Status på lorteliv

Og inden det bliver alt for negativt – jeg er ikke ulykkelig. Men jeg har fandeme været det. Længe. Alt, alt for længe. Og jeg har det bedre.

Grunden til at jeg skriver det her indlæg er, at der er mange af jer som efterspørger det. Som skriver til mig for at høre hvordan jeg har det. I er for vilde – jeg holder meget af jeres omsorg. Det skal i vide. Derfor dette indlæg. For hvordan går det egentlig efter bogudgivelse, et knust hjerte og hårtab?

Det går godt. Ikke fantastisk – men godt. Jeg er glad for min bog og jeg er særligt glad for at den endelig er ude. Den har virkelig krævet meget tid og energi, hvilket jeg har elsket. Men jeg har haft alt for travlt – og derfor er jeg glad for at den endelig er ude, så jeg kan vise jer mit arbejde. Og sikke en modtagelse. Tak for den! Jeg tabte hår under processen og det var jeg fandeme ikke fan af. Det er et stress tegn som min forfængelighed ikke kan rumme – og derfor har jeg skruet gevaldigt ned for alting.

Det knuste hjerte er skam stadigvæk knust. Trådt på om man vil. Vi synger på sidste vers i den proces – men hold nu kæft en omgang. Jeg vil aldrig prøve det igen. Jeg er så småt ved at være godt på vej, men har nu alligevel kontaktet en coach. Fordi jeg godt lige vil have de sidste ting på plads (som om man nogensinde får det!) og jeg vil gerne finde mig selv, kliché-agtigt men sandt. Lige nu kæmper jeg mest på tilliden til det modsatte køn. For det er godt nok blevet sværtet til af en vis ekskæreste. Men som min kloge far siger: “du skal turde at være sårbar og du skal turde at miste igen“. Det skal jeg så lige lære. Og alle mænd er ikke dumme – det ved jeg godt. Min far er for eksempel ganske rar og klart min favorit mand pt.

Men status pt. er altså at det går ok. Jeg er på vej – jeg er mere glad end jeg er ked af det og dét er en succes i sig selv. Og tak igen fordi i spørger. Det betyder mere end i tror. Og tak fordi i følger med. God dag <3