Om at turde igen

kiss

Efter at jeg lagde dette billede ud på min instagram, er spørgsmålene væltet ind. Og mange, mange søde beskeder. Tak for det hele, jeg er helt overvældet over, hvor glade I er på mine vegne. Virkelig.

Mere om hånden i min på billedet, lidt senere. Dét er jeg ikke helt klar til, endnu. Men – jeg har fået mange spørgsmål (og gode bud på, hvem håndens ejermand er) og jeg vil forsøge at svare på det spørgsmål, som jeg har fået stillet flest gange:

Hvordan tør du igen?

Et godt spørgsmål. Hvis du har fulgt med herinde eller på mine andre medier, så ved du nok, at jeg har sejlet i kærestesorgens sø i nogle år. Det har været decideret hjerteskærende, hårdt, modbydeligt og det hårdeste, som jeg har prøvet i mit liv – at blive forladt. Så hvordan tør jeg igen? Risikoen for at blive knust, eksisterer stadigvæk – du får nemlig ikke tildelt en “helle-plads“, bare fordi du én gang før har fået dit hjerte knust. Sådan hænger livet ikke sammen. Det ville nok også være forfærdelig kedeligt, hvis du kendte drejebogen over dit liv.

Før jeg mødte ham, som er i mit liv lige nu, så havde jeg opgivet. Jeg gik rundt og troede, at jeg aldrig ville lukke en ny mand ind i mit hjerte. Jeg var faktisk overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre. Fordi jeg var bange og fordi jeg ikke turde. Mine forældre sagde, at jeg var hård og mine veninder sagde det samme. Fordi jeg aldrig lod mændene komme tæt på. Så snart de spurgte om min fortid, hvad jeg godt kunne lide at spise eller hvad mine drømme var, så lukkede jeg i. Jeg kunne ikke. Det var som om, at jeg ikke bestemte over det selv. Det var en mekanisk proces, som gik i gang indeni. Jeg kunne bare ikke igen. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke. Og jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville ende alene. Og at det ville være okay. Selvom at jeg gerne vil have familie og en mand, min bedste ven, ved min side. Jeg jokede med, at jeg ville få katte (jeg har i øvrigt et semi anstrengt forhold til katte) og blive crazy catlady og bo mellem kattetræer og kattebakker og gro sammen forneden. Måske lære at strikke. Jeg kunne strikke karklude og sælge dem på loppemarkeder som søndagen. Dream big – ikke sandt?

Sådan gik der næsten 3 år. Jeg havde opgivet. “Alle” de mænd jeg fandt interessante, var ikke interesserede i mig. “Alle” de, som ville mig, gad jeg ikke. De som jeg var interesserede i, evnede jeg ikke at åbne op for. De som ikke var interesserede i mig, evnede alligevel, at træde voldsomt på mig flere gange. Jeg hadede mænd som ikke var min far og jeg anså mænd, som værende lort. Måske du kender det. Eller har en veninde, som kraftig overvejer at anskaffe kat(te).

Men så stod han der. Og den mur, som jeg havde bygget op, faldt sammen. Da jeg så ham i øjnene for første gang. Virkelig. Det lyder pladder romantisk og for bare én måned siden, havde jeg kastet op i min mund. Men det er altså sandt. Hvis du har fulgt med herinde de sidste 3 år, så ved du at jeg har haft et forfærdeligt forhold til det modsatte køn. Douchebags med kærester og klamydia, gifte mænd (!), mænd som henkastet kiggede på billeder af min afdøde bror og spurgte “hvem er ham duden?” og mænd som sagde “nu har jeg knaldet Helse Matilde” har været i mit liv. Har jeg selv tiltrukket dem? Måske nok. Måske jeg ikke tænkte, at jeg var mere værd. Måske var jeg ikke klar til andet. Måske er det en fase, som vi alle skal igennem. Singlekvinder er seriøst de stærkeste jeg kender!

Så hvordan turde jeg? Hvordan turde jeg, at kaste mig ud i dét igen? Satse mit hjerte og mit liv? Satse hele baduljen i livets fucking lotteri? Sidst jeg gjorde dét, kostede det mig livsglæden i et par år, en tur på psykiatrisk, alt for meget alkohol, alt for mange ulykkelige byture, alt for mange usunde mænd, ensomhed og en fuldstændig ligegyldighed overfor, om jeg blev kørt ned i trafikken. Fordi jeg vitterligt intet følte indeni. Og ikke ville føle noget.

Svaret? Jeg kan ikke lade være. Og det er fordi, at han er den, som jeg har brug for. Og sådan hænger det sammen. Det ved jeg nu. Jeg ved ikke, om jeg tror på den eneste ene, det tror jeg ikke, at jeg gør. Men lige nu lader jeg mig falde, jeg svømmer ud hvor jeg ikke kan bunde, jeg åbner fuldstændig og jeg har for længst lagt mit prøvede hjerte, i hans hænder – fordi der ikke findes andre muligheder. Fordi jeg tør, når det er ham. Det er fantastisk og dejligt og livsbekræftende. Og det er angstprovokerende, svært, rodet og jeg er ude af træning. Men jeg kan ikke lade være. Jeg har overgivet mig.

Der er håb. Jeg lover dig det. Jeg lover dig det! Hvis ikke – så laver vi en kennel sammen. Med katte. Og aften-strikning.

44 kommentarer til “Om at turde igen”

  1. Hvor dejligt for dig 🙂 Hvordan møder man de gode mænd? Eg har nu i næsten 10 år hængt fast i den samme, som aldrig rigtig gider mig og i perioder behandler mig virkelig dårligt, muligvis fordi jeg selv tillader det. Jeg vil så gerne bare møde nogen, det behøver ikke at ende ud i noget, men blot det, at nogen viser interesse. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst er en mand, der har vist interesse for mig, som ikke kun ville knalde, jeg matcher sjældent med nogen på diverse dating apps, og når jeg gør, så enten sletter de mig igen eller lader være med at svare mig. Jeg vil så gerne Over det her dårlige bekendtskab, som de sidste 10 år har fået mig til at ligge i fosterstilling med jævne mellemrum, men selvom det ikke er godt for mig, så er det i det mindste en eller anden form for interesse, han viser mig..

  2. Hvor er det dejligt at læse, at det kan lykkes. Og hvor fortjener du det bare 100 pct. Kærlighed er det bedste i verden!

    Jeg er selv single, og noget af det, jeg virkelig har elsket ved din blog er genkendeligheden, ærligheden – og det at du har givet mig håb til at kæmpe videre og tro på, det nok skal komme.

    Jeg må indrømme, at også en del af mig blev misundelig, da jeg så dit fine billede med din fyr. Når man har fundet lykken i kærligheden, så forsvinder man tit væk i det (hvilket man også skal), og jeg nåede at tænke, at nu måtte jeg finde en anden inspirationskilde til at holde gejsten. En anden at sejle mig i. Lidt ligesom når en veninde får en kæreste, og vores liv pludselig er forskelligt.

    Men man har hver især ansvaret for sig selv – og sammenligning kommer der aldrig noget godt ud af.

  3. Jeg er bare så glad på dine vegne, det er jeg sgu.
    Jeg har lært at strikke og jeg har faktisk også en kat, og er lidt bange for at jeg er ved at gro sammen.. ej, det er cool (bortset fra det sidste måske). Jeg har en kæmpe fordel i at jeg kan strikke varme ting, hvis verden fryser til is og så elsker jeg altså min kat – han holder mig varm når det er koldt udenfor, og i hjertet for den sags skyld.
    Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver og det varmer mig helt ind i hjertet at det går dig godt! Jeg håber det allerbedste for dig xx

  4. Åh Yes! Jeg er der hvor du var. Alle mænd vil bare i bukserne på mig. De vil slet ikke bære mit hjerte. Jeg blev forladt i sommers, og dør stadig når han ser hvor lykkelig han er med den nye. Og tror aldrig jeg finder tilliden til at turde springe derud igen, i kærligheds søen. Men hvor ville jeg gerne føle og opleve alt det du gør lige nu. Så er jeg ikke helt fortabt, selvom jeg også er så skide bange for at ende alene, uden mand og børn. Men nu fik jeg et lille håb ❤️

  5. Lisbet Nielsen

    Tak for din ærlighed kære Matilde❤
    Tillykke med at finde håbet på kærligheden!
    Står selv i en situation hvor jeg er blevet ‘brændt’ godt og grundigt, så Tak fordi du med denne opdatering er med til at tænde det lille håb i mig om at blive elsket igen!😊❤
    Det lyser ud af dig at du er en empatisk skøn kvinde 👌😊

  6. Kæreste Mathilde.
    Jeg hoppede næsten i sofaen af glæde på dine vegne, da jeg så billedet på Instagram. Dels fordi jeg har fulgt dig så længe, og fordi jeg har været i gennem hele den samme mølle samtidig. Dels fordi jeg selv lige nu render rundt med den samme “men så kom han” følelse.
    For 2 måneder siden trådte den skønneste mand ind i mit liv. Han kom, da jeg aller mindst ventede det, og var blevet enige med mig selv om, at det ikke skulle være nu.
    Jeg har satset alt. Satset hele min sjæl, hele mit hjerte og hele min lykke. Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan ikke lade være. Det er umuligt for mig at gøre andet. Det er det mest fantastiske i hele verden, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så lykkelig, som jeg er nu.

  7. Yvonne Lilholt Sørensen

    Det er altså vildt fedt at strikke om aftenen 😉Med eller uden kat (eller mand 😃) Tillykke med kærligheden Matilde 😘 ❤️

  8. Stort tillykke 👏🏻👏🏻du må være den person som fortjener det allermest ❤️ Håber du får lykke og en masse kærlighed

  9. Haha.. Nu må vist lige huske på, at kattedamer og katte også godt kan være ret seje af slagsen ;0)

    Jeg glæder mig til at høre det HELE smukke, er virkelig glad på dine vegne ❤️

  10. Men holdt det så? Var han så den rigtige? Hilsen én der har brændt nallerne for sidste gang. Never gonna happen again! Ps Jeg havde 2 katte i forvejen😂😂 Kram.

  11. Hvor dejligt for dig 🙂 Hvordan møder man de gode mænd? Eg har nu i næsten 10 år hængt fast i den samme, som aldrig rigtig gider mig og i perioder behandler mig virkelig dårligt, muligvis fordi jeg selv tillader det. Jeg vil så gerne bare møde nogen, det behøver ikke at ende ud i noget, men blot det, at nogen viser interesse. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst er en mand, der har vist interesse for mig, som ikke kun ville knalde, jeg matcher sjældent med nogen på diverse dating apps, og når jeg gør, så enten sletter de mig igen eller lader være med at svare mig. Jeg vil så gerne Over det her dårlige bekendtskab, som de sidste 10 år har fået mig til at ligge i fosterstilling med jævne mellemrum, men selvom det ikke er godt for mig, så er det i det mindste en eller anden form for interesse, han viser mig..

  12. Hvor er det dejligt at læse, at det kan lykkes. Og hvor fortjener du det bare 100 pct. Kærlighed er det bedste i verden!

    Jeg er selv single, og noget af det, jeg virkelig har elsket ved din blog er genkendeligheden, ærligheden – og det at du har givet mig håb til at kæmpe videre og tro på, det nok skal komme.

    Jeg må indrømme, at også en del af mig blev misundelig, da jeg så dit fine billede med din fyr. Når man har fundet lykken i kærligheden, så forsvinder man tit væk i det (hvilket man også skal), og jeg nåede at tænke, at nu måtte jeg finde en anden inspirationskilde til at holde gejsten. En anden at sejle mig i. Lidt ligesom når en veninde får en kæreste, og vores liv pludselig er forskelligt.

    Men man har hver især ansvaret for sig selv – og sammenligning kommer der aldrig noget godt ud af.

  13. Jeg er bare så glad på dine vegne, det er jeg sgu.
    Jeg har lært at strikke og jeg har faktisk også en kat, og er lidt bange for at jeg er ved at gro sammen.. ej, det er cool (bortset fra det sidste måske). Jeg har en kæmpe fordel i at jeg kan strikke varme ting, hvis verden fryser til is og så elsker jeg altså min kat – han holder mig varm når det er koldt udenfor, og i hjertet for den sags skyld.
    Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver og det varmer mig helt ind i hjertet at det går dig godt! Jeg håber det allerbedste for dig xx

  14. Åh Yes! Jeg er der hvor du var. Alle mænd vil bare i bukserne på mig. De vil slet ikke bære mit hjerte. Jeg blev forladt i sommers, og dør stadig når han ser hvor lykkelig han er med den nye. Og tror aldrig jeg finder tilliden til at turde springe derud igen, i kærligheds søen. Men hvor ville jeg gerne føle og opleve alt det du gør lige nu. Så er jeg ikke helt fortabt, selvom jeg også er så skide bange for at ende alene, uden mand og børn. Men nu fik jeg et lille håb ❤️

  15. Lisbet Nielsen

    Tak for din ærlighed kære Matilde❤
    Tillykke med at finde håbet på kærligheden!
    Står selv i en situation hvor jeg er blevet ‘brændt’ godt og grundigt, så Tak fordi du med denne opdatering er med til at tænde det lille håb i mig om at blive elsket igen!😊❤
    Det lyser ud af dig at du er en empatisk skøn kvinde 👌😊

  16. Kæreste Mathilde.
    Jeg hoppede næsten i sofaen af glæde på dine vegne, da jeg så billedet på Instagram. Dels fordi jeg har fulgt dig så længe, og fordi jeg har været i gennem hele den samme mølle samtidig. Dels fordi jeg selv lige nu render rundt med den samme “men så kom han” følelse.
    For 2 måneder siden trådte den skønneste mand ind i mit liv. Han kom, da jeg aller mindst ventede det, og var blevet enige med mig selv om, at det ikke skulle være nu.
    Jeg har satset alt. Satset hele min sjæl, hele mit hjerte og hele min lykke. Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan ikke lade være. Det er umuligt for mig at gøre andet. Det er det mest fantastiske i hele verden, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så lykkelig, som jeg er nu.

  17. Yvonne Lilholt Sørensen

    Det er altså vildt fedt at strikke om aftenen 😉Med eller uden kat (eller mand 😃) Tillykke med kærligheden Matilde 😘 ❤️

  18. Stort tillykke 👏🏻👏🏻du må være den person som fortjener det allermest ❤️ Håber du får lykke og en masse kærlighed

  19. Haha.. Nu må vist lige huske på, at kattedamer og katte også godt kan være ret seje af slagsen ;0)

    Jeg glæder mig til at høre det HELE smukke, er virkelig glad på dine vegne ❤️

  20. Men holdt det så? Var han så den rigtige? Hilsen én der har brændt nallerne for sidste gang. Never gonna happen again! Ps Jeg havde 2 katte i forvejen😂😂 Kram.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.