Om at tro på den eneste ene

Foto: Emily Spiro

Bare rolig. Det bliver ikke pladder romantisk bare fordi, at jeg har mødt en mand. Men dét faktum at jeg har mødt en mand gør, at jeg (også) tænker på andre ting og i nye baner. Jeg brænder stadigvæk for at i tale sætte alt det svære og det tunge og alt det, som ingen vil tale om. Ensomhed, sorg, krise, kærestesorg, fortvivlelse og håbløshed. Jeg har prøvet det hele og de sidste 5 år har budt på det hele. På samme tid. Jeg er autodidakt ekspert og jeg agter at bruge min viden og mine oplevelser til noget, som kan give videre til dig. Det er min pligt, føler jeg. Og noget, som jeg har lyst til. Jeg er stadigvæk den samme, selvom at jeg føler en hel anden form for glæde i kroppen og i hjertet end jeg gjorde, for bare 1 måned siden. Jeg er vist lykkelig.

Hvem manden er, skriver jeg nok snart om. Men ikke endnu. Jeg skal lige være med selv. Og det skal han også. Én af mine veninder sagde forleden: “det er godt nok hurtigt at du fortæller dine følgere og læsere, at du er forelsket“. Og det er også en (kort) overvejelse, som jeg har haft. Men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg deler det meste med dig – så hvorfor ikke også dele, når jeg er glad i hjertet? Og jeg tænkte også, at hvis det nu ikke går med ham, så ville jeg jo fortælle dig om det ligegyldigt hvad. Jeg er ærlig her på domænet, sommertider måske for meget – men det er nu engang sådan, som jeg kan lide at gøre det.

Siden at jeg flashede ham lidt på instagram, er min direct gået agurk. Jeg forsøger virkelig at svare alle som skriver, men lige for tiden får jeg omkring 40-50 dagligt. De fleste spørger hvordan jeg tør at kaste mig ud i kærligheden igen – det prøvede jeg at svare på i dette indlæg. Men mange spørger mig også hvordan jeg ved, at han er den rigtige. Og om jeg kan give gode råd. Jeg er helt ny i trafikken (pas på mig) og jeg bliver aldrig rigtig god til det der kærlighed, fordi jeg er dårlig til at stikke en finger i jorden – men jeg kan da skrive, hvad jeg tænker og mener.

Findes der én rigtig? Jeg troede det engang – da jeg var i 20érne og da jeg var, set nu, en anelse naiv. Hvilket var skønt. Men helt ærligt – hvis der kun findes én til hver, så ville det jo være en umulig mission. Tænk hvis din udkårne så boede i Sydamerika? Urimelige betingelser. Så det hænger nok ikke sådan sammen. Selvom at tanken er sød og romantisk.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror at der er mange mænd, som jeg passer sammen med. Ikke at de hænger på træerne og ikke at jeg har mødt én eneste, i mine 3 år som single (jeg har swipet så meget at jeg kan frygte gigt i dét fingerled). Jeg har mødt søde mænd, men ikke mænd, som fik det til at kilde i maven og give kramper i kinderne, fordi jeg fik trykt et kronisk smil i skærmen. Men jeg tror at der er flere, som jeg ville passe sammen med. Det handler enormt meget om timing. Er jeg klar til at møde en mand – og er han klar til at møde mig? Det skal passe i begge verdner og dét er udfordringen tror jeg.

Jeg har ikke været klar før nu. Jeg kunne have mødt manden for 6 måneder siden, men der tror jeg ikke at jeg var faldet for ham, som jeg er faldet for ham nu. Jeg var klar nu og han var klar nu. Jeg tror også at jeg ledte efter en anden type for bare 3 år siden, end jeg gør nu. Den eneste ene er vel egentlig noget som udvikler sig og ændrer sig, livet igennem. Jeg havde brug for noget andet da jeg var 22 år, end jeg har nu. Måske har jeg brug for noget andet, når jeg er 40 år. Måske kan ham jeg er sammen med på dét tidspunkt give mig det, måske ikke.

Jeg kigger på mine forældre og tænker, at de er helt rigtige for hinanden. De sad så sent som igår i min sofa og krammede. De har de samme små-diskussioner som de har haft siden de mødtes (for over 30 år siden), men de har hengivenhed overfor hinanden. Men det kunne de også godt have, med en anden partner. Men det er ikke gratis og “bare” fordi man er forelskede og vil hinanden, bliver det ikke nemt og det er ikke noget, som bare sker. Og der er flere kanter som skal slibes jo ældre man bliver, skulle jeg hilse at sige..

Den eneste ene handler for mig om timing. Og den eneste ene kan være mange forskellige og ændrer sig igennem livet. Men lige nu har jeg mødt den eneste ene, for han er den eneste, som jeg har lyst til at være sammen med. Og dét håber jeg holder. Lige nu er jeg bare glad – og dét havde jeg glemt hvordan føltes.

Tror du på den eneste ene?