Parforholdet + baby
Det her billede tog vi på hospitalet, lige inden vi smed tøjet for at iklæde os hospitalstøj og kort før vi smuttede ned på operationsstuen for at fejre fødselsdag. Nu har vi været forældre siden 4.december og vi er helt nybagte, stadig lune og totalt nybegyndere. Vi ved lidt, men ikke meget og vi lærer hver eneste dag. F.eks. igår hvor vi skulle ned og handle. Før Alfred gik det ret hurtigt. Ind i bilen, ned i Føtex, godt med tid, måske snavede vi lidt mellem hylderne mens vi overvejede om vi skulle have lasagne eller pitabrød til aftensmad. Igår handlede vi med Alfred. Og vi måtte have barnevognen med i bilen, fordi han endnu er for lille til, at sidde i sin autostol i længere tid af gangen. Så ind i bilen med autostol (inklusiv baby), barnevognslift og stel, net til varerne og en helvedes masse pant (ingen ølflasker, kun danskvand, zero’s og nogle kakaodåser) og så Kristian og jeg. Tæt pakket i den lille UP.. Det gik fint, vi fik handlet og ordnet alt det vi skulle (pant maskinen virkede selvfølgelig ikke, som de aldrig gør når man har sygt meget pant, men der kom sød ansat og lavede den og det var så det action der skete igår for vores vedkommende).
Men vi er nye. Og vi elsker det. Jeg elsker at være mor. Jeg er på barsel alene nu (Alfred er her, nuvel) og det går så fint. I dag har vi været til 5 ugers undersøgelsen og alt er som det skal være. Alfred er så sød at have med, rolig og en glad lille dreng. Jeg elsker ham så højt og højere og højere for hver dag. Det er helt skørt at blive mor. Så helt igennem mega fantastisk. Jeg er lykkelig.
I er mange som spørger ind til vores parforhold. Kristian og jeg har jo ikke været kærester i flere år. Vi mødte hinanden i sommeren 2018 og giftede os et par måneder efter. Da vi giftede os var jeg gravid. Han er min helt store kærlighed.
I ugerne efter at jeg havde født var jeg enormt bekymret for, hvad der nu ville ske med vores parforhold. Mit forhold til Kristian er så vigtigt for mig, det er meget vigtigt for mig, at vi har det godt sammen. Og at vi er fælles om Alfred, selvom at jeg ammer og derfor er den primære omsorgsperson. Men jeg gik og bekymrede mig. Jeg blev så bange for at miste. Miste nærheden, den fysiske kontakt (ikke kun sex) og så miste ham, til sidst. Jeg delte mine tanker og bekymringer med ham.
Vi fik talt om det og vi har lavet en aftale, som jeg gerne vil dele med jer. For at tro at parforholdet kan være som før der kom en baby, er utopi. Ikke fordi at det bliver dårligere eller at man bare skal skændes når man får en baby, men når man får et barn, så bliver barnet naturligvis centrum, det vigtigste og det er barnets behov som skal opfyldes, før dit og din kæreste. Både Kristian og jeg har et stort behov for fysisk kontakt. Jeg har brug for at holde i hånd, få nus, kys, kram, sidde tæt, være tæt og sove tæt. Men nu er der oftest en dejlig baby på mig (eller på Kristian) og det kan godt udfordre den fysiske kontakt. Og jeg får ikke behov “opfyldt” fordi jeg har Alfred omkring mig – det er to forskellige behov for mit vedkommende. Mit barn og min mand. Så derfor har Kristian og jeg talt om – og vi taler stadig om det løbende – at vi ikke skal ordne praktiske ting, fordi Alfred sover. For så bliver det hurtigt sådan at den ene tømmer opvasker, mens den anden støvsuger, fordi Alfred sover. Selvfølgelig skal de ting ordnes, men for mig og for os er det vigtigere at vi også får talt sammen, får krammet og kysset og får mulighed for nærheden. Skidt pyt med opvaskeren, den render jo ingen steder. Så det forsøger vi at efterleve. Og det går godt. Selvfølgelig er der dage hvor overskuddet er lidt mindre, hvor trætheden fylder og hvor vi ikke kan være tæt så længe, som vi egentlig har brug for, men vi er gode til at prioritere det. Og det gør at jeg kan rumme søvnunderskuddet, trætheden og at opvaskeren ikke er tømt. For det vigtigste for mig (udover at Alfred trives) er, at vi har det godt med hinanden. Det vil jeg gerne give videre til vores lille søn – at hans forældre er lykkelige sammen og forstår hinandens behov – for det ved jeg at han kun vil blive en endnu gladere dreng af <3
Hvad gør du for at pleje dit parforhold? Du behøver ikke at have et barn, for at skrive tips og tricks. Jeg kan lære noget af alle! Måske du også har aftaler/regler/rutiner med din partner? Del dem meget gerne i kommentarfeltet!
70 kommentarer til “Parforholdet + baby”
Vi har en søn på 4,5 og en på vej om 4 ugers tid – og vi har den aftale at tale sammen, sådan rigtig tale og ALDRIG gå i seng og være sure eller irriteret på hinanden! Nu har vi været sammen i næsten 13 år og ikke været uvenner (selvfølgelig har vi været oppe og skændes og diskutere men aldrig uvenner)
Vi har snakket om hvad der skal til for hver især, for at vi fungerer på trods af kaos. Og at det ikke er én til én.
Her er vores vigtigste ting f.eks. at min mand kan tage til volley hver uge (socialt+motion). Jeg har også behov for veninder, og at røre mig. Men det er absolut ikke det vigtigste for at jeg fungerer som menneske. Så er vi pressede er det mig der melder fra til noget.
Til gengæld har jeg behov for a vores hjem ikke sejler. Min mand se fuldstændigt blind for rod, støv og sure sokker. Men han ved at det har stor betydning for at jeg har overskud til ham, og vores søn. Så han tager sin del.
Mange, og især mænd tror jeg, tænker sådan lidt “jamen du kan da også bare tage ud en aften”. Men hvis ens behov er noget helt andet, så kan man ikke nødvendigvis stille tingene sådan op.
Det handler om hvad der giver en energi og overskud i hverdagen. Og hvad end det er skal man støtte hinanden i det 🙂
Ingen børn her (endnu). Vi sørger for mig-tid og os-tid. Og så går vi aldrig i seng som uvenner.
Nu har jeg ikk barn, og det med kæreste er jeg sgu også lidt usikker på. Men! Jeg pædagog i en vuggestue og der er det altså blevet ret hip at man som forældre har kæreste dag. Det betyder helt lavpraktisk at det er en beste forældre som henter den dag, hvor moren og faren så har tid til dem selv. Fx kom den ene forældre par en dag efter deres kæreste dag og var hel høje over de havde været i bio og drukket vin bagefter 😅🙈 også på en onsdag. Det virker til at fungere så godt for de forældre par der har det. Bare et tip til når Alfred blir større
Vi har snart været sammen i 7 år og har en dejlig dreng på 2 år. Vi er ALDRIG(!) gået i seng som uvenner, og så kysser vi ALTID godmorgen, godnat, hej og farvel❤️
Vi har en dreng på 10 måneder nu. I weekenderne når han sover lur prioriterer vi også at putte sammen på sofaen og se en serie, fremfor at rydde op, gøre rent osv.
vi har også en regel om at vi ALTID kysser ordentligt godnat og fortæller hinanden at vi elsker hinanden, hver dag. Uanset skænderier og andet. Og den regel har vi haft siden vi blev kærester for 10 år siden. 🙂
Uha, jeg ville godt nok lyve, hvis jeg sagde, det ikke kan være en udfordring. Jeg tror, det er hammer vigtigt at få talt om tingene, hvis der er noget, der dræner en, gør en sur eller ked af det. På sigt kunne vi også godt tænke os en månedlig kæresteaften, hvor vores søn bliver passet og vi laver noget kun for os. Det tror jeg nemlig er super vigtigt i alt den hverdags trummerum.
Det er en pisse genial ide det der! Herhjemme er der “siesta” når børnene sover. Dvs man er “fri” til at gøre det som man lyster og hjem må være hjem! Det er meget forskelligt hvad vi vælger, fx træning, afslapning på sofaen eller en lur – der skal overskud på kontoen til når børnene vågner igen og kræver al opmærksomhed – jeg elsker det og min mand elsker det. Pt er vi dog lidt udfordret da storebror ikke mener den der middagslur er ligeså vigtigt som hans mor og far🙈😅
Vi har 2 børn den ældste på 17 mdr og den mindste på 2,5 mdr.
Hver anden weekend tager vi over til en af bedsteforældre om lørdagen, hvor de tager ham 3 timer. Så vi kan få gået en tur og kysset mere intenst end nogen gange i en travl hverdag.
Også har vi sex hver anden dag og gerne flere gange på en dag (hvis det kan lade sig at gøre) 🙈
Overraskende nok skændes vi ikke ret tit, selvom vi kun får 2-4 timers søvn om natten lige pt.😴
Vi har den aftale, at det der bliver sagt om natten ikke gælder 😉 (når man er udkørt, træt eller stresset…..)
Vi bruger meget mindsættet “kan du gøre noget ved dine udfordringer? Nej? Accepter det, træk vejret – det er bare en periode, og det skal nok gå over.”. Det bruger vi især i den travle hverdag.
Vi gør meget for, at hjælpe hinanden med de små ting. Hente yndlingschips. Lave en kop kaffe til begge. Kysse godnat. Kysse farvel. Kramme.
Det er de små ting i hverdagen som tæller <3
Jeg blev mor for anden gang for et år siden og jeg savnede aftenerne og tiden med min mand noget så grusomt, så vi brugte også alle mulige situationer på at kysse, kramme og sidde tæt. Nu er vi godt inde i gamet som forældre til to og hverdagen og rutinerne har taget over og vi har for nylig lavet en aftale; vi skiftes, hver torsdag, til at finde på noget vi skal sammen, når børnene sover. Og så må alt det praktiske sejle. Sidste torsdag havde jeg arrangeret te og lydbog i køkkenet og så sad vi og hyggede, nussede hinanden på ryggen og malede i malebog. Det var helt perfekt. Næste torsdag er det min mands tur. Det er helt almindelig små ting, men bare det at vi gør noget sammen betyder så meget. Det kan f.eks være at læse højt for den anden af en god bog, massage, fodbad eller spille et spil Scrabble. Vi har en fast aftale om at vi skal kysse og kramme HVER dag, for det er det allervigtigste, også vigtigere end sex. Det fungerer rigtig godt for os. Og mit råd til alle vil være, at man ikke må skændes/diskutere om natten og hvis man alligevel kommer til det, så er det glemt næste morgen. Og så bare; hold ud, for man er et bedre team, når man er to. Når man er træt og brugt kan man have tendens til at modarbejde hinanden, det kender jeg alt for godt, men det vigtigste er at holde sammen, for man er sammen om det. Og så er det vigtigt i de helt lortede perioder at tænke at det nok skal gå og at alt er en fase og at det går over. Det virker i hvert fald herhjemme at tænke sådan, når jeg er så træt, at jeg har lyst til at smide min mand på porten ❤️
Da vi lå på fødegangen kiggede jeg på min kæreste og sagde at jeg synes vi skulle lave en aftale. En aftale der skulle hede at vi lige meget hvor uvenner man kunne blive om natten når man ingen søvn fik osv, at så skulle det være glemt dagen efter, det har redet vores forhold et par gange 🤷🏽♀️
Vi aftaler tit på forhånd når vi skal knalde ved helt åbent at sige vi har lyst til hinanden. Så når pigerne er puttet ( 2 og 3 år ) så går vi i gæsteværelser og hygget os og taget os tid og så efter det ordner vi køkken, ryder op mv- og er der mere tid så i sofaen og se TV- det fungere for os 😀
Vi siger ‘Tak’ og husker generelt at sætte pris på alt dét, den anden gør. Det virker som en lille ting, men betyder meget for os begge, at blive anerkendt. ‘Tak : – fordi du lige tømte opvaskeren/puttede et barn /købte yndlingsis /passede på ungerne en time, så jeg kunne sove/træne/what ever. Virkelig vigtigt i vores forhold – og her går det godt på 15. år som kærester, med tre små børn ❤️
Kan virkeligman anbefale en bæresele til de ture! Det går så meget hurtigere! Tager du bus eller tog slipper du også for kø til elevatoren og kan komme forbi menneskemængden 😊 og så er det nemmere at holde i hånd med manden mens man går rundt 😍
Jeg kan i den grad relatere til at der skal gå praktik iden når baby sover. Vi har investeret i rengøringshjælp et firma der kommer 3 mand høj også er hytten ordnet på 45 min mens jeg enten går tur med barnevognen eller trækker fusserne op i sofaen.
Og så må opvasken gerne stå mens vi har voksetid.
Jeg har kendt min mand i snart 20 år (🙊🙉🙈) og vi har 3 børn sammen ( 16, 14 og 10år). Der har selvfølgelig været op og nedture i løbet af de 20år der er gået (sh…t, det er lang tid 😶), men vi har altid gjort en dyd ud af at forblive KÆRESTER. At flirte og komplimentere hinanden. At tage på date og kæreste-weekends med hinanden med jævne mellemrum, så intimiteten bevares. Vi interesserer os for hinandens liv, og tager del i hinandens interesser. Ikke fordi vi interesserer os for det samme, men fordi vi interesserer os for hinanden.
Og har jeg lært noget vigtigt gennem de 20 år(Der var den sgu igen 😲), så er det, at man aldrig må holde op med at gøre sig umage! Når man først tager hinanden for givet, er man på vej ud på et skråplan – uanset om man har været sammen 5, 10 eller 20 år.
Stort tillykke med kærligheden til og fra mændene i dit liv – store som små ❤
Vi har en aften sammen en gang om måneden. Her passer og putter bedsteforældre ungerne, og vi tager ud at spise eller i biografen. Det er virkelig rart med en reminder om, hvordan det er bare at være os to og kærester. Det duer selvfølgelig ikke, når man ammer – men fra barnet/børnene er et års tid, kan det være virkelig skønt med nogle timer alene sammen 🙂
Det lyder som en MEGA god aftale – og en jeg helt sikkert vil huske når vi engang når til at udvide familien med en baby! Tak for tippet!
Min forlovede og jeg har en meget vigtig aftale: jeg har flere kroniske sygdomme, og derfor er min energi vældig begrænset. Af den grund står han for meget af det huslige arbejde som indkøb og madlavning, og mere end halvdelen af rengøringen. Det fylder mig med dårlig samvittighed og den frygt for at miste, som du også beskriver. Vores aftale går derfor på, at hvis den mindst lille snert af irritation over arbejdsfordelingen i hjemmet viser sig, så skal han sige det. Jeg kan nok ikke hjælpe mere end jeg gør, men så må vi løse det på andre måder! fx med måltidskasser, rengøringshjælp, eller lignende. På den måde håber vi at vi undgår at dumme praktiske ting kommer imellem os og vores kærlighed til hinanden 🙂
Det lyder fornuftigt 😃
Og altså, der er jo også en masse fin ‘stimuli’ i at observere og senere deltage i opvask/tømning af opvasker, vasketøj, støvsugning og alt det der for baby – så absolut afslapning når baby sover er næsten selvskrevet 😎😅😍
Vi har faktisk talt ret meget om, hvad vi kan gøre for at prioritere energien til hinanden på samme måde, som vi gør med familie, venner og kollegaer. Vi har derfor lavet en lille fin skål, hvor vi har skrevet seks oplevelser/ideer hver især, som vi skal eksekvere på henover de næste 12 måneder. Det kan være stort og småt, men på den måde får vi også mulighed for at prøve nye ting, få nye vaner eller gøre noget, vi måske hver især også gerne vil prøve sammen. Jeg glæder mig helt vildt ☺️ Her i januar skal vi eksempelvis ud at spille badminton og have en øl bagefter. Hvem ved om det bliver en ugentlig tradition fremover? 🤷🏼♀️
Tak for at sætte ord på noget, som virkelig fylder meget her, selvom jeg endnu ikke har børn..
Har mødt manden jeg gerne vil have børn med (og omvendt) men det har virkelig fyldt meget i tankerne, at vi skal forblive kærester, selvom der kommer børn ❤ så dejligt at læse hvordan i gør, og det lyder som en rigtig god aftale 😍
Min mand og jeg er rigtig gode til at gå ud og spise sammen på almindelige hverdage. Vi har haft vores dreng med fra start og det har ikke distraheret tosomheden så meget, da han endnu var lille og lå i barnevognen. Og så var der nogen, der tog opvasken, så det var win win. 😊 Nu er han halvandet, men bare det at have et pusterum og et måltid ude gør, at vi taler om lidt andre ting end hvis vi er derhjemme, og vores dreng er vant til det, så han opfører sig ret pænt. 🙏🏻
Min mand og jeg havde været sammen i 10 år da vi fik vores første (vi var 16 og 18 da vi mødtes) og dengang gik vi f.eks i babybio og på den måde fik kærestetid (ala biografture) og vi tog hende med ud og spise fra hun var spæd. Det har vi været så priviligeret at vi kunne for hun var en sovetryne som sov fra alt. Nu er hun lige blevet storesøster (som 4 årig) og det er det samme vi gør med hende. Og så når de sover om aftnen så hygger vi med film, god mad og lignende. Har aldrig set det som et problem, den eneste forskel er at spontaniteten er røget. Men jeg er også så meget kontrol menneske at det ikke gør noget 😊
Min mand og jeg har faste kvartal dates. Så skiftes vi, og har to hver om året i står for at arrangere. Ydere mere, har vi intime aftaler og så er vi generelt gode til at give hinanden komplimenter, af ord og kropssprog. Sover en af ungerne i vores seng, sover jeh i midten og barbet inderst, så mkn mand ig jeg stsdig har fysisk kontakt
Det er da et kommentarfelt, man bliver i godt humør af😀
Jeg må indrømme, at netop tanken om hvor meget et parforhold lider under børn, så ønsker jeg ikke børn… Dét og en blanding af at jeg elsker et liv, hvor jeg ikke er påtvunget til at leve som dagen før. Børn kræver struktur, vaner, regler. Alt det som spontanitet ikke rimer på. Jeg elsker at se mine veninder, og hvordan de begynder at stifte familie, og de støtter mig i at vælge børn fra. Min kæreste har det heldigvis på samme måde, så vi ønsker begge at prioritere hinanden højst, hele livet.
Kommunikation kommunikation kommunikation… Ingen er tankelæser, fortæl hvis der er noget der fylder/går dig på, eller noget som måske skal forklares. Som eksempel, partneren tror man ikke har lyst til sex, men det handler om at man er så dødtræt når hovedet rammer puden kl. 23, at man kun orker at sove- så hvad kan man gøre for at ændre det- nedprioritere opvasken og hav sex kl. 20, hav sex lørdag formiddag når barnet sover lur, whatever works…
Find ud af hvad der gør at I hver især trives, og hvad der dermed skal prioriteres.
Herhjemme er vi gode til at hygge os sammen. Både med og uden børn 🙂 Vi kan begge lide den fysiske kontakt, så krammer og kysser hver dag. Så jeg oplever at have intimitet med min mand hver dag. Og så har vi altid været ret bevidste om at perioden med småbørn er en begrænset tid! Gad da godt have mere overskud til sex, parhygge, gåture, lytte mads og monopolet uden afbrydelser osv, men det kommer igen når børnene blive større. Der kommer en tid hvor spontaniteten kan fylde mere igen, det er OK <3
Og alt i alt så er vi et team! Vi får det til at fungere, og vi er da ikke enige om alt, men vi står sammen og ved vi vil hinanden, også selv om vi ikke kan det samme som da vi blot var 2 i familien (3 børn). Kan (heldigvis) ikke forestille mig at skulle gå gennem livet uden ham.
Jeg har det modsat dig – jeg bliver simpelthen (over)fyldt af den nærheden jeg får med ungerne (nu 2 og 6 år). Jeg har brug for luft omkring mig, alenetid og ikke skulle forholde mig til noget som helst, når det er muligt. Det giver min plads til på trods af at han har brug for en del mere nærhed end mig. I overskudsperioder kan jeg fylde ham op, så han har lidt at buffer til de svære perioder. ❤️Vi har før haft en fast aftale om dates hver måned, men det er desværre gået i vasken hver gang.
Vi tager på KUS weekend et par gange om året. KUS står for KæresteUdviklingsSamtale – ligesom når man er til MUS samtale. Opstod egentlig lidt i sjov, men har vist sig at være skide godt. Vi har været sammen i 14 år og har 2 drenge på 6 og 9 år OG skal giftes til august😍🤩
I min fasters tale til min søsters bryllup sagde hun: ‘Man skal nyde før man kan yde.’ Og med det mente hun, at man engang i mellem, måske tit, skulle lade opvasken stå, gøre noget skørt, tage ud og dans, se hinanden i øjnene. For så er det meget sjovere at lave alt det andet praktiske bagefter.
Selvom rådet ikke var til mig, så synes jeg, det er genialt!
Vores dreng på 2 år bliver fast passet hver onsdag hos sine bedsteforældre. De henter i vuggestuen og han sover hos dem til torsdag, hvor de afleverer. Han ELSKER at være hos dem og snakker om dem hele tiden. De ELSKER at kunne få det tætte bånd til ham (de er heldigvis begge gået på efterløn, så de har tiden). Og vi ELSKER at have en dag om ugen, hvor der kan arbejdes igennem til senere end ‘hente-tid’ med god samvittighed og dernæst har vi tid til hinanden og kigge hinanden i øjnene. Det kan kun anbefales!
Vi får vores søn passet indimellem, ikke altid fordi vi skal noget specielt, men bare det at have en aften sammen, hvor vi ikke skal tænke praktisk, have maden klar på bestemt tidspunkt, men hvor vi kan gå en tur sammen, hente take away og spise foran fjernsynet, se en serie sammen mens vi er flettet ind i hinanden og gå tidlig i seng, fordi vi begge er trætte. Og få en helt nats søvn uden afbrydelser, så er overskuddet også til lidt morgenhygge 🙂 Det kan noget 😉
Vi har en søn på 4,5 og en på vej om 4 ugers tid – og vi har den aftale at tale sammen, sådan rigtig tale og ALDRIG gå i seng og være sure eller irriteret på hinanden! Nu har vi været sammen i næsten 13 år og ikke været uvenner (selvfølgelig har vi været oppe og skændes og diskutere men aldrig uvenner)
Vi har snakket om hvad der skal til for hver især, for at vi fungerer på trods af kaos. Og at det ikke er én til én.
Her er vores vigtigste ting f.eks. at min mand kan tage til volley hver uge (socialt+motion). Jeg har også behov for veninder, og at røre mig. Men det er absolut ikke det vigtigste for at jeg fungerer som menneske. Så er vi pressede er det mig der melder fra til noget.
Til gengæld har jeg behov for a vores hjem ikke sejler. Min mand se fuldstændigt blind for rod, støv og sure sokker. Men han ved at det har stor betydning for at jeg har overskud til ham, og vores søn. Så han tager sin del.
Mange, og især mænd tror jeg, tænker sådan lidt “jamen du kan da også bare tage ud en aften”. Men hvis ens behov er noget helt andet, så kan man ikke nødvendigvis stille tingene sådan op.
Det handler om hvad der giver en energi og overskud i hverdagen. Og hvad end det er skal man støtte hinanden i det 🙂
Ingen børn her (endnu). Vi sørger for mig-tid og os-tid. Og så går vi aldrig i seng som uvenner.
Nu har jeg ikk barn, og det med kæreste er jeg sgu også lidt usikker på. Men! Jeg pædagog i en vuggestue og der er det altså blevet ret hip at man som forældre har kæreste dag. Det betyder helt lavpraktisk at det er en beste forældre som henter den dag, hvor moren og faren så har tid til dem selv. Fx kom den ene forældre par en dag efter deres kæreste dag og var hel høje over de havde været i bio og drukket vin bagefter 😅🙈 også på en onsdag. Det virker til at fungere så godt for de forældre par der har det. Bare et tip til når Alfred blir større
Vi har snart været sammen i 7 år og har en dejlig dreng på 2 år. Vi er ALDRIG(!) gået i seng som uvenner, og så kysser vi ALTID godmorgen, godnat, hej og farvel❤️
Vi har en dreng på 10 måneder nu. I weekenderne når han sover lur prioriterer vi også at putte sammen på sofaen og se en serie, fremfor at rydde op, gøre rent osv.
vi har også en regel om at vi ALTID kysser ordentligt godnat og fortæller hinanden at vi elsker hinanden, hver dag. Uanset skænderier og andet. Og den regel har vi haft siden vi blev kærester for 10 år siden. 🙂
Uha, jeg ville godt nok lyve, hvis jeg sagde, det ikke kan være en udfordring. Jeg tror, det er hammer vigtigt at få talt om tingene, hvis der er noget, der dræner en, gør en sur eller ked af det. På sigt kunne vi også godt tænke os en månedlig kæresteaften, hvor vores søn bliver passet og vi laver noget kun for os. Det tror jeg nemlig er super vigtigt i alt den hverdags trummerum.
Det er en pisse genial ide det der! Herhjemme er der “siesta” når børnene sover. Dvs man er “fri” til at gøre det som man lyster og hjem må være hjem! Det er meget forskelligt hvad vi vælger, fx træning, afslapning på sofaen eller en lur – der skal overskud på kontoen til når børnene vågner igen og kræver al opmærksomhed – jeg elsker det og min mand elsker det. Pt er vi dog lidt udfordret da storebror ikke mener den der middagslur er ligeså vigtigt som hans mor og far🙈😅
Vi har 2 børn den ældste på 17 mdr og den mindste på 2,5 mdr.
Hver anden weekend tager vi over til en af bedsteforældre om lørdagen, hvor de tager ham 3 timer. Så vi kan få gået en tur og kysset mere intenst end nogen gange i en travl hverdag.
Også har vi sex hver anden dag og gerne flere gange på en dag (hvis det kan lade sig at gøre) 🙈
Overraskende nok skændes vi ikke ret tit, selvom vi kun får 2-4 timers søvn om natten lige pt.😴
Vi har den aftale, at det der bliver sagt om natten ikke gælder 😉 (når man er udkørt, træt eller stresset…..)
Vi bruger meget mindsættet “kan du gøre noget ved dine udfordringer? Nej? Accepter det, træk vejret – det er bare en periode, og det skal nok gå over.”. Det bruger vi især i den travle hverdag.
Vi gør meget for, at hjælpe hinanden med de små ting. Hente yndlingschips. Lave en kop kaffe til begge. Kysse godnat. Kysse farvel. Kramme.
Det er de små ting i hverdagen som tæller <3
Jeg blev mor for anden gang for et år siden og jeg savnede aftenerne og tiden med min mand noget så grusomt, så vi brugte også alle mulige situationer på at kysse, kramme og sidde tæt. Nu er vi godt inde i gamet som forældre til to og hverdagen og rutinerne har taget over og vi har for nylig lavet en aftale; vi skiftes, hver torsdag, til at finde på noget vi skal sammen, når børnene sover. Og så må alt det praktiske sejle. Sidste torsdag havde jeg arrangeret te og lydbog i køkkenet og så sad vi og hyggede, nussede hinanden på ryggen og malede i malebog. Det var helt perfekt. Næste torsdag er det min mands tur. Det er helt almindelig små ting, men bare det at vi gør noget sammen betyder så meget. Det kan f.eks være at læse højt for den anden af en god bog, massage, fodbad eller spille et spil Scrabble. Vi har en fast aftale om at vi skal kysse og kramme HVER dag, for det er det allervigtigste, også vigtigere end sex. Det fungerer rigtig godt for os. Og mit råd til alle vil være, at man ikke må skændes/diskutere om natten og hvis man alligevel kommer til det, så er det glemt næste morgen. Og så bare; hold ud, for man er et bedre team, når man er to. Når man er træt og brugt kan man have tendens til at modarbejde hinanden, det kender jeg alt for godt, men det vigtigste er at holde sammen, for man er sammen om det. Og så er det vigtigt i de helt lortede perioder at tænke at det nok skal gå og at alt er en fase og at det går over. Det virker i hvert fald herhjemme at tænke sådan, når jeg er så træt, at jeg har lyst til at smide min mand på porten ❤️
Da vi lå på fødegangen kiggede jeg på min kæreste og sagde at jeg synes vi skulle lave en aftale. En aftale der skulle hede at vi lige meget hvor uvenner man kunne blive om natten når man ingen søvn fik osv, at så skulle det være glemt dagen efter, det har redet vores forhold et par gange 🤷🏽♀️
Vi aftaler tit på forhånd når vi skal knalde ved helt åbent at sige vi har lyst til hinanden. Så når pigerne er puttet ( 2 og 3 år ) så går vi i gæsteværelser og hygget os og taget os tid og så efter det ordner vi køkken, ryder op mv- og er der mere tid så i sofaen og se TV- det fungere for os 😀
Vi siger ‘Tak’ og husker generelt at sætte pris på alt dét, den anden gør. Det virker som en lille ting, men betyder meget for os begge, at blive anerkendt. ‘Tak : – fordi du lige tømte opvaskeren/puttede et barn /købte yndlingsis /passede på ungerne en time, så jeg kunne sove/træne/what ever. Virkelig vigtigt i vores forhold – og her går det godt på 15. år som kærester, med tre små børn ❤️
Kan virkeligman anbefale en bæresele til de ture! Det går så meget hurtigere! Tager du bus eller tog slipper du også for kø til elevatoren og kan komme forbi menneskemængden 😊 og så er det nemmere at holde i hånd med manden mens man går rundt 😍
Jeg kan i den grad relatere til at der skal gå praktik iden når baby sover. Vi har investeret i rengøringshjælp et firma der kommer 3 mand høj også er hytten ordnet på 45 min mens jeg enten går tur med barnevognen eller trækker fusserne op i sofaen.
Og så må opvasken gerne stå mens vi har voksetid.
Jeg har kendt min mand i snart 20 år (🙊🙉🙈) og vi har 3 børn sammen ( 16, 14 og 10år). Der har selvfølgelig været op og nedture i løbet af de 20år der er gået (sh…t, det er lang tid 😶), men vi har altid gjort en dyd ud af at forblive KÆRESTER. At flirte og komplimentere hinanden. At tage på date og kæreste-weekends med hinanden med jævne mellemrum, så intimiteten bevares. Vi interesserer os for hinandens liv, og tager del i hinandens interesser. Ikke fordi vi interesserer os for det samme, men fordi vi interesserer os for hinanden.
Og har jeg lært noget vigtigt gennem de 20 år(Der var den sgu igen 😲), så er det, at man aldrig må holde op med at gøre sig umage! Når man først tager hinanden for givet, er man på vej ud på et skråplan – uanset om man har været sammen 5, 10 eller 20 år.
Stort tillykke med kærligheden til og fra mændene i dit liv – store som små ❤
Vi har en aften sammen en gang om måneden. Her passer og putter bedsteforældre ungerne, og vi tager ud at spise eller i biografen. Det er virkelig rart med en reminder om, hvordan det er bare at være os to og kærester. Det duer selvfølgelig ikke, når man ammer – men fra barnet/børnene er et års tid, kan det være virkelig skønt med nogle timer alene sammen 🙂
Det lyder som en MEGA god aftale – og en jeg helt sikkert vil huske når vi engang når til at udvide familien med en baby! Tak for tippet!
Min forlovede og jeg har en meget vigtig aftale: jeg har flere kroniske sygdomme, og derfor er min energi vældig begrænset. Af den grund står han for meget af det huslige arbejde som indkøb og madlavning, og mere end halvdelen af rengøringen. Det fylder mig med dårlig samvittighed og den frygt for at miste, som du også beskriver. Vores aftale går derfor på, at hvis den mindst lille snert af irritation over arbejdsfordelingen i hjemmet viser sig, så skal han sige det. Jeg kan nok ikke hjælpe mere end jeg gør, men så må vi løse det på andre måder! fx med måltidskasser, rengøringshjælp, eller lignende. På den måde håber vi at vi undgår at dumme praktiske ting kommer imellem os og vores kærlighed til hinanden 🙂
Det lyder fornuftigt 😃
Og altså, der er jo også en masse fin ‘stimuli’ i at observere og senere deltage i opvask/tømning af opvasker, vasketøj, støvsugning og alt det der for baby – så absolut afslapning når baby sover er næsten selvskrevet 😎😅😍
Vi har faktisk talt ret meget om, hvad vi kan gøre for at prioritere energien til hinanden på samme måde, som vi gør med familie, venner og kollegaer. Vi har derfor lavet en lille fin skål, hvor vi har skrevet seks oplevelser/ideer hver især, som vi skal eksekvere på henover de næste 12 måneder. Det kan være stort og småt, men på den måde får vi også mulighed for at prøve nye ting, få nye vaner eller gøre noget, vi måske hver især også gerne vil prøve sammen. Jeg glæder mig helt vildt ☺️ Her i januar skal vi eksempelvis ud at spille badminton og have en øl bagefter. Hvem ved om det bliver en ugentlig tradition fremover? 🤷🏼♀️
Tak for at sætte ord på noget, som virkelig fylder meget her, selvom jeg endnu ikke har børn..
Har mødt manden jeg gerne vil have børn med (og omvendt) men det har virkelig fyldt meget i tankerne, at vi skal forblive kærester, selvom der kommer børn ❤ så dejligt at læse hvordan i gør, og det lyder som en rigtig god aftale 😍
Min mand og jeg er rigtig gode til at gå ud og spise sammen på almindelige hverdage. Vi har haft vores dreng med fra start og det har ikke distraheret tosomheden så meget, da han endnu var lille og lå i barnevognen. Og så var der nogen, der tog opvasken, så det var win win. 😊 Nu er han halvandet, men bare det at have et pusterum og et måltid ude gør, at vi taler om lidt andre ting end hvis vi er derhjemme, og vores dreng er vant til det, så han opfører sig ret pænt. 🙏🏻
Min mand og jeg havde været sammen i 10 år da vi fik vores første (vi var 16 og 18 da vi mødtes) og dengang gik vi f.eks i babybio og på den måde fik kærestetid (ala biografture) og vi tog hende med ud og spise fra hun var spæd. Det har vi været så priviligeret at vi kunne for hun var en sovetryne som sov fra alt. Nu er hun lige blevet storesøster (som 4 årig) og det er det samme vi gør med hende. Og så når de sover om aftnen så hygger vi med film, god mad og lignende. Har aldrig set det som et problem, den eneste forskel er at spontaniteten er røget. Men jeg er også så meget kontrol menneske at det ikke gør noget 😊
Min mand og jeg har faste kvartal dates. Så skiftes vi, og har to hver om året i står for at arrangere. Ydere mere, har vi intime aftaler og så er vi generelt gode til at give hinanden komplimenter, af ord og kropssprog. Sover en af ungerne i vores seng, sover jeh i midten og barbet inderst, så mkn mand ig jeg stsdig har fysisk kontakt
Det er da et kommentarfelt, man bliver i godt humør af😀
Jeg må indrømme, at netop tanken om hvor meget et parforhold lider under børn, så ønsker jeg ikke børn… Dét og en blanding af at jeg elsker et liv, hvor jeg ikke er påtvunget til at leve som dagen før. Børn kræver struktur, vaner, regler. Alt det som spontanitet ikke rimer på. Jeg elsker at se mine veninder, og hvordan de begynder at stifte familie, og de støtter mig i at vælge børn fra. Min kæreste har det heldigvis på samme måde, så vi ønsker begge at prioritere hinanden højst, hele livet.
Kommunikation kommunikation kommunikation… Ingen er tankelæser, fortæl hvis der er noget der fylder/går dig på, eller noget som måske skal forklares. Som eksempel, partneren tror man ikke har lyst til sex, men det handler om at man er så dødtræt når hovedet rammer puden kl. 23, at man kun orker at sove- så hvad kan man gøre for at ændre det- nedprioritere opvasken og hav sex kl. 20, hav sex lørdag formiddag når barnet sover lur, whatever works…
Find ud af hvad der gør at I hver især trives, og hvad der dermed skal prioriteres.
Herhjemme er vi gode til at hygge os sammen. Både med og uden børn 🙂 Vi kan begge lide den fysiske kontakt, så krammer og kysser hver dag. Så jeg oplever at have intimitet med min mand hver dag. Og så har vi altid været ret bevidste om at perioden med småbørn er en begrænset tid! Gad da godt have mere overskud til sex, parhygge, gåture, lytte mads og monopolet uden afbrydelser osv, men det kommer igen når børnene blive større. Der kommer en tid hvor spontaniteten kan fylde mere igen, det er OK <3
Og alt i alt så er vi et team! Vi får det til at fungere, og vi er da ikke enige om alt, men vi står sammen og ved vi vil hinanden, også selv om vi ikke kan det samme som da vi blot var 2 i familien (3 børn). Kan (heldigvis) ikke forestille mig at skulle gå gennem livet uden ham.
Jeg har det modsat dig – jeg bliver simpelthen (over)fyldt af den nærheden jeg får med ungerne (nu 2 og 6 år). Jeg har brug for luft omkring mig, alenetid og ikke skulle forholde mig til noget som helst, når det er muligt. Det giver min plads til på trods af at han har brug for en del mere nærhed end mig. I overskudsperioder kan jeg fylde ham op, så han har lidt at buffer til de svære perioder. ❤️Vi har før haft en fast aftale om dates hver måned, men det er desværre gået i vasken hver gang.
Vi tager på KUS weekend et par gange om året. KUS står for KæresteUdviklingsSamtale – ligesom når man er til MUS samtale. Opstod egentlig lidt i sjov, men har vist sig at være skide godt. Vi har været sammen i 14 år og har 2 drenge på 6 og 9 år OG skal giftes til august😍🤩
I min fasters tale til min søsters bryllup sagde hun: ‘Man skal nyde før man kan yde.’ Og med det mente hun, at man engang i mellem, måske tit, skulle lade opvasken stå, gøre noget skørt, tage ud og dans, se hinanden i øjnene. For så er det meget sjovere at lave alt det andet praktiske bagefter.
Selvom rådet ikke var til mig, så synes jeg, det er genialt!
Vores dreng på 2 år bliver fast passet hver onsdag hos sine bedsteforældre. De henter i vuggestuen og han sover hos dem til torsdag, hvor de afleverer. Han ELSKER at være hos dem og snakker om dem hele tiden. De ELSKER at kunne få det tætte bånd til ham (de er heldigvis begge gået på efterløn, så de har tiden). Og vi ELSKER at have en dag om ugen, hvor der kan arbejdes igennem til senere end ‘hente-tid’ med god samvittighed og dernæst har vi tid til hinanden og kigge hinanden i øjnene. Det kan kun anbefales!
Vi får vores søn passet indimellem, ikke altid fordi vi skal noget specielt, men bare det at have en aften sammen, hvor vi ikke skal tænke praktisk, have maden klar på bestemt tidspunkt, men hvor vi kan gå en tur sammen, hente take away og spise foran fjernsynet, se en serie sammen mens vi er flettet ind i hinanden og gå tidlig i seng, fordi vi begge er trætte. Og få en helt nats søvn uden afbrydelser, så er overskuddet også til lidt morgenhygge 🙂 Det kan noget 😉