fordi jeg tænkte på min kærestesorg på en anden måde, så på mig selv og min rolle i det her, på en ny måde. Og sidder du i orkanens øje lige nu og kan du slet ikke se enden på det – så husk! Du er aldrig alene. Du kommer igennem det. Det tager tid – men du kommer igennem det. Tro mig når jeg skriver det. Jeg tvivlede selv i lang tid, men du kan klare det.