Sorg i sorgen / Yderst personligt indlæg

600808_10151660957896210_772166637_nJeg har skrevet om det et par gange før her på bloggen. Om at miste min lillebror som jeg desværre gjorde sidste år. Grundene til at jeg deler det her på bloggen er mange, men den største grund til det er, at det er en måde for mig at bearbejde det på, få sat ord på, få det ud, en slags ventil. Det er helt umuligt at vide hvad sorg er, før man har prøvet det. Før jeg prøvede det på egen krop, troede jeg at jeg vidste hvad sorg var – jeg havde ingen ide. Det er ikke noget du kan forberede dig på og ingen som selv har prøvet det, kan forstå hvad det egentlig er. Jeg har ofte brug for, at være sammen med andre som har det ligesom mig. Helst søskende som har mistet en søskende. I de fora er der ikke behov for, at sige så meget, for vi forstår hinanden. Vi har samme skæbne.

Én af de ting jeg hurtigt lærte, få måneder efter min lillebrors død var, at det er i sådan en proces du lærer hvem du kan regne med. Der er virkelig blevet sorteret groft i både min vennekreds men bestemt også i min familie. Dermed ikke sagt at jeg ikke ser de mennesker mere, men de kommer aldrig mere helt ind i mit hjerte igen, de kommer aldrig helt tæt på igen.

Mange af dem som jeg følte svigtede, overraskede. Især én person svigtede mig så voldsomt, at jeg stadig ikke forstår det. En person jeg virkelig havde regnet med, en person der boede dybt inde i mit hjerte, en person jeg havde meget svært ved at undvære. Jeg har brugt usandsynlig meget tid og energi på, at være vred på den person. Jeg måtte desværre sande at min sorg var for stor en mundfuld for hende og hun tog stor afstand fra mig. Det har været en stor sorg for mig – oveni sorgen over tabet af min elskede lillebror.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at bebrejde nogen – det skal ikke læses som et indlæg fuld had, skyld eller vrede.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg utrolig gerne vil fortælle jer, som måske har en krise eller sorg tæt inde på livet, hvordan du bedst kan være der for den, der er i sorg. I hvert fald det som jeg havde og har brug for i min sorg. Det må være utrolig hårdt at være sammen med en person, som er så ked af det, som jeg stadig i perioder kan være. Jeg kender det selv. Når mine forældre er kede af det, gør det ondt på mig og jeg ved ikke altid hvordan jeg skal agere. Husk altid på at mennesker i sorg kommer videre – det tager tid, men det går langsomt fremad. Sorgen bliver nemmere at håndtere med tiden, især hvis du er der for dem.

– Tro ikke at jeg ikke vil have at du spørger ind til min sorg, vær ikke bange for at gøre mig ked af det, jeg er ked af det.

– Vær ikke bange for at jeg græder, det hjælper og jeg græder ikke for evigt. 

– Du behøver ikke sige noget, vær der for mig. Trøst mig, græd sammen med mig, grin sammen med mig, kram mig.

– Accepter at der er mange måder at sørge på, lad være at have bestemte forventninger til, hvad den i sorg har brug for at tale om. Sorgen viser sig på mange forskellige måder – spørg f.eks. “hvad har du brug for fra mig?”, “hvordan kan jeg hjælpe dig?”.

– Forstå at jeg ikke kan grine på samme måde som før, forstå at jeg for altid vil være en anden og accepter den nye mig. Forstå at jeg altid vil have sorgen med mig, hjælp mig med at glemme den engang imellem.

– Tag mig ud, tving mig ud. Hjælp mig på vej tilbage til livet, lav de ting med og for mig, som jeg holdt af at lave før min sorg.

– Mød mig hvor jeg er. Nogle dage kan jeg det hele, andre dage vil jeg helst sidde indendøre og være trist. Lad mig være glad, lad mig være trist.

– Vent på mig, jeg kommer igen. Jeg bliver aldrig den samme, men jeg bliver glad igen. Er du der stadig der, har du mig for altid. 

Sorg udgøres af den kærlighed du ikke kan komme af med. Tak fordi I læste med, selvom indlægget ikke handler om helse og træning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.