Hvis man kunne sælge dét som tabletter, så ville jeg blive usædvanlig rig. Kunsten at være ligeglad med, hvad andre mener, tænker og siger om dig.
Jeg er ret ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Ikke altid, men for det meste. Hvordan? Jeg tog en beslutning. Det lyder nemt, det var det ikke. Det tog mange år. Mange år med selvhad og enormt meget tankevirksomhed og tankespind. Teenageårene var hårde, og den første del af mine 20’ere var også fulde af usikkerhed og mindreværd. Det har nok ikke altid kunne ses. Men jeg følte mig så alene, jeg følte mig så forkert, grim og som en fiasko.
Måske du kender det? Det bliver bedre med årene – for du bliver mindre optaget af dig selv, og hvad andre tænker om dig. Men det handler også om, at du skal ville det. Du skal ville ændre det, det kommer ikke bare og banker på din dør en dag. Det koster noget. Ligesom alt andet.
Hvordan jeg tog beslutningen, det er altid svært for mig, at sætte ord på. Det skete ikke over natten. Det tog tid. Og det skete også, fordi andre ting skete i mit liv. Jeg mistede min lillebror – og døden sætter alt andet i perspektiv. Alt andet bliver ligegyldigt. Og i sorgen og krisen fandt jeg (også) ud af, at strækmærker og korte ben, brede hofter og et højt (lidt hesteagtigt) grin, jo er ligegyldigt. Når først du har mistet en, som du elsker højere end dig selv, så bliver de ting ligegyldige. Heldigvis. Andet ville være sørgeligt. Der er ingen mening med, at jeg mistede ham, men jeg har ansvaret for, at skabe en mening i det. Og meningen i alt det her – har blandt andet været at jeg skal leve livet. Ikke på en “én dag tilbage” måde, men mere at negativ energi og negative tanker – det og de skal ud.
Men et konkret tip – som jeg kan give videre, til dig som ønsker at hvile mere i dig selv – det er lidt svært. Men jeg har forsøgt. De kan virke latterlige. Men de hjælper mig, og det er dem jeg tager fat i, når jeg føler mig forkert og når jeg føler, at alle tænker dårligt om mig.
- har du set “Bohemian Rhapsody”? Den handler om Queen og om forsangeren Freddie Mercury. Han er legendarisk. Og det er Rami Malek også i rollen. Han er, i min optik, definitionen af kold i røven. Han tager det tøj på, han vil. Han siger det, som han tænker og mener. Han lader sig ikke kue. Den kan ses på viaplay. Og den giver fandeme et skub til, at være pisse ligeglad med, hvad andre tænker. De vil tænke noget uanset hvad du gør. Giv dem noget at tale om. Jeg tænker ofte på Freddie og forsøger, at få noget af hans power, hvis jeg en dag føler mig mindre værd. Hvem vil leve et liv, som er styret af andres mening? Ikke mig, du. Og heller ikke Freddie. Han var for cool! Og du kan sagtens have en mand som forbillede, selvom at du er kvinde.
- SoMe. Jeg har før skrevet om, at du skal fixe dit feed. Du bruger flere timer end du lige tror på, at glo på andre mennesker på instagram og facebook og youtube (og garanteret andre platforme, som jeg er for gammel til, at kende noget til). Mange af dem er redigerede og har filter på. Husk altid det. Så ryd op i dem, som du følger. Allerede der, får du luft. Jeg gør det ofte. Jeg går ind på hver profil og tænker: “bliver jeg glad og inspireret, eller bliver jeg intimideret og får en følelse af, at jeg er mindre værd?“. Er det det sidste, så rammer jeg “unfollow“.
- Tænk at livet er kort. Det er kort. Faktisk kan det være slut imorgen. Ofte får jeg at vide at jeg modig fordi, at jeg tør at tage lidt skørt tøj på (læs: tøj med farver og mønstre). Jeg synes ikke, at det handler om mod – det handler om, at det er mig, som skal have tøjet på. Ikke de andre. Så deres mening er ligegyldig. Måske de griner første gang, fordi du har taget leopard og stribet på. Men de bliver trætte af, at grine. Fyr den af. Step by step. Start forsigtigt ud og langsomt tør du måske mere og mere. Jeg elsker at jeg er nået dertil, hvor jeg tager det på jeg har lyst til. Dét er en kæmpe frihed for mig.
- Hvis alt fejler – så husk dette: tænk på at du ser en snuble, over en kantsten, inden i byen. Du griner måske, fniser med din veninde og ser det for dig et par gange. Så går der 4 minutter og hvad sker der så? Så har du glemt det. Du er videre. Sådan er det også med andre, som måske morer sig over dig. De griner og tænker måske noget i et par minutter – og så er de videre. De har nok i sig selv. Husk på at vi alle er centrum i vores eget liv. Og så spændende er du heller ikke. Forstå mig ret.
Har du flere tips til, hvordan man giver en fuck? Del dem endelig i kommentarfeltet!
2 kommentarer til “Kunsten ikke at give en fuck”
Åh ja. Jeg øver det rigtig meget. Med en ret hård stresssygemelding er det gået op for mig, at jeg er nødt til at blive bedre til at respektere mine grænser og gøre det, som er bedst for mig. Uanset hvad andre måtte tænke. Nu er jeg blevet gravid (netop fordi jeg tog og lyttede til mit eget ønske, frem for at blive ved med at udsætte) og kan mærke, at det er endnu sværere! “For hvad vil folk tænke, hvis jeg melder fra pga manglende overskud eller masser af stresssymptomer, når jeg jo skal have et barn lige om lidt”. Men måske det netop også er nu – som kommende mor, at det er endnu mere vigtigt at tænke fuck det og fuck hvad andre tænker og mener.
Åh ja. Jeg øver det rigtig meget. Med en ret hård stresssygemelding er det gået op for mig, at jeg er nødt til at blive bedre til at respektere mine grænser og gøre det, som er bedst for mig. Uanset hvad andre måtte tænke. Nu er jeg blevet gravid (netop fordi jeg tog og lyttede til mit eget ønske, frem for at blive ved med at udsætte) og kan mærke, at det er endnu sværere! “For hvad vil folk tænke, hvis jeg melder fra pga manglende overskud eller masser af stresssymptomer, når jeg jo skal have et barn lige om lidt”. Men måske det netop også er nu – som kommende mor, at det er endnu mere vigtigt at tænke fuck det og fuck hvad andre tænker og mener.