Billedet er ret meget ude af kontekst. Men altså. Jeg rejser til Thailand på fredag – og jeg har lige spenderet en rum tid på, at glo på billeder fra sidste gang. Maja og jeg var i Thailand i 2017. Et rigtig lorte år, men det vidste jeg heldigvis ikke, da jeg var i Thailand i starten af året. Anyways. Det skal ikke handle om Thailand eller solbrun hud. Lige nu.
Det skal handle om at turde, at være modig. Om at tro på kærligheden, som jeg har vænnet mig til, ikke at tro på. Fordi den gang på gang har lovet mig ting, som den ikke kunne overholde. Jeg er bange, for tiden. Mit hjerte banker hurtigt og sommetider, helt ude af takt. Jeg er forelsket. Jeg er meget, meget forelsket. Han hedder Kristian og du kan læse hvordan vi mødtes lige her. Jeg havde opgivet kærligheden, det havde jeg næsten helt inde i hjertet. Så mødte jeg K og det hele faldt ligesom på plads. Og alligevel ikke. Græsset er ikke grønnere. Det er det aldrig. Der er fordele og ulemper ved alting. Plus og minut på begge sider. Jeg elsker at have en kæreste, men jeg er også presset og jeg er bange.
Jeg er bange fordi jeg – igen – tillidsfuldt har lagt mit hjerte, i en mands hænder. Det er angstprovokerende for mig. Jeg er ikke tryg ved tanken om, at K potentielt kan knytte hånden og mose mit hjerte. Det var jo lige blevet (næsten) helt igen. Og samtidig er det jo lige præcis dét, som er det smukke ved kærlighed. Min far har mange gange sagt til mig, at jeg skal være modig – når det kommer til kærlighed. Jeg har kastet mig ud fra en flyvemaskine i 4000 meters højde. Med en fremmede mand, spændt fast bagpå. Og en faldskærm, som jeg ikke havde set – før han slog den ud i luften. Jeg er modig. Men ikke altid med mit hjerte. Jeg er ikke længere naiv og jeg kaster mig ikke længere ud i det. Ikke uden bagtanker og sikkerhedsplan.
Kristian havde sat sin lejlighed til salg, inden vi mødtes. Han fik den solgt, lige da vi var blevet kærester. Han ledte efter lejligheder. Ledte. I datid. For jeg har besluttet, at vi skal flytte sammen. Kristian ville gerne, tidligere end jeg. Og jeg tænkte, at jeg ikke var klar. Og at jeg ikke kan finde ud af det. Og at jeg får det ødelagt. Og at jeg kommer til at være en bitch, at dele kvadratmeter med. Så jeg sagde nej. Kristian forstod. Han forstår altid. Han er så pisse dejlig. Men så mærkede jeg efter. Og langsomt kunne jeg mærke, at jeg er så klar, som jeg kan blive. Jeg er 31 år. Vi har kendt hinanden i 5 måneder. Vi er sammen hele tiden. Lad os prøve det af. Hvis det ikke går nu, hvorfor skulle det så gå om 3 år? Jeg har fundet modet frem, jeg kaster mig ud i det. Kristian kigger på kommoder og jeg får svært ved, at trække vejret. Men jeg kan mærke at mit hjerte er klar. Det er min fornuft, som passer på mig. Men hjertet er trygt ved Kristian. Jeg er aldrig blevet behandlet så godt, som han behandler mig.
Han spurgte mig forleden, hvad jeg forelskede mig i, ved ham. Der er mange ting. Den ene er, at han rummer mig og at han altid kan lide mig, helt som jeg er. Han kigger ens på mig, ligegyldigt om jeg vågner med en frisure uden navn, morgenånde og har skubbet til ham i søvne hele natten – eller om jeg er dresset op i Birger Christensen kjole, på Formel B. Jeg elsker ham højere, end jeg turde håbe på, at jeg nogensinde kunne igen.
Og tak fordi at så mange af jer skrev, da jeg efterlyste bolig for Kristian. For jeg hjalp ham med at lede. Men så mange af jer skrev til mig, at jeg skulle kaste mig ud i, at bo sammen med ham. Og mange af jer, skrev jeres egne erfaringer. Erfaringer med at flytte sammen, særligt efter at hjertet, er blevet kørt igennem en flishugger. Og det har hjulpet mig helt vildt. Og var det skub, som jeg havde brug for. Tak af hjertet. I er så vigtige for mig. Tak fordi at I altid deler ærligt og modigt. Jeg glæder mig til, at dele næste kapitel i mit liv, med dig.
56 kommentarer til “Fordi du skrev.”
Tak fordi du deler, både det sure og det søde. Mit hjerte er langsomt ved at hele, og du er i den grad med til at give mig troen tilbage. Troen på at en eller anden dag, er mit hjerte klar til at elske – og især at blive elsket, igen ❤️
Jeg siger ikke, at der ikke er en ret stor portion graviditetshormon involveret – men jeg sidder og bliver virkelig rørt. Både fordi jeg tænkte netop dét da du efterlyste bolig til Kristian – at det ikke gav mening at i ikke flyttede sammen. Og fordi jeg rigtig godt genkender de følelser du beskriver du har ift Kristian – både følelser af angst, men også af at have mødt et menneske, hvor man oplever at kærligheden heler, og hvor hjertet finder tryghed, selvom fornuften (eller hjernen) ikke gør. Tillykke med kærligheden, det er bare så skide stort❤️
Alt det bedste til jer i jeres fælles hjem! Det er noget af det bedste at vågne op sammen hver morgen. Min kæreste og jeg flyttede også sammen efter små 5 måneder og nu har vi boet sammen i 1,5 år.
Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt, når du kan mærke, at det er den rigtige beslutning i din mave!
Jeg sidder og småtuder. Du rammer lige ned i mit liv med din beskrivelse af, at din fornuft passer på dig og at der netop kræver en stor portion mod at kaste sig ud i at flytte sammen. Jeg har længe haft en kæreste som bare er så god for mig, men jeg har simpelthen ikke turde springe ud i vores fælles liv med begge ben. Jeg har hele tiden haft en backup plan og en bagdør jeg kunne smutte ud af. Men nu har jeg endelig besluttet at finde modet frem og investere mig fuldt ud i vores forhold. Så må det briste eller bære.
Tak for dine ord. De rørte mig helt ind i hjertet.
Tusind, tusind tak for det indlæg. Jeg har selv fået kørt mit hjerte i småstykker for 2,5 år siden. Og nu mødt en fantastisk mand, som jeg er blevet kærester med. Som gør at savnet til min ekskæreste ikke fylder så meget. Og jeg vil så gerne alt muligt med ham, men min fortid bremser mig. Tak for at give mig mod. Og TILLYKKE til dig, du er helt klar til at satse 100% på kærligheden er jeg sikker på. ❤️
Det lyder som en god plan at springe ud i det og flytte sammen! ✌🏼
Jeg har præcis samme holdning som dig. Hvis det ikke går nu, hvorfor skulle det så om 3 år? Jeg flyttede sammen med min kæreste efter vi havde kendt hinanden i 6 måneder. Der var flere som var lidt skeptiske og synes det var meget hurtigt. Det var hurtigt men rigtigt! Nu har vi boet sammen i over 4 år 😍
Kære matilde,
Jeg kommenterer sjældent på blogs, men det fik jeg lyst til nu. Jeg blev helt vildt rørt at det indlæg, sådan helt tårer i øjnene rørt; fordi(!) det er så rigtigt det du skriver, om at være modig, og om kærlighed generelt. Du er så ægte og rørende og dine beskrivelser af livets op og nedture er ufatteligt smukke.
Jeg under dig alt det bedste livet har at gi’, og jeg håber at det bliver fantastisk, og rart, og udfordrende og smukt og irriterende men RIGTIGT at dele kvadratmeter med K.
Alt det bedste,
Camilla
Vi havde kendt hinanden i 6 mdr. Han skulle flytte ud af sin lejlighed, han flyttede ind hos mig og DEREFTER blev vi kærester. Alt kan lade sig gøre. ❤️ Ingen rækkefølge eller varighed er forkert eller rigtig
Hvor er det fantastisk læsning
Jeg flyttede ind hos min kæreste efter en måned. Vi er nu gift, har to børn og har været sammen i 11 år. Det kan sagtens gå godt!
Hvor er jeg glad på dine vegne💜 Min (nu mand) kæreste og jeg flyttede sammen efter tre måneder, lavede vores første barn efter ni måneder, flyttede i hus efter to år, blev gift og har nu fået endnu et barn og drømmer om et til💜
Hvor er det dejlig læsning <3 Måske det kunne give anledning til et indlæg med gode råd til at flytte/bo sammen? Hvordan giver man hinanden plads, og hvad når man bliver max uvenner? Sådan et indlæg ville jeg elske.
Jeg flyttede ind hos min kæreste, i hans lille bitte lejlighed, efter 1 måned som kærester. Nu har vi to børn og et stort hus. Og til sommer skal vi giftes. Held og lykke med det, Matilde! Du fortjener at det går bedre end godt!
Åh jeg håber. Håber af hele mit lille hjerte, som står i en montre af plexiglas, at jeg en dag tør at være lige så modig.
Nogle gange skal man bare mærke efter ❤️Og her er det jo helt rigtigt , fuldstændig som mit , så jeg solgte mit hus , som havde været min tryghed i 20 år – flyttede langt ud på landet med manden der bare sparkede benene væk under mig , hvor jeg bare kunne mærke at det her var anderledes en andre jeg havde kæreste med. Jeg var tryg lykkelig og ikke i tvivl og alligevel bange som en i helvede – men jeg er ikke i tvivl om det var det rigtige ! Så held og lykke Mathilde selvfølgelig skal i flytte sammen , ❤️❤️❤️😘❤️❤️❤️
Flyttede også sammen med min kæreste efter 5 måneder, og har aldrig været i så godt et forhold, som med ham, det føltes bare så rigtigt helt ned i maven. Vi har nu været sammen i fem år, blev gift i sommers og prøver at stifte familie. Når det bare føles så rigtigt, ved man at han er the one, og jeg har aldrig været i tvivl.
Tillykke med kærligheden, tror ikke du kommer til at fortryde;)
Flyttede sammen efter 2 mdr. Blev gravid efter 7mdr. Forlovet efter 8mdr, og gravid igen efter 4år (efter 2x abort -MA og SA) , gift efter 5år, næsten skilt efter 14 år, men kæmpede for at blive sammen og i dag sammen på 16. År. Så længe i vælger hinanden til, og husker at hverdagen også har en charme , så går det nok alt sammen- så kast dig bare. Det er det hele værd!
Bliver simpelthen så rørt, når du skriver om din sorg, din frygt for at miste, og din store kærlighed til Kristian.. Det er så fint, ærligt og autentisk. Jeg har været single i 6 år nu, og har mistet troen på, at finde en, der vil mig, og jeg tør give mig hen til ( mit sidste forhold kørte mig fuldstændig under gulvbrædderne) Men når jeg så læser dine smukke indlæg, så bliver jeg bare så rørt, og glad, specielt på jeres vegne, men også på min, for måske er der også en sød,dejlig mand til mig, som vil have mig lige som jeg er, med ar på krop og sjæl.
Tak for dig, og tak for du deler med os 🙏❤
Jeg synes, at det helt logisk, er en rigtig god pointe, at hvis i ikke kan bo sammen nu, hvorfor så om 1, 2, 3 år… Godt gået Mathilde 🙂 Det vil jeg tage til mig til næste gang!
Jeg troede lige, jeg havde fundet ham, jeg skulle være sammen med. Vi datede og havde det fantastisk i en måned, da jeg blev alvorligt syg og var indlagt i næsten en måned. Jeg var så syg, at jeg ikke kunne overskue at få besøg af ham. Jeg endte med at skulle opereres og har fået en midlertidig stomi. Vi skrev lidt sammen under min indlæggelse, men kontakten gled stille og roligt ud i sandet. Efter jeg blev udskrevet og ikke havde hørt fra ham i en uge, skrev jeg og spurgte, hvad der foregik. Han svarede, at der var gået for lang tid siden vi sidst havde set hinanden og at han ikke længere havde følelser for mig. Så nu sidder jeg her: med en lortepose på maven og er bange for, jeg aldrig finder en, der kommer til at elske mig.
Jeg mødte min mand da jeg var 37, nu 42. Jeg ville så gerne have en kæreste og en familie. Så der var han så. Så sød. Helt anderledes end jeg forventede. Helt forkert timing. Nyskilt med 3 små børn. Og jeg vil også gerne have børn – men turde ikke sige det af angst for at skræmme ham væk. Det har været fantastisk. Og svært i starten, fordi jeg havde så svært ved at stole på ham. Han holdt fast selv om jeg var urimelig og råbte og skreg. Nu stoler jeg. Det tog lang tid, for jeg har meget pis i min rygsæk.
Det vigtigste efter min mening, når man er på vej i symbiose, er faktisk at holde sig adskilt. At insistere på sig; sine ønsker, selv om det eneste man ønsker er at være sammen om alting altid. At bevare sin egen smag i mad. Nogle gange sammen – andre gange lave sin egen mad. Nogle gange lave alting sammen; andre gange hver for sig. At bevare sin egen kerne og integritet er den bedste måde at smelte sammen. Jeg kan anbefale at læse bogen “det levende parforhold” ms
Jeg mødte min mand da jeg var 37, nu 42. Jeg ville så gerne have en kæreste og en familie. Så der var han så. Så sød. Helt anderledes end jeg forventede. Helt forkert timing. Nyskilt med 3 små børn. Og jeg vil også gerne have børn – men turde ikke sige det af angst for at skræmme ham væk. Det har været fantastisk. Og svært i starten, fordi jeg havde så svært ved at stole på ham. Han holdt fast selv om jeg var urimelig og råbte og skreg. Nu stoler jeg. Det tog lang tid, for jeg har meget pis i min rygsæk.
Det vigtigste efter min mening, når man er på vej i symbiose, er faktisk at holde sig adskilt. At insistere på sig; sine ønsker, selv om det eneste man ønsker er at være sammen om alting altid. At bevare sin egen smag i mad. Nogle gange sammen – andre gange lave sin egen mad. Nogle gange lave alting sammen; andre gange hver for sig. At bevare sin egen kerne og integritet er den bedste måde at smelte sammen. Jeg kan anbefale at læse bogen “det levende parforhold” – den handler om de tilknytningsmønstre vi har med os hver især og hvordan vi overkommer at smelte sammen med en andens tilknytningsmønster. Super givende bog❤️ Og tillykke.
Herhjemme blev vi gift og flyttede sammen efter at have været kærester i 1,5 år .. vel og mærke så vi kun hinanden hver anden weekenden . Og jeg har forinden fået knust mit hjerte, af hvad jeg troede var mit livs kærlighed –
Jeg var 20 han var 21 .. nu er vi 30 og 31, to børn, villa, eget firma .. nogle gange er man bare ikke i tvivl, hvis man mærker rigtigt efter ❤️ Kærligheden skal nok sejre, hvis man giver den lov ❤️❤️ Og ! Klog far du har dig ❤️
Kære Mathilde,
Jeg mødte min kæreste i marts 2018 og i september 2018 købte vi hus sammen. Jeg var 30 og han er 32. Nogle gange bliver man nødt til at kaste sig ud i det.. Jeg var ved at få kolde fødder et par gange, men indså hurtigt at jeg har har mødt en som ham før, som behandler mig så godt.. Derfor er jeg også mere optimist for fremtiden nu. Alt kan lade sig gøre og alt er godt, blot man følger hjertet. Vi tog ikke ikea-testen, men køb-hus testen og bestod ♥️
Kære dig
Tillykke med kærligheden. Min kæreste og jeg flyttede samme efter 6 måneder. Det er nu 8 år siden snart 2 børn 🙂 giv den gas i kærlighedens navn
Kære Mathilde.
Stort tillykke med K og at turde at kaste dig ud i en fælles fremtid ❤️
Jeg mødte min mand for 16-17 år siden i April efter at være blevet skilt 1,5 år før, og i August flyttede han ud til mine børn og jeg.
Der har været bumps undervejs, også så store så vi har været lige ved at kaste håndklædet i ringen, men vi har mirakuløst fundet tilbage til hinanden og det der gør os særlige hver gang.
Nu mange år senere er vi stadig sammen, og skal nu til igen at finde nye roller sammen, for vi har ikke længere små børn eller andet, der presser ekstra på.
Så med en vilje til at ville hinanden uanset, så skal i nok blive gamle sammen.
God fornøjelse
Jeg flyttede også sammen med min mand efter jeg havde kendt ham i et par måneder, nu er vi gift og har to børn 😊 vi havde også begge den indstilling at hvis det ikke gik der, så gik det jo nok aldrig
Tak fordi du deler, både det sure og det søde. Mit hjerte er langsomt ved at hele, og du er i den grad med til at give mig troen tilbage. Troen på at en eller anden dag, er mit hjerte klar til at elske – og især at blive elsket, igen ❤️
Jeg siger ikke, at der ikke er en ret stor portion graviditetshormon involveret – men jeg sidder og bliver virkelig rørt. Både fordi jeg tænkte netop dét da du efterlyste bolig til Kristian – at det ikke gav mening at i ikke flyttede sammen. Og fordi jeg rigtig godt genkender de følelser du beskriver du har ift Kristian – både følelser af angst, men også af at have mødt et menneske, hvor man oplever at kærligheden heler, og hvor hjertet finder tryghed, selvom fornuften (eller hjernen) ikke gør. Tillykke med kærligheden, det er bare så skide stort❤️
Alt det bedste til jer i jeres fælles hjem! Det er noget af det bedste at vågne op sammen hver morgen. Min kæreste og jeg flyttede også sammen efter små 5 måneder og nu har vi boet sammen i 1,5 år.
Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt, når du kan mærke, at det er den rigtige beslutning i din mave!
Jeg sidder og småtuder. Du rammer lige ned i mit liv med din beskrivelse af, at din fornuft passer på dig og at der netop kræver en stor portion mod at kaste sig ud i at flytte sammen. Jeg har længe haft en kæreste som bare er så god for mig, men jeg har simpelthen ikke turde springe ud i vores fælles liv med begge ben. Jeg har hele tiden haft en backup plan og en bagdør jeg kunne smutte ud af. Men nu har jeg endelig besluttet at finde modet frem og investere mig fuldt ud i vores forhold. Så må det briste eller bære.
Tak for dine ord. De rørte mig helt ind i hjertet.
Tusind, tusind tak for det indlæg. Jeg har selv fået kørt mit hjerte i småstykker for 2,5 år siden. Og nu mødt en fantastisk mand, som jeg er blevet kærester med. Som gør at savnet til min ekskæreste ikke fylder så meget. Og jeg vil så gerne alt muligt med ham, men min fortid bremser mig. Tak for at give mig mod. Og TILLYKKE til dig, du er helt klar til at satse 100% på kærligheden er jeg sikker på. ❤️
Det lyder som en god plan at springe ud i det og flytte sammen! ✌🏼
Jeg har præcis samme holdning som dig. Hvis det ikke går nu, hvorfor skulle det så om 3 år? Jeg flyttede sammen med min kæreste efter vi havde kendt hinanden i 6 måneder. Der var flere som var lidt skeptiske og synes det var meget hurtigt. Det var hurtigt men rigtigt! Nu har vi boet sammen i over 4 år 😍
Kære matilde,
Jeg kommenterer sjældent på blogs, men det fik jeg lyst til nu. Jeg blev helt vildt rørt at det indlæg, sådan helt tårer i øjnene rørt; fordi(!) det er så rigtigt det du skriver, om at være modig, og om kærlighed generelt. Du er så ægte og rørende og dine beskrivelser af livets op og nedture er ufatteligt smukke.
Jeg under dig alt det bedste livet har at gi’, og jeg håber at det bliver fantastisk, og rart, og udfordrende og smukt og irriterende men RIGTIGT at dele kvadratmeter med K.
Alt det bedste,
Camilla
Vi havde kendt hinanden i 6 mdr. Han skulle flytte ud af sin lejlighed, han flyttede ind hos mig og DEREFTER blev vi kærester. Alt kan lade sig gøre. ❤️ Ingen rækkefølge eller varighed er forkert eller rigtig
Hvor er det fantastisk læsning
Jeg flyttede ind hos min kæreste efter en måned. Vi er nu gift, har to børn og har været sammen i 11 år. Det kan sagtens gå godt!
Hvor er jeg glad på dine vegne💜 Min (nu mand) kæreste og jeg flyttede sammen efter tre måneder, lavede vores første barn efter ni måneder, flyttede i hus efter to år, blev gift og har nu fået endnu et barn og drømmer om et til💜
Hvor er det dejlig læsning <3 Måske det kunne give anledning til et indlæg med gode råd til at flytte/bo sammen? Hvordan giver man hinanden plads, og hvad når man bliver max uvenner? Sådan et indlæg ville jeg elske.
Jeg flyttede ind hos min kæreste, i hans lille bitte lejlighed, efter 1 måned som kærester. Nu har vi to børn og et stort hus. Og til sommer skal vi giftes. Held og lykke med det, Matilde! Du fortjener at det går bedre end godt!
Åh jeg håber. Håber af hele mit lille hjerte, som står i en montre af plexiglas, at jeg en dag tør at være lige så modig.
Nogle gange skal man bare mærke efter ❤️Og her er det jo helt rigtigt , fuldstændig som mit , så jeg solgte mit hus , som havde været min tryghed i 20 år – flyttede langt ud på landet med manden der bare sparkede benene væk under mig , hvor jeg bare kunne mærke at det her var anderledes en andre jeg havde kæreste med. Jeg var tryg lykkelig og ikke i tvivl og alligevel bange som en i helvede – men jeg er ikke i tvivl om det var det rigtige ! Så held og lykke Mathilde selvfølgelig skal i flytte sammen , ❤️❤️❤️😘❤️❤️❤️
Flyttede også sammen med min kæreste efter 5 måneder, og har aldrig været i så godt et forhold, som med ham, det føltes bare så rigtigt helt ned i maven. Vi har nu været sammen i fem år, blev gift i sommers og prøver at stifte familie. Når det bare føles så rigtigt, ved man at han er the one, og jeg har aldrig været i tvivl.
Tillykke med kærligheden, tror ikke du kommer til at fortryde;)
Flyttede sammen efter 2 mdr. Blev gravid efter 7mdr. Forlovet efter 8mdr, og gravid igen efter 4år (efter 2x abort -MA og SA) , gift efter 5år, næsten skilt efter 14 år, men kæmpede for at blive sammen og i dag sammen på 16. År. Så længe i vælger hinanden til, og husker at hverdagen også har en charme , så går det nok alt sammen- så kast dig bare. Det er det hele værd!
Bliver simpelthen så rørt, når du skriver om din sorg, din frygt for at miste, og din store kærlighed til Kristian.. Det er så fint, ærligt og autentisk. Jeg har været single i 6 år nu, og har mistet troen på, at finde en, der vil mig, og jeg tør give mig hen til ( mit sidste forhold kørte mig fuldstændig under gulvbrædderne) Men når jeg så læser dine smukke indlæg, så bliver jeg bare så rørt, og glad, specielt på jeres vegne, men også på min, for måske er der også en sød,dejlig mand til mig, som vil have mig lige som jeg er, med ar på krop og sjæl.
Tak for dig, og tak for du deler med os 🙏❤
Jeg synes, at det helt logisk, er en rigtig god pointe, at hvis i ikke kan bo sammen nu, hvorfor så om 1, 2, 3 år… Godt gået Mathilde 🙂 Det vil jeg tage til mig til næste gang!
Jeg troede lige, jeg havde fundet ham, jeg skulle være sammen med. Vi datede og havde det fantastisk i en måned, da jeg blev alvorligt syg og var indlagt i næsten en måned. Jeg var så syg, at jeg ikke kunne overskue at få besøg af ham. Jeg endte med at skulle opereres og har fået en midlertidig stomi. Vi skrev lidt sammen under min indlæggelse, men kontakten gled stille og roligt ud i sandet. Efter jeg blev udskrevet og ikke havde hørt fra ham i en uge, skrev jeg og spurgte, hvad der foregik. Han svarede, at der var gået for lang tid siden vi sidst havde set hinanden og at han ikke længere havde følelser for mig. Så nu sidder jeg her: med en lortepose på maven og er bange for, jeg aldrig finder en, der kommer til at elske mig.
Jeg mødte min mand da jeg var 37, nu 42. Jeg ville så gerne have en kæreste og en familie. Så der var han så. Så sød. Helt anderledes end jeg forventede. Helt forkert timing. Nyskilt med 3 små børn. Og jeg vil også gerne have børn – men turde ikke sige det af angst for at skræmme ham væk. Det har været fantastisk. Og svært i starten, fordi jeg havde så svært ved at stole på ham. Han holdt fast selv om jeg var urimelig og råbte og skreg. Nu stoler jeg. Det tog lang tid, for jeg har meget pis i min rygsæk.
Det vigtigste efter min mening, når man er på vej i symbiose, er faktisk at holde sig adskilt. At insistere på sig; sine ønsker, selv om det eneste man ønsker er at være sammen om alting altid. At bevare sin egen smag i mad. Nogle gange sammen – andre gange lave sin egen mad. Nogle gange lave alting sammen; andre gange hver for sig. At bevare sin egen kerne og integritet er den bedste måde at smelte sammen. Jeg kan anbefale at læse bogen “det levende parforhold” ms
Jeg mødte min mand da jeg var 37, nu 42. Jeg ville så gerne have en kæreste og en familie. Så der var han så. Så sød. Helt anderledes end jeg forventede. Helt forkert timing. Nyskilt med 3 små børn. Og jeg vil også gerne have børn – men turde ikke sige det af angst for at skræmme ham væk. Det har været fantastisk. Og svært i starten, fordi jeg havde så svært ved at stole på ham. Han holdt fast selv om jeg var urimelig og råbte og skreg. Nu stoler jeg. Det tog lang tid, for jeg har meget pis i min rygsæk.
Det vigtigste efter min mening, når man er på vej i symbiose, er faktisk at holde sig adskilt. At insistere på sig; sine ønsker, selv om det eneste man ønsker er at være sammen om alting altid. At bevare sin egen smag i mad. Nogle gange sammen – andre gange lave sin egen mad. Nogle gange lave alting sammen; andre gange hver for sig. At bevare sin egen kerne og integritet er den bedste måde at smelte sammen. Jeg kan anbefale at læse bogen “det levende parforhold” – den handler om de tilknytningsmønstre vi har med os hver især og hvordan vi overkommer at smelte sammen med en andens tilknytningsmønster. Super givende bog❤️ Og tillykke.
Herhjemme blev vi gift og flyttede sammen efter at have været kærester i 1,5 år .. vel og mærke så vi kun hinanden hver anden weekenden . Og jeg har forinden fået knust mit hjerte, af hvad jeg troede var mit livs kærlighed –
Jeg var 20 han var 21 .. nu er vi 30 og 31, to børn, villa, eget firma .. nogle gange er man bare ikke i tvivl, hvis man mærker rigtigt efter ❤️ Kærligheden skal nok sejre, hvis man giver den lov ❤️❤️ Og ! Klog far du har dig ❤️
Kære Mathilde,
Jeg mødte min kæreste i marts 2018 og i september 2018 købte vi hus sammen. Jeg var 30 og han er 32. Nogle gange bliver man nødt til at kaste sig ud i det.. Jeg var ved at få kolde fødder et par gange, men indså hurtigt at jeg har har mødt en som ham før, som behandler mig så godt.. Derfor er jeg også mere optimist for fremtiden nu. Alt kan lade sig gøre og alt er godt, blot man følger hjertet. Vi tog ikke ikea-testen, men køb-hus testen og bestod ♥️
Kære dig
Tillykke med kærligheden. Min kæreste og jeg flyttede samme efter 6 måneder. Det er nu 8 år siden snart 2 børn 🙂 giv den gas i kærlighedens navn
Kære Mathilde.
Stort tillykke med K og at turde at kaste dig ud i en fælles fremtid ❤️
Jeg mødte min mand for 16-17 år siden i April efter at være blevet skilt 1,5 år før, og i August flyttede han ud til mine børn og jeg.
Der har været bumps undervejs, også så store så vi har været lige ved at kaste håndklædet i ringen, men vi har mirakuløst fundet tilbage til hinanden og det der gør os særlige hver gang.
Nu mange år senere er vi stadig sammen, og skal nu til igen at finde nye roller sammen, for vi har ikke længere små børn eller andet, der presser ekstra på.
Så med en vilje til at ville hinanden uanset, så skal i nok blive gamle sammen.
God fornøjelse
Jeg flyttede også sammen med min mand efter jeg havde kendt ham i et par måneder, nu er vi gift og har to børn 😊 vi havde også begge den indstilling at hvis det ikke gik der, så gik det jo nok aldrig